Politikerne afsætter 16 mio. til pressede børneafdelinger
10.4.2019 06:00:00 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
En robust økonomi i 2018 og 2019 betyder, at partierne i budgetforligskredsen nu afsætter 153,1 mio. kr. til områder på hospitalerne, som særligt trænger til et løft.
Flere skal udredes og behandles til tiden
31,5 mio. skal bruges på kortere ventetider til udredning og behandling. Af dem går 16 mio. kr. til de fire børneafdelinger i regionen.
”Der er generelt pres på vores hospitaler, og vi har nogle gange svært ved at leve op til patienternes rettigheder; særligt på børneområdet, som har oplevet en stor tilgang af patienter. Jeg er derfor glad for, at vi har mulighed for at give børneafdelingerne et tiltrængt løft og hjælpe børnene,” siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).
Udover børneafdelingerne får også øjenområdet, karkirurgien og brystkræftområdet midler så flere bliver tilbudt udredning og behandling indenfor 30 dage, hvis du fx har en øjensygdom eller skal opereres for åreforkalkning.
Talegenkendelse i Sundhedsplatformen
Medarbejderne i regionen har efterspurgt muligheden for at kunne indtale informationer om patienterne direkte i den elektroniske patientjournal. Et pilotforsøg i Region Sjælland har vist, at talegenkendelse kan være med til at øge brugertilfredsheden, og hospitalerne i Region Hovedstaden får nu 18. mio. kr. til at afprøve talegenkendelse i Sundhedsplatformen.
”Vi vil give lægerne mulighed for at bruge mere tid på patienterne, og her kan talegenkendelse være en del af løsningen. For eksempel i psykiatrien, neurologien og mange andre steder kan det være en hjælp, at lægerne kan indtale direkte i stedet for at skulle taste det hele ind i journalen. Men vi skal fra politisk side ikke bestemme, hvor det giver mest mening – derfor giver vi hospitalerne pengene, så de selv kan beslutte, hvor det faglig giver mest mening at afprøve talegenkendelse, siger Sophie Hæstorp Andersen.
55. mio. kr. til nye og moderne CT-skannere
Mange af de CT-skannere, som står rundt om på regionens hospitaler, er ved at være gamle og slidte. CT-skannerne er helt essentielle, når hospitalerne skal udrede for fx kræft. Når skannerne er gamle, bryder de oftere sammen, og derfor har politikerne i budgetforligskredsen besluttet at bruge 55 mio. kr. til nye og mere moderne CT-skannere, så de gamle kan blive skiftet ud med mere driftssikre CT-skannere - så nedbrud ikke forsinker behandlingen og patienterne får et hurtigere forløb.
Fakta
|
Nye dispositioner |
Mio. kr. |
|
Patientrettigheder |
|
|
Oftalmologi/øjenområdet |
9,0 |
|
Pædiatri/børneområdet |
16,0 |
|
Karkirurgi |
5,0 |
|
Brystkræft |
1,5 |
|
Apparatur og IT |
|
|
CT-skannere |
55,0 |
|
Bedre it-understøttelse af det billeddiagnostiske område |
40,0 |
|
Sundhedsplatformen, talegenkendelse |
18,0 |
|
Sundhedsplatformen, infusionspumper på intensivafdelinger |
7,6 |
|
Total |
152,1 |
Læs mere i 1. økonomirapport 2019 (side 22)
Yderligere info
- Socialdemokratiet: Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) via regionen pressevagt 70209588 / presse@regionh.dk
- Venstre: Martin Geertsen, mobil 20 10 42 42
- Enhedslisten: Marianne Frederik, mobil 41 43 45 17
- Radikale Venstre: Karin Friis Bach, mobil 21 70 50 49
- SF – Socialistisk Folkeparti: Jens Mandrup, mobil 31 34 88 98
- Alternativet, Martin Schepelern, mobil 25 33 11 80
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
Region Hovedstaden fejrer letbaneåbning ved Herlev Hospital22.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag åbner Hovedstadens Letbane hele vejen fra Ishøj til Lundtofte. Ved Herlev Hospital fejrer Region Hovedstaden dagen med is, ultralydsundersøgelse og et bamsehospital for de mindste.
Flere sygeplejersker og jordemødre på hospitalerne – og nyansatte bliver længere13.7.2026 08:14:56 CEST | Pressemeddelelse
Der har aldrig været mere sundhedspersonale ansat i Region Hovedstaden. Sygefraværet er faldet, og 76 procent er meget glade for at gå på arbejde. Det er en positiv udvikling, men vi har fortsat et arbejde foran os, siger udvalgsformand Susanne Due Kristensen (S).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
