Lægeforeningen

Morten Krogh Christiansen udpeget som ny formand for Lægeforeningen Midtjylland

Del

Lægeforeningen Midtjyllands bestyrelse har onsdag d. 26. november valgt Morten Krogh Christiansen som ny formand for bestyrelsen. Han afløser Gitte Anna Madsen, der efter seks år på posten har afsluttet sin fulde funktionsperiode.

Morten Krogh Christiansen. Foto: Aarhus Universitet
Morten Krogh Christiansen. Foto: Aarhus Universitet

Morten har længe været aktiv i Lægeforeningens arbejde. Siden 2019 har han været formand for Yngre Læger i Region Midtjylland. Nu træder han ind som formand for Lægeforeningen Midtjylland.

Jeg er meget taknemmelig for den tillid, der er vist mig. Vi står over for en række spændende opgaver – ikke mindst implementeringen af sundhedsreformen og arbejdet for at sikre lægefaglig indflydelse, så reformen i sidste ende bliver en succes. Det indebærer blandt andet, at de tværfaglige specialeråd skal styrkes, og at lægers stemme får en tydelig plads i regionens nye sundhedsråd,” udtaler Morten Krogh Christiansen.

Han peger samtidig på andre presserende udfordringer:

Vi står over for et tiltagende presset lægeligt arbejdsmarked – det bliver vi nødt til at adressere både nationalt og regionalt. Det bliver stadig sværere at få videreuddannelsesstillinger, og specialelæge-loftet begrænser ansættelsesmulighederne på Aarhus Universitetshospital. Samtidig er det paradoksalt vanskeligt inden for flere specialer at få speciallægestillinger på regionshospitalerne.


Morten Krogh Christiansen er uddannet læge fra Aarhus Universitet i 2010, hvor han også har en ph.d. fra. I dag er Morten Krogh Christiansen overlæge på Hospitalsenheden Midt. 

Lægeforeningen Midtjylland takker Gitte Anna Madsen for hendes seks år som formand, hvor hun har været en samlende og tydelig stemme for lægerne i regionen. Vi ser frem til det fortsatte arbejde under Morten Krogh Christiansens formandskab.

Kontakter

Lægeforeningen

Lægeforeningen er den faglige interesseorganisation for læger i Danmark

Følg pressemeddelelser fra Lægeforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lægeforeningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye