Lederne Søfart indleder samarbejde med Serviceforbundet
Lederne Søfart forlader Ledernes Hovedorganisation og bliver en selvstændig fagforening i Serviceforbundet.
Det betyder, at Lederne Søfart fra 1. februar 2024 bliver en del af FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Lederne Søfart er fagforeningen for specialister, kaptajner og andre ledere i det maritime Danmark.
"Vi forlader Lederne, fordi vi der ikke havde mulighed for at være den bedst mulige fagforening for vores medlemmer. Blandt andet oplever vi, at medlemskabet er en hindring for selv at kunne vælge at konflikte for bedre vilkår for de medlemmer, som er omfattet af en overenskomst," siger direktør hos Lederne Søfart Helle Andsbjerg. "Vi bliver igen en selvstændig fagforening og tager vores gamle navn tilbage: Søfartens Ledere."
Ved igen at være en selvstændig fagforening har Søfartens Ledere mulighed for at arbejde målrettet mod at forbedre medlemmernes arbejdsforhold nationalt og internationalt, hvad enten det skal ske ved forhandling, politisk interessevaretagelse, faglige voldgifter eller konflikt om nødvendigt.
"Man kan sige, at vi genopstår og bliver stærkere end nogensinde. Vi bliver igen Danmarks nummer 1-talerør for ledere i søfarten og vil i endnu højere grad samarbejde med interessenter på området, herunder andre forbund, organisationer og politikere," fremhæver direktør hos Lederne Søfart Helle Andsbjerg. "Søfartens ledere har aftaler, overenskomster, kontakter og viden, som giver en klar identitet og interessevaretagelse, der gør alle medlemmer stærkere."
Efter grundig research har Søfartens Ledere valgt at samarbejde med Serviceforbundet og dermed også blive en del af FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det betyder, at fagforeningen kommer til at stå fagligt stærkere, når den bliver en del af den største faglige hovedorganisation.
Serviceforbundet styrker Søfartens Ledere
Serviceforbundet skal løfte administrative opgaver for Søfartens Ledere som fx bogholderi, HR, IT o.l. og give adgang til ressourcer som advokater, socialrådgivere, kommunikation m.v., og fra dag ét også adgang til strejkekassen ved lovlige konflikter.
Det betyder, at Søfartens Ledere i endnu højere grad kan koncentrere sig om det faglige arbejde og medlemmernes interesser.
"Søfartens Ledere får med denne løsning en klarere profil og mere selvstændighed og frihed end hos Lederne," slår direktør Helle Andsbjerg fast.
Også i Serviceforbundet er der stor tilfredshed med aftalen om samarbejdet.
"Vi er sikre på, at Søfartens Ledere vil stå stærkere i fremtiden. Serviceforbundet tæller i dag 15 selvstændige mindre og mellemstore fagforeninger, som har det tilfælles, at de ønsker at være en fagforening for lige netop deres branche uden at skulle fusionere ind i et stort forbund," siger John Nielsen, som er formand for Serviceforbundet.
I 2023 er Serviceforbundet vokset med to nye forbund, nemlig Kriminalforsorgsforeningen og Danske Maritime Lodser.
Om Lederne Søfart
- Lederne Søfart har 2.400 medlemmer.
- Medlemmerne er specialister, kaptajner og andre ledere i det maritime Danmark.
- Lederne Søfart forlader Lederens Hovedorganisation og bliver ved indtrædelsen i Serviceforbundet en del af FH.
- Lederne Søfart skifter tilbage til det gamle navn Søfartens Ledere.
- Hjemmesiden findes her https://www.lederne.dk/soefart
- Direktør Helle Andsbjerg, telefon 32 83 36 03, mobil 53 35 55 28, mail he@ledernesoefart.dk
Om Serviceforbundet
- Serviceforbundet har 18.500 medlemmer.
- Serviceforbundet er med i FH.
- Serviceforbundet er i dag forbund for 15 selvstændige fagforeninger.
- Formand John Nielsen, telefon 22 72 87 54, mail jni@forbundet.dk
Kontakter
John NielsenForbundsformand i Serviceforbundet
Tlf:22728754jni@forbundet.dkFølg pressemeddelelser fra Serviceforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Serviceforbundet
Kriminalforsorgsforeningen bliver en del af Serviceforbundet12.5.2023 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni 2023 bliver fagforeningen Kriminalforsorgsforeningen en del af Serviceforbundet.
Lodsforeningen søger ind i Serviceforbundet10.2.2023 12:47:23 CET | Pressemeddelelse
Bestyrelsen i Danish Maritime Pilots (DMP) har besluttet at indstille til generalforsamlingen, at DMP søger optagelse i Serviceforbundet fra 1. juli 2023.
Sejr til fagforeningen i principiel sag om hjemsendelse af en medarbejder uden løn under corona-nedlukningen22.9.2022 13:23:26 CEST | Pressemeddelelse
Kan man hjemsende en vagt uden løn under corona-nedlukningen med henvisning til, at det er force majeure? Nej, det kan man ikke, fordi det var mest nærliggende, at arbejdsgiver bar risikoen herfor. Det har Arbejdsretten i dag slået fast.
Service- og tjenestebranchens Union i Norden fordømmer Ruslands invasion af Ukraine9.3.2022 14:57:56 CET | Pressemeddelelse
Vi udtrykker vores solidaritet med Ukraine og den ukrainske befolkning, som oplever en fuldstændig uacceptabel russisk aggression.
Veterinærsygeplejersker på vej i konflikt22.12.2021 13:19:44 CET | Pressemeddelelse
Serviceforbundet varsler konflikt for medlemmerne af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening på landets dyreklinikker Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening har ikke kunne nå til enighed om fornyelsen af overenskomsten for veterinærsygeplejersker, som udløb 1. august 2021. Parterne har forhandlet siden foråret 2021.