Plejefamiliernes fagforening er forbavsede over FH-beslutning
I dag 25. august har FH’s grænsenævn besluttet, at Plejefamiliernes Landsforening (PLF) ikke kan være en del af FH via Serviceforbundet.
Sagen var rejse af Socialpædagogernes Landsforening (SL), som også har plejefamilier som medlemmer.
”Vi forstår ikke, hvorfor FH ikke vil have vores 760 medlemmer, og at der ikke er plads til både os og Socialpædagogernes Landsforening (SL),” siger formand for PLF Thomas Vorre. ”Hvorfor vægter FH ikke faglighed og kampen for at få en overenskomst højere? Når vi nu ikke længere må være i FH, bliver det ikke en fælles kamp for overenskomster. Der er ellers en lang tradition for, at FH-forbund kan dele en overenskomst.”
Plejefamilieområdet er ret specielt, fordi der ikke findes en overenskomst på området. Vores ansættelse er atypisk, hvor vi som plejefamilier bliver aflønnet med vederlag fra kommunen på baggrund af individuelle kontrakter. Vi har end ikke status som lønmodtager.
Plejefamiliernes Landsforening har eksisteret som faglig sammenslutning for plejefamilier siden 1974. I 2019 besluttede medlemmerne i PLF, at de skulle blive en selvstændig fagforening. Vi ønskede fra starten at være en del af FH og at fortsætte kampen for en overenskomst for alle plejefamilier. Vi ville ikke være en gul fagforening. Derfor søgte vi optagelse i Serviceforbundet, som er et FH-forbund.
”Vi har været meget glade for at være medlem af Serviceforbundet, som har bistået PLF i forhandlingerne med Socialpædagogernes Landsforening, hvor PLF har tilbudt flere modeller for samarbejde, som Socialpædagogerne blankt har afvist,” udtaler formand for PLF Thomas Vorre. ” Et samarbejde mellem de 2 organisationer ville ellers være vigtigt, når der skal kæmpes for en overenskomst for plejefamilier, og for at få flere plejefamilier i Danmark, hvor der er stor mangel på plejefamilier.”
”SL er en dygtig og god fagforening, når det gælder socialpædagoger. Men de gør det simpelthen ikke godt nok, når det gælder plejefamilier. Derfor vil vi ikke være medlem der. SL vil ikke røre ved børnesager, fordi de ikke forstår området” siger Thomas Vorre. ”Det er min oplevelse, at SL har et horn i siden på os, fordi vi også hjælper plejefamilierne med børnesagerne. Vores pallette for rådgivning er simpelthen langt større, og vores viden dybere, da vi selv er plejefamilier.”
”Nu må vi klare os udenfor FH, men vores kamp fortsætter ufortrødent for at skaffe bedre vilkår for landets plejefamilier,” siger PLF’s formand Thomas Vorre. ”Vi vil kort sagt fortsætte som fagforening for plejefamilierne, men nu ikke længere som en del af FH. Vi vil dog meget gerne være en del af FH, så bliver der åbnet op for det på et tidspunkt, er vi klar.”
”For os i PLF betyder det, at vi nu rykker tættere sammen. Jeg er blevet kontaktet af mange medlemmer, som er bekymret for, om de kan blive tvunget over i SL, men det kommer naturligvis aldrig til at ske. Vi fortsætter som selvstændig fagforening, men vil desværre ikke længere være medlem af Serviceforbundet og FH,” slutter Thomas Vorre.
PLF vil nu fortsætte som en selvstændig fagforening med de samme tilbud som hidtil:
- Vi har kæmpet for en overenskomst for plejefamilier, og det vil vi fortsætte med.
- Vi har kæmpet for og fået oprettet en uddannelse for plejefamilier, og den vil vi fortsat arbejde for at forbedre og udbrede.
- Vi vil fortsætte med at være høringspart og have tæt kontakt til politikere på det sociale område.
- Vi vil fortsætte med at hjælpe plejefamilierne med forhandlinger med kommunen og med børnesager.
- Vi vil fortsætte med at arbejde for bedre vilkår for anbragte børn.
- Vi vil fortsat tilbyde plejefamilierne netværk, kurser og information.
Kontakter
Thomas Vorre-GrøntvedFormand for PLF - Plejefamiliernes Landsforening
Tlf:24431211tvg@forbundet.dkhttps://plejefamilierne.dk/Information om Serviceforbundet
Plejefamiliernes Landsforening arbejder for bedre vilkår for plejefamilier og deres plejebørn.
Plejefamiliernes Landsforening er en del af Serviceforbundet.
Følg pressemeddelelser fra Serviceforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Serviceforbundet
Service- og tjenestebranchens Union i Norden fordømmer Ruslands invasion af Ukraine9.3.2022 14:57:56 CET | Pressemeddelelse
Vi udtrykker vores solidaritet med Ukraine og den ukrainske befolkning, som oplever en fuldstændig uacceptabel russisk aggression.
Veterinærsygeplejersker på vej i konflikt22.12.2021 13:19:44 CET | Pressemeddelelse
Serviceforbundet varsler konflikt for medlemmerne af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening på landets dyreklinikker Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening har ikke kunne nå til enighed om fornyelsen af overenskomsten for veterinærsygeplejersker, som udløb 1. august 2021. Parterne har forhandlet siden foråret 2021.
Stor ros til regeringen for udspil om anbragte børn28.1.2021 09:36:01 CET | Pressemeddelelse
Mange af PLF’s - Plejefamiliernes Landsforening - forslag er kommet med i udspillet til den kommende Barnets Lov. Børnenes rettigheder er i centrum, og udspillet er en god start på vej mod bedre vilkår for anbragte børn.
Stop med at sparke nedad, opfordrer formanden for Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund13.1.2021 14:58:15 CET | Pressemeddelelse
Igen og igen hører vi fra Jacob Brandt fra SMV og Connie Mikkelsen fra frisørernes arbejdsgiverforening dokf, at hjemsendelserne kun koster arbejdsgiverne penge og ikke de ansatte, men det er ikke korrekt.
Kirkens ansatte roser Kirkeministeren Joy for at samle kirken, og komme frem til den svære fælles beslutning om at aflyse julegudstjenester i år.23.12.2020 21:47:45 CET | Pressemeddelelse
Kirkens ansatte er meget tilfredse med, at julegudstjenesterne nu bliver aflyst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum