Politikere modtager redningsplan til havet fra naturorganisationer

I solskinnet på den velkendte trappe ind til Folketinget afleverede engagerede naturfolk i dag 50 røde redningskranse til blandt andet Miljøminister, Lea Wermelin (S), Ida Auken (R), der er formand for klimaudvalget, René Christensen (DF), formand for miljøudvalget, Benny Engelbrecht (S), Transportminister, Mai Villadsen miljøordfører i Enhedslisten og Carl Valentin, fiskeriordfører i SF.

Bag redningsplanen står WWF Verdensnaturfonden, Danmarks Naturfredningsforening, Levende Hav og Danmarks Sportsfiskerforbund.

De fire organisationer er gået sammen for at gøre opmærksom på den dårlige tilstand i havene omkring Danmark. Det sker fordi det nu står så slemt til, at der er risiko for uigenkaldelige konsekvenser, hvis ikke politikerne skrider ind.

”Vi er blevet mødt af nogle meget lydhøre politikere, der gerne vil gøre en forskel for vores danske havnatur. Politikerne fik en redningskrans og en redningsplan for havet, der foreslår konkrete tiltag til gavn for havnaturen. Følger politikerne vores redningsplan, vil vi kunne se forbedringer i havmiljøet allerede i denne regeringsperiode,” siger Bo Øksnebjerg, som er talsperson for den fælles Red Havet kampagne og generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Redningsplanen består konkret af tre forslag, der kan forbedre sundheden i havene omkring Danmark, og fungere som et værn mod de eskalerende klimaforandringer.

”Havet er ved at blive kvalt af iltsvind, forurening og bundtrawling. Derfor appellerer vi til, at Danmark begrænser udledningen af kvælstof til havet, stopper forureningen af havet med miljøfarlige stoffer og etablerer naturlige zoner, hvor fiskeri med bundtrawl er forbudt. Det er konkrete forslag, der tager udgangspunkt i forskning, og som vil skabe en afgørende forbedring for havnaturen,” siger Bo Øksnebjerg.

I dag er hele 80 % af de danske farvande i decideret dårlig miljøtilstand. Op til 30 % af fiskene i de danske farvande indeholder nu plast, mens områder med iltmangel i Østersøen er 10-doblet de sidste 100 år, og i den danske del af Nordsøen er hele 85 % af havbunden forstyrret som følge af intensivt fiskeri med bundtrawl.

Som en del af den fælles indsats for at redde havet er det muligt for danskerne at skrive under på, at de folkevalgte skal gøre mere for at redde havet. Indtil videre har over 21.000 danskere allerede skrevet under på www.redhavet.nu

FAKTA

Som led i redningsplanen for havet appellerer vi til, at Danmark:

• Senest i 2022 har etableret naturlige zoner på mindst en tredjedel af havbunden, hvor bundtrawling er forbudt
• Senest i 2027 stopper forureningen af havet med miljøfarlige stoffer
• Senest i 2027 begrænser udledningen af kvælstof til havet fra 60.000 til 40.000 tons

Bundtrawling
Betyder at fiske med et stort net, der slæbes henover havets bund. Det ødelægger havbunden og forstyrrer havets naturlige liv. Fiskeri med bundtrawl kan medføre store mængder uønsket bifangst.

• 85% af havbunden i den danske del af Nordsøen er forstyrret - fiskeri med bundtrawl er den væsentligste årsag.
• Torskebestanden i Kattegat er kun 10% af, hvad den var i 1970’erne. Mange af vores haj- og rokkebestande er stærkt reducerede eller helt forsvundet.
• Det eneste danske havområde med god biodiversitet er Øresund, hvor trawlfiskeri har været forbudt siden 1932.

Iltsvind

Havet bombarderes med næringsstoffer fra det intensive landbrug og spildevand fra byer og huse på landet, imens menneskabte klimaforandringer er med til at øge algevæksten. En eksplosivt voksende algevækst hæmmer leveforholdene for både fisk, bunddyr og planter.

• Iltsvind slår hvert år bunddyr ihjel – i de værste år svarer ødelæggelserne til et område på 14.000 km2.
• Områder med iltmangel i Østersøen er blevet 10-doblet de sidste 100 år.
• Temperaturen i Østersøen er steget 1,5 grader de sidste 30 år. Intet tyder på, at stigningen vil stoppe.

Forurening
I EU er der over 150.000 forskellige kemiske stoffer i omløb, hvoraf utallige havner i havet. Også plastik fylder mere og mere i de danske farvande. Forureningen af havet gør f.eks. store østersølaks uegnet som menneskeføde.

• På grund af miljøfarlige stoffer vil ikke ét eneste dansk havområde i 2020 opfylde målsætningen om god miljøtilstand.
• 95% af undersøgte havfugle har plast i maven. 20-30% af fiskene og fire ud af fem blåmuslinger indeholder plast.
• Dioxin i Østersøen gør, at østersølaks ikke lever op til EU-standarder for fødevarer.