Politiske ambitioner til trods: Unge søger stadig mod studiemiljøer i de største studiebyer

Der er fortsat behov for at gøre uddannelser uden for de største byer og i landdistrikterne mere attraktive. Faldende optag udenfor de fire største studiebyer vidner om behov for akut og langvarig politisk indsats, advarer Landdistrikternes Fællesråd.

- Vi risikerer at lade Landdistriktsdanmark sidde tilbage med regningen for manglende politisk indblanding, hvilket får konsekvenser for arbejdspladser, erhvervsliv, udviklingspotentialer og bosætning. Som samfund bliver vi fattigere, hvis vi koncentrerer de unge omkring fire studiebyer, lyder det fra formand Steffen Damsgaard, efter Uddannelses- og Forskningsministeriet har offentliggjort de videregående uddannelsers optag for 2021.

Natten til onsdag fik tusindvis af håbefulde kommende studerende en meget afgørende besked i indbakken. Skal de kommende år foregå på skolebænken med undervisning i pædagogik, antropologi eller statskundskab? Og som om det ikke var nok, skulle de studerende også få besked om, hvorhenne i landet, de næste afgørende år skal udfolde sig.

Helt nøjagtigt har 67.425 studerende foreløbigt fået en plads på en videregående uddannelse og dermed fået svar på, om de er kommet ind på uddannelsesprioritet nummer 1, 2 eller 3. Dette er ca. tre procent mindre sammenlignet med rekordåret sidste år. I tallet for optag gemmer der sig dog en kedelig tendens, understreger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

- Det nationale fald i optagelse er ganske forventeligt taget i betragtning af et rekordhøjt ansøgertal i det forgange coronaprægede år 2020 samt de aktuelle mindre ungdomsårgange. Til gengæld er antallet af ansøgere til og optagne på velfærdsuddannelser og erhvervsakademier i landdistrikter faldet betragteligt. Dette rammer især det omkringliggende område hårdt, hvor velfærdsuddannelserne fylder forholdsvis meget i uddannelsesbilledet, lyder det fra formanden, der udtrykker dyb bekymring for tendensen.

Fortsat færre ansøgere til velfærdsuddannelser rammer landdistrikterne

Antallet af ansøgere til velfærdsuddannelserne er de seneste år stagneret på trods af et stigende behov – og politisk ønske - for at øge arbejdskraften på de pågældende områder. I år er tallet dog ikke blot stagneret, det er faldet. Værst ser det ud for ansøgninger til sygeplejerskeuddannelsen, som er faldet med hele 8 procent sammenlignet med sidste år. Pædagog- og læreruddannelserne oplevede ligeledes et fald i antal ansøgere.  I landdistrikterne gemmer sig mange velfærdsuddannelser, hvilket nu har fået den konsekvens, at optag på uddannelser i landdistrikterne er faldet endnu mere end landsgennemsnittet.

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd peger på, at tendensen kræver politisk indblanding for at ændres. I den forbindelse fremhæver han den nyligt indgåede uddannelsesaftale mellem regeringen og de øvrige partier som et afgørende værktøj:

- Det kræver vidtrækkende indsatser, det er klart. Både for at signalere overfor studiemiljøerne i og omkring uddannelsesinstitutionerne, at de kan skabe holdbare og attraktive faciliteter og planlægge nye initiativer, samt at kunne signalere overfor de studerende, at indsatsen ikke kun er tom snak, men langstrakt politisk prioritering. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at de studerende skal vælge uddannelse baseret på, hvad der er bedst for dem, og ikke hvad der sikrer den bedste balance i Danmark. Og der er vi ikke i mål med at skabe attraktive uddannelsesmiljøer og studiemiljøer i de mindre studiebyer, lyder det fra Steffen Damsgaard, der tilføjer:

- Faktisk er det et arbejde, som efter de seneste aftaler på Christiansborg, først for alvor skal i gang nu.