Kræftens Bekæmpelse

Populær restaurantfestival: Spis godt og støt kræftsagen

Del

Nu kan du snart se frem til at forkæle ganen med gourmetretter og samtidig støtte en god sag. Fra den 2.-10. juni løber restaurantfestivalen Spis & Støt nemlig af stablen, når 76 toprestauranter landet over – i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og DinnerBooking.com – byder på en tre-retters menu til en skarp pris. Og billetsalget starter snart.

Foto: Flemming Gernyx
Foto: Flemming Gernyx

Vær med, når populære og anmelderroste restauranter som Almanak, Meyers Spisehus, P Eatery, Radio, Mêlée og San Marco JUNIOR inviterer indenfor til en lækker tre-retters menu, som samtidig støtter Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte. Menuen koster 250 kr. (+billetgebyr).

I år vil også to andre prisklasser være i spil for dem, der ønsker en overdådig gourmetmenu, der støtter endnu mere. Priserne er her 500 og 750 kr. (+ billetgebyr) for menuer hos bl.a. Michelin-restauranter som Kokkeriet, Stud!o, Marchal, Era Ora og 108.

Gæster og restauranter bakker op

Det er fjerde gang, at Spis & Støt finder sted, og hvert år er der stor opbakning både fra gæster og restauranter. For restauranten San Marco JUNIOR giver det god mening at være med:

- Vi har desværre alt for megen personlig erfaring med kræft, da flere unge mennesker både i vores familie og blandt vores venner er døde af kræft. Kræftens Bekæmpelse er en organisation, som er særdeles vigtig. Med Spis & Støt vil vi gerne give vores gæster en personlig og hyggelig spiseoplevelse, hvor der forhåbentlig er en fælles samhørighed omkring indsamlingsprojektet, siger Mathilde og Marc Zangrando på vegne af San Marco JUNIOR.

Sidste år indsamlede Spis & Støt 650.000 kr. til kampen mod kræft, og hos Kræftens Bekæmpelse glæder man sig over den store opbakning:  

 - Kræft vedrører os alle og derfor er en aktiv indsats afgørende for både kræftramte og pårørende. I Kræftens Bekæmpelse er vi derfor rigtig glade for, at så mange restauranter støtter op om Spis & Støt. Sammen kan vi tilbyde vores gæster gastronomiske oplevelser samtidig med at de støtter kræftsagen, fortæller Sara Haugesen, projektleder i Kræftens Bekæmpelse.

Billetsalget åbner mandag den 30. april 2018 på spisogstøt.dk.  

HVORNÅR: Den 2.-10. juni 2018

HVOR: På 76 restauranter landet over

PRIS: Normal-billet: 250 kr. + billetgebyr | Gourmet-billet: 500 kr. + billetgebyr | Michelin-billet: 750 kr. + billetgebyr

HVOR MEGET STØTTER JEG MED: Normalbillet: 40 kr. | Gourmet-billet: 80 kr. | Michelin-billet: 120 kr.

BILLETSALG ÅBNER: Mandag den 30. april 2018 kl. 10

SITET ÅBNER: Fra mandag den 23. april kan du se restauranter og menuer på spisogstøt.dk

KØB BILLET PÅ: Spisogstøt.dk

Om Spis & Støt

Spis & Støt er iværksat af DinnerBooking og Kræftens Bekæmpelse for at indsamle penge til både forskning, forebyggelse og støtte til kræftramte patienter.

