Polyuretan kan genanvendes med overraskende simpel kemi

En beholder med 225 °C varm alkohol tilsat lidt kaustisk kali kan være en forbløffende enkel løsning på en af de store udfordringer for den grønne omstilling:
Hvordan genanvender vi de enorme mængder af polyuretan-affald, som produceres verden over?
At det kan gøres så enkelt kom også bag på de forskere ved Aarhus Universitet, der har udviklet og patenteret metoden som en del af det danske RePURpose-konsortium. Resultatet er netop publiceret i tidsskriftet ACS Sustainable Chemistry and Engineering.
Uerstatteligt materiale er ikke bæredygtigt
Polyuretan (PUR) er en gruppe af avancerede plastmaterialer, som har mange forskellige egenskaber og endnu flere anvendelser. Du finder det bl.a. i madrasser, møbler, køleskabe, sko, legetøj, maling, fugemasse, isolering, biler, vindmøller og flyindustrien.
Desværre finder du det også i voldsomme mængder deponeret på lossepladser, for det er svært at genanvende PUR-affaldet.
Det skyldes, at den kemiske struktur, som giver PUR dets styrke, betyder, at det ikke kan smelte. Man kan altså ikke bare støbe det om til nye produkter, som man kan med en række andre plastmaterialer.
Behovet for at genanvende PUR er både stort og påtrængende, for den nuværende udvikling er ikke bæredygtig:
Det uerstattelige materiale er primært baseret på råolie, som vi på et tidspunkt løber tør for – samtidig med, at vi bruger mere og mere af det. Det globale marked for PUR var 24,7 millioner tons i 2021 og ventes at nå 29 mio. tons i 2029.
Simpel og billig løsning
Nu viser en simpel kemisk reaktion sig så at være en del af løsningen: ved at lade PUR koge i væsken efter ovenstående opskrift i godt et par timer bliver det nedbrudt (depolymeriseret) til materialets oprindelige bestanddele – såkaldte amin-prækursorer og polyoler – og vel at mærke i så ren form, at de kan konkurrere med de råstoffer, som fabrikkerne bruger til at producere PUR.
Reaktionen kræver en autoklave, altså en trykkoger, for at komme op på de 225°C, men hverken højt tryk eller dyre ingredienser. Alkoholen er et forholdsvist billigt opløsningsmiddel, tert-‑amylalkohol, og det stærkt basiske kaustisk kali koster heller ikke alverden.
Et eureka-øjeblik
Forskerne er selv overraskede over, at det kan gøres så simpelt.
De har som en del af konsortiet RePURpose arbejdet længe på grundideen, men med andre og dyrere kemikalier. I 2021 rapporterede konsortiet, at det var lykkedes at nedbryde PUR til de oprindelige bestanddele ved hjælp enten en iridium-baseret katalysator eller en mangan-baseret katalysator i kombination med brint. Nyheden skabte genlyd i plastbranchen.
”Iridium er imidlertid et sjældent og dyrt grundstof, og mangan er heller ikke helt billigt. Ideen om helt at undvære metal kom, da vi opdagede en baggrundsreaktion, som gav en ufuldstændig omdannelse til både amin- og polyol-fraktionen. Men ved at ændre på alkohol, temperatur og base, opnåede vi fuld depolymerisering. Det var virkelig en øjenåbner, for det gør processen meget billigere og mere skalerbar,” fortæller Steffan Kvist Kristensen, som er adjunkt på Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO) på Aarhus Universitet.
Cirkulær økonomi for PUR
Forskerne håber, at den nye teknologi kan danne basis for en cirkulær økonomi omkring polyuretanindustrien, hvor PUR produceres, bruges, genvindes og genanvendes til nye PUR-materialer.
Som det er nu, bliver en del af PUR-affaldet ganske vist genanvendt, men ikke i en cirkulær økonomi.
En del bliver granuleret og brugt som fyldstof i bl.a. byggeriet.
En lille del bliver kemisk nedbrudt for at udvinde polyoler, som er en af hovedkomponenterne i stoffet, men med de teknologier, som industrien mest benytter, er kvaliteten ikke på niveau med de oprindelige udgangsstoffer.
En del bliver brændt af på kraftværker, hvilket ikke er klimavenligt, da PUR for langt det mestes vedkommende er baseret på fossile brændstoffer. Desuden udvikler en del PUR-materialer giftige stoffer som isocyanater, blåsyre og kulilte under forbrænding.
Men langt størstedelen bliver altså deponeret på lossepladser.
FAKTA:
Polyuretan skabes typisk i en kemisk reaktion mellem hovedkomponenterne polyol og isocyanat, der begge for langt størstedelens vedkommende udvindes fra råolie. Polyuretan er en polymer (en lang kæde af molekyler), så når man taler om at nedbryde polyuretan ad kemisk vej, kaldes det depolymerisering.
RePURpose-konsortiet består af Plixxent A/S, Dan-Foam ApS, ECCO SKO A/S, H. J. Hansen Genvindingsindustri A/S, Logstor A/S, N. Tinby A/S, Teknologisk Institut og Aarhus Universitet.
Nøgleord
Kontakter
Adjunkt Steffan Kvist Kristensen
iNANO, Aarhus Universitet
Mail:skk@inano.au.dk
Mobil: 2815 4100
Professor Troels Skrydstrup
iNANO, Aarhus Universitet
Mail: ts@chem.au.dk
Mobil: 2899 2132
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Gennembrud: Nu kan vi aflæse DNA med telefonen17.12.2025 09:10:19 CET | Pressemeddelelse
Dansk forskningsgruppe har designet proteiner, der kan lede efter bestemte DNA-stykker og lyse, hvis de finder dem. Et lys, telefonens kamera nemt kan fange.
Professor Lars Birkedal – 25-års jubilæum20.11.2025 13:08:31 CET | Pressemeddelelse
Professor i datalogi ved Aarhus Universitet, Lars Birkedal, kan fejre 25-års jubilæum. Han er internationalt anerkendt for sin forskning i programmeringssprog og programverifikation og leder Center for Basic Research in Program Verification. Han har modtaget flere store forskningspriser, bl.a. EliteForsk-prisen.
Professor Ivan Damgård – 40-års jubilæum20.11.2025 13:04:06 CET | Pressemeddelelse
Professor i datalogi ved Aarhus Universitet, Ivan Damgård, kan fejre 40-års jubilæum. Han er internationalt anerkendt pioner inden for kryptografi og har været med til at grundlægge virksomederne Cryptomathic og Partisia. Han er Ridder af Dannebrog og aktiv folkemusiker.
Vores korte hukommelse begrænser erindringen om ægte natur: Historiske kilder kalder den frem igen.20.11.2025 11:28:37 CET | Pressemeddelelse
Vi accepterer gradvist en fattigere natur, fordi vi har en tendens til at bruge vores egen levetid som målestok for, hvad de er normalt. Et internationalt forskerhold viser, at breve, malerier og mundtlige fortællinger kan give os et historisk længere perspektiv – og derved styrke fremtidens strategier for mere biodiversitet.
Lille flagermus jager som løver – bare bedre3.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En lille flagermus bruger en “hæng-og-vent”-strategi til at spare energi og fange store byttedyr med overraskende stor succes
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum