Politisk aftale om lovkrav til træbiomasse

Brug af biomasse har medvirket til at udfase kul med bred opbakning i Folketinget. Det har bidraget til at reducere Danmarks CO2-udledninger. For nuværende er ikke tilstrækkelige alternativer til at forbruget kan reduceres markant på kort sigt.

Der er imidlertid stor forskel på forskellige typer biomasses CO2-aftryk. Som hovedregel bidrager biomasse til at reducere udledninger, når det kommer fra restprodukter fra skovbrug. Anvendes der hele stammer fra træer, der ikke genplantes, forsvinder den positive klimaeffekt. Derfor er et flertal nu enige om at stille lovkrav til brugen af biomasse i Danmark.

”Aftalen leverer på et løfte regeringen gav allerede da vi trådte til: biomassen der bruges i Danmark skal være bæredygtig. Og jeg vil gerne takke partierne for et rigtig godt samarbejde. Alle har været villige til at bøje sig mod hinanden, så vi nu har en aftale, der skal medvirke til, at den biomasse, der anvendes, er så bæredygtig som overhovedet mulig. På sigt skal vi bruge langt mindre biomasse. Men i mange tilfælde er vi endnu ikke der, hvor vi har andre alternativer til kul, som jo skal udfases så hurtigt som muligt”. siger klimaminister Dan Jørgensen.

Lovkravene betyder bl.a., at biomassen skal komme fra lovligt fældede træer og at fældede træer skal genplantes. Fremover må der ikke bruges biomasse fra lande hvis skove er i tilbagegang, medmindre det kommer fra bæredygtigt forvaltede skove, eller der er tale om restprodukter. På den måde bevares det CO2-lager der findes i træerne. Naturområder skal beskyttes, og der skal tages hensyn til biodiversiteten. Der stilles krav om, at udledningerne i produktionskæden holdes på et lavt niveau, og kravene til dokumentation for biomassens bæredygtighed styrkes. Overtrædelse af reglerne vil medføre sanktioner.

”Vi står midt i en krise for både klima og biodiversitet. Afskovning og overudnyttelse af skove og natur giver både mere global opvarmning og ødelægger store naturværdier. Derfor er det afgørende, at vi nu stiller øgede krav til bæredygtigheden af det træ, der bliver brugt i Danmark. Vi skal være med til at gå foran, også når det handler om at bruge træbiomasse bæredygtigt" siger miljøminister Lea Wermelin.

Lovkravene erstatter – og går på nogle punkter længere end - den frivillige brancheaftale, der indtil nu har reguleret området. Kravene er desuden en skærpelse i forhold til de kommende EU-krav til biomasse.

Partierne har lagt vægt på, at forslaget er ambitiøst bl.a. når det gælder klimabæredygtighed. Kravene er samtidig formuleret fleksibelt af hensyn til forsyningssikkerheden og forbrugernes varmepriser. Ordningen evalueres i 2023 med henblik på at vurdere, om kravene skal gælde flere aktører.

Med Klimaaftalen af 22. juni 2020, blev partierne desuden enige om, at der skal udarbejdes en analyse af mulige tiltag og konsekvenser af på sigt at begrænse forbruget af træbiomasse til el- og varmeproduktion, herunder effekter på forsyningssikkerheden og omkostninger for forbrugerne. Regeringen vil på baggrund af analysen komme med et oplæg til drøftelse.

 Læs aftalen https://kefm.dk/Media/A/6/Aftale%20om%20klima%20og%20energi%20-%20b%C3%A6redygtighedskrav%20til%20tr%C3%A6biomasse.pdf

Udtalelser fra partierne

Tommy Ahlers, Venstre

Biomasse vil blive brugt i en overgangsperiode, mens brugen af kullet udfases. Derfor er Venstre tilfredse med, at vi med denne aftale, nu skaber ro for branchen, og samtidig får stillet en række krav om, at den biomasse vi bruger, rent faktisk er bæredygtig.

Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti

Biomassen er helt afgørende for, at vores el og varme ikke bliver lavet på kul importeret fra lande, vi ikke skal gøre os afhængige af. Derfor skal vi være glade for, at vi kan anvende biomasse, og med aftalen sikrer vi, at den er bæredygtig, og at danskerne fortsat har en stabil varmeforsyning

Ruden Kidde, Radikale Venstre

Radikale Venstre er er særligt tilfredse med, at vi har fået omfattet flere el- og varmeanlæg af bæredygtighedskravene. For vi mener, at bæredygtighedskrav skal gælde for alle. Selvom det er positivt med bæredygtighedskriterier, arbejder Radikale Venstre fortsat for at begrænse - og på sigt udfase - brugen af biomasse i Danmark, og vi ser frem til den første delrapportering på analysen af konsekvenserne ved at begrænse forbruget af træbiomasse til energi

Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten

Importeret biomasse er et overgangsbrændsel. Det er ikke nok at have lidt højere krav til importen end hidtil. Vi skal politisk skabe langt bedre rammer for geotermi og varmepumper, som skal erstatte den importerede biomasse i vores enegiforbrug.

Signe Munk, SF

SF stillede allerede i foråret beslutningsforslag om lovpligtige bæredygtighedskrav lige fra træpillefyr hjemme hos danskerne til træbiomasse, der brændes af på de store værker. Vi er rigtig glade for, at det nu bliver til lov.

Josephine Fock, Alternativet

Det er godt, at vi nu har aftalt bæredygtighedskriterier for træbiomasse. Der har med rette været stor kritik af den importerede biomasse. Vi er nu kommet et stykke vej med en aftale, der er bedre end den frivillige brancheaftale og bedre end EU’s krav på området, men det er vigtigt fortsat at holde et stort fokus på at reducere importen.

 

Baggrund

 

Biomasse står for hovedparten af den vedvarende energi, som bruges i Danmark og har i høj grad erstattet brugen af kul i el- og varmesektoren.

Godt halvdelen af den træbiomasse der anvendes er importeret.

Ca. 2/3 anvendes til el og fjernvarme og ca. 1/3 til individuel opvarmning.

Ifølge internationale regler medregnes CO2-udledningerne i det land, hvor biomassen er høstet.

Der er lande, der ikke har forpligtende reduktionsmål eller ikke medregner skovbrug i deres CO2-regnskab, hvilket skaber risiko for, at dansk forbrug af biomasse fører til globale CO2-udledninger, der ikke bogføres.

Siden 2014 har der eksisteret en frivillig brancheaftale om bæredygtig biomasse, der omfatter værker over 20 MW.

Et EU-direktiv for vedvarende energi, som skal implementeres i dansk lov, indeholder bl.a. krav til bæredygtigheden af biomassebrændsler fra skovbrug.

Aftalen har på flere punkter højere krav til bæredygtighed end både brancheaftalen og EU-direktivet.

Aftalen

Den kommende lovgivning vil bl.a. indeholde følgende krav

• træerne skal være lovligt fældet
• fældede træer skal genplantes
• naturområder skal beskyttes, og der skal tages hensyn til biodiversiteten.
• skovenes kulstoflagre og kulstofdræn må ikke gå tilbage på kortere og mellemlang sigt
• udledningerne i produktionskæden skal holdes på et lavt niveau.
• dokumentation og verifikation skal sørge for, at kravene bliver overholdt.

Partierne er desuden enige om, at bæredygtighedskriterierne følges op af en analyse i 2023, der overordnet skal vurdere bæredygtigheden af energisektorens forbrug af biomasse og evaluere kravene.