  • Billetterne kan købes online på spisogstøt.dk
  • 76 restauranter landet over deltager i festivalen – heriblandt fem Michelin-restauranter
  • Læs mere om Spis & Støt på spisogstøt.dk og følg med på Facebook og #spisogstøt

Fakta om kræft og Kræftens Bekæmpelse

  • Hver tredje dansker rammes af kræft – seks ud af ti overlever kræft mindst fem år
  • Ca. 285.000 danskere lever med en kræftdiagnose i dag
  • 4 ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges
  • Kræftens Bekæmpelses vision er et liv uden kræft
  • Kræftens Bekæmpelse har tre hovedformål: Forskning, forebyggelse og patientstøtte
  • Kun 3 pct. af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige – resten kommer fra danskerne
  • Kræftens Bekæmpelse bidrog i 2016 med 392 mio. kr. til dansk kræftforskning

Fakta om DinnerBooking

DinnerBooking administrerer bookinger for over 900 restauranter og caféer og håndterer over 12 mio. gæster om året. DinnerBooking består af et bookingsystem til restauranter og caféer, restaurantsitet DinnerBooking.com og en booking-app til iPhone, hvor gæster kan booke bord.

DinnerBooking drives af brødrene Peter og Christian Thygesen, som selv har mistet deres far til kræft: - Vi har selv oplevet kræft helt tæt på, da vi mistede vores far, som stod os meget nær. Dengang stod vi sammen om sorgen, og nu står vi sammen om aktivt at gøre en forskel for at hjælpe andre, der er berørt af kræft, siger Peter Thygesen.

- - -

Disse restauranter deltager i Spis & Støt

København/Sjælland

Kokkeriet (750,- kr.)

Era Ora (750,- kr.)
Marchal (750,- kr.)

Stud!o (750,- kr.)

108 (750,- kr.)

Brace (500,- kr.)

Almanak

Asador

Belis Bar

Bøf og Ost

Cap Horn

Christianshavns Færgecafe

Couloir

Feed

Fuego

Hellerup Sejlklub

Huks Fluks

Hummer

Kellerdirk

Koefod

Kompasset

Kost og Mask - Operaen

Krogs

Lalala

I’Altro

L’imperatore

Maven

Mêleé

Mercante

Meyers Spisehus Lyngby

Nyhavn Færgekro

Nørrebro Bryghus

P Eatery

Peder Oxe

Plaza Grill

Radio

Rambla

Reef n’ Beef

Restaurant Bark

Restaurant Ofelia i Skuespilhuset

SALT

San Marco Junior

Skt Petri Restaurant

Spise\Bar nr. 20

Strandmøllekroen

SULT

Søren K

Tight

Zeleste

8 Tallet

Aarhus/Østjylland

Mejeriet (500,- kr.)

Café Faust

Det Glade Vanvid - Kystpromenaden 5

Fedet

Frederiksgade 42

Fru Møllers

Globen Flakket

Hotel Royal - Bistro

Kähler Spisesalon

Skovmøllen

Restaurant ET

Retour Aarhus

Spiselauget

Unico

Vestergade 51

Odense/Fyn

Vår (500,-kr.)

The Balcony (500,- kr.)

Aro

Cro’n

Kok & Vin

Kongens Have

Noé Vinbar

Nordatlanten

Olivia Brasserie

Øvrige Danmark

Huset Blom, Sønderborg

Musikkens Spisehus, Aalborg

Restaurant Vedelsborg, Vejle

Kontakter

Kontaktperson i Kræftens Bekæmpelse
Projektleder Sara Haugesen
Tlf. 2296 0746
saha@cancer.dk

Kontaktperson i DinnerBooking
PR Ansvarlig Laura Madsen
Tlf. 8820 2735
lma@dinnerbooking.com

Billeder

Foto: Flemming Gernyx
Foto: Flemming Gernyx
Download
Foto: Flemming Gernyx
Foto: Flemming Gernyx
Download

Information om Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 Kbh Ø

http://www.cancer.dk

Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

For sent indkaldt til screening: Dårlig økonomi skal ikke hindre erstatning14.12.2018 15:15Pressemeddelelse

Danske hospitaler skal ikke længere kunne bruge manglende ressourcer som forklaring på, at de ikke rettidigt indkalder kvinder til screening for brystkræft. Det er desværre sket, selv om de har en lovbunden pligt til at indkalde til screening inden for fastsatte tidsfrister. Derfor hilser Kræftens Bekæmpelse det velkomment, at regeringen med en lovændring vil sikre patienternes adgang til erstatning.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum