Politikerne skal debattere vælgernes vigtigste valgtema på Aarhus Universitetshospital
Aldrig tidligere har så mange vælgere peget på sundhed som det vigtigste emne. Det vidner om, at befolkningen mærker konsekvenserne af, at sundhedsvæsenet er meget presset.
Lægeforeningen Midtjylland inviterer derfor til valgmøde på Aarhus Universitetshospital i Skejby, hvor kandidater på tværs af partierne skal debattere fremtiden for psykiatrien, manglende arbejdskraft i sundhedsvæsenet, voksende ventelister og meget andet.
Panelet vil bestå af:
• Charlotte Green - Konservative
• Ulrich Fredberg - Venstre
• Anna Brændemose - Socialistisk Folkeparti
• Anders Vistisen - Dansk Folkeparti
• Henrik Hjortshøj - Kristendemokraterne
• Camilla Fabricius - Socialdemokratiet
• Karin Liltorp - Moderaterne
• Hanne Roed - Radikale Venstre
• Vinni Kjærgaard Jørgensen - Alternativet
• Inger-Marie Tryde - Nye Borgerlige
• Kristjar Skajaa - Enhedslisten
Som skal debattere følgende emner:
Hvordan løser vi krisen i psykiatrien?
Der er langt om længe landet en aftale for psykiatrien som et bredt flertal i Folketinget står bag. Men der er ikke tale om den langsigtede og finansierede 10-årsplan for området, som der ellers var lagt op til. Vil partierne sikre, at der bliver fulgt op – så psykiatrien ikke går i glemmebogen på den anden side af et valg?
Hvordan kommer vi ventelisterne til livs?
Sundhedsvæsenet er presset, og der kommer stadigt flere patienter – både fordi danskerne lever længere, og sundhedsvæsenet kan behandle bedre.
Men der mangler hænder og sengepladser til at kunne følge med – og samtidig vokser ventelisterne. Hvad vil partierne gøre for at undgå, at personalet og sundhedsvæsenet går helt i knæ?
Tid og sted:
Tirsdag 25/10 klokken 18-20
Aarhus Universitetshospital, Aud. B., indgang G Palle Juul-Jensens Boulevard 99
8200 Aarhus N
Ordstyrer:
Bo Hasseriis Hansen
Chefredaktør – Ugeskrift For Læger
Arrangementet er åbent for alle.
Vi tager forbehold for ændringer i deltagerkredsen.
Nøgleord
Kontakter
Andreas HemmePresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:61 65 37 75anhe@dadl.dkInformation om Lægeforeningen
Lægeforeningen er den faglige interesseorganisation for læger i Danmark
Følg pressemeddelelser fra Lægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lægeforeningen
Mette Juul Kristoffersen valgt som ny formand for Lægeforeningen Syddanmark5.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lægeforeningen Syddanmarks bestyrelse har enstemmigt valgt Mette Juul Kristoffersen som ny formand. Hun afløser Josephine Duevang Rathenborg, der efter seks år på posten har afsluttet sin funktionsperiode.
Morten Krogh Christiansen udpeget som ny formand for Lægeforeningen Midtjylland28.11.2025 12:47:46 CET | Pressemeddelelse
Lægeforeningen Midtjyllands bestyrelse har onsdag d. 26. november valgt Morten Krogh Christiansen som ny formand for bestyrelsen. Han afløser Gitte Anna Madsen, der efter seks år på posten har afsluttet sin fulde funktionsperiode.
Lægeforeningen Sjællands Kollegialitetspris 2025 går til speciallæge Julie Christine Gaardbo28.11.2025 10:55:45 CET | Pressemeddelelse
Lægeforeningen Sjælland har tildelt Kollegialitetsprisen 2025 til speciallæge, MD, ph.d. Julie Christine Gaardbo fra Nykøbing Falster Sygehus. Prisen blev overrakt mandag den 24. november ved Lægeforeningen Sjællands årlige efterårsmøde.
Lægeforeningen: Sådan skal det nye nationale prioriteringsråd se ud27.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
null Regeringen vil til februar fremsætte et lovforslag om etableringen af et nationalt prioriteringsråd, men allerede nu spiller Lægeforeningen ud med sit forslag til et nyt råd. ”Vi vil give debatten om prioritering i sundhedsvæsenet en konkret kickstart,” siger Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.
Årets Oscar 2025 går til to yngre læger i psykiatrien i Vejle21.10.2025 09:55:37 CEST | Pressemeddelelse
Lægeforeningen Syddanmark har tildelt årets uddannelses- og kollegialitetspris, Årets Oscar 2025, til de to uddannelseskoordinerende yngre læger Marie Bek Lund og Helene Meister fra Psykiatrisk Afdeling i Vejle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
