Plastindustrien vil belønne innovative studerende med 25.000 kroner
Talentkonkurrencen Project Plastic 2019 er skudt i gang, og Plastindustrien er netop nu på jagt efter dette års førende plasttalenter.
Sidste års vinderprojekt omhandlede håndtering og genanvendelse af plastaffald i Kenya. Igen i år ønsker Plastindustrien at hylde studieprojekter, der kan bidrage til fremtidens plastløsninger.
- Målet med Project Plastic er også at bygge bro mellem de studerende og industrien, så viden og fremsyn foregår i dialog mellem landets universiteter og industrien. Virksomhederne har nemlig behov for nye, innovative idéer, og dem kan de studerende bidrage med, udtaler Jo Dietrich, uddannelseskonsulent i Plastindustrien og tovholder på talentkonkurrencen.
Hun fortsætter:
- Project Plastic er også en unik mulighed for virksomheder at brande sig på overfor omverdenen og studerende fra hele landet, og vi opfordrer derfor virksomheder og andre med kendskab til igangværende plastprojekter til at indstille deltagere til konkurrencen.
Innovative og realiserbare studieprojekter belønnes
Et dommerpanel bestående af ledere i plastbranchen vurderer alle tilmeldte projekter og nominerer fem mulige vindere. Panelet er sammensat af Plastindustrien.
Et vinderprojekt kan have mange afskygninger og temaer, men det skal først og fremmest introducere en idé, der kan føres ud i praksis og gøre en forskel i den virkelige verden.
Panelet vægter projekter, der kan hjælpe virksomheder med at finde frem til løsninger på aktuelle udfordringer – fra idéer om at opnå øget genanvendelse og bæredygtig produktion til projekter der demonstrer plastens unikke egenskaber.
Vinderne af Project Plastic 2018 var de to DTU-ingeniørstuderende Maria Ellyton og Sofie Bejder. De tog sammen til Kenya for at hjælpe en start-up med at udvikle genanvendelsesmetoder, og det blev der et innovativt studieprojekt ud af. De to løb som nævnt afsted med førstepladsen og 25.000 kroner.
Project Plastic vindere kåres til Plastic Engineering Day
Vinderne af Project Plastic udpeges og kåres til Plastic Engineering Day 2019, der er Plastindustriens store materiale- og karriereevent for studerende. Plastic Engineering Day bliver afholdt på DTU i Lyngby torsdag den 24. oktober.
Til Plastic Engineering Day kan studerende møde branchen, få et indtryk af nye materialer og teknologier samt lære mere om fremtidige karrieremuligheder.
I løbet af dagen vil fem studieprojekter, der er nomineret af dommerpanelet, blive præsenteret af personerne bag. Derefter får deltagere ved Plastic Engineering Day mulighed for at stemme om, hvem der skal løbe med sejren.
Førstepladsen belønnes med 25.000 kroner. Andenpladsen og tredjepladsen får også en pengepræmie på henholdsvis 10.000 og 5000 kroner.
- Udover en flot pengepræmie kan vinderne af Project Plastic opnå anerkendelse for det projekt, de har arbejdet på. Det kan bane vejen for fremtidige samarbejder med virksomheder, der leder efter nye talenter, udtaler uddannelseskonsulent i Plastindustrien, Jo Dietrich.
Fristen for tilmelding til Project Plastic er den 26. september 2019.
Kontaktoplysninger:
Jo Dietrich, uddannelseskonsulent i Plastindustrien: jd@plast.dk / 2489 3247.
Kontakter
Lars Friis FarsøeKommunikationschef
Tlf:4233 2811lff@plast.dkBilleder
Links
Information om Plastindustrien
Plastindustrien vil sikre danske plastvirksomheder optimale rammer for succes ved at klæde dem på til fremtiden, hvor den grønne omstilling er forudsætningen for, at vi passer bedre på vores ressourcer og skaber nye attraktive arbejdspladser. Vores branche tæller over 26.000 jobs, hvilket gør os til en af industriens største underbrancher.
Følg pressemeddelelser fra Plastindustrien
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plastindustrien
Fælles erhvervspraktik skal tiltrække flere unge til plastbranchen11.3.2024 11:02:35 CET | Pressemeddelelse
For at lokke flere unge til at vælge en karriere i plastbranchen har Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten og brancheforeningen Plastindustrien udviklet en fælles erhvervspraktik for folkeskoleelever. I praktikugen skal eleverne besøge plastvirksomheder og selv prøve kræfter med bl.a. 3D-print. Interessen har været overvældende.
Plastindustrien advarer mod at gentage fejlen fra sugerørslovgivningen5.3.2024 07:34:38 CET | Pressemeddelelse
Europa-Parlamentet og Ministerrådet indgik mandag en foreløbig aftale om en ny europæisk emballageforordning der sætter restriktioner for brug af engangsemballage på caféer, restauranter og hoteller. Brancheforeningen Plastindustrien hilser aftalen velkommen men advarer mod ensidig fokus på bestemte materialer.
Plastindustrien: Gentag ikke fejlen fra sugerørslovgivningen4.3.2024 11:33:41 CET | Pressemeddelelse
Hos brancheforeningen Plastindustrien, advarer man mod, at en ny europæisk emballagelovgivning fokuserer ensidigt på bestemte materialer frem for det samlede ressourceforbrug.
Plastindustrien hilser Miljøministeriets beslutning om fynsk affaldssortering velkommen20.12.2023 08:30:28 CET | Pressemeddelelse
Det er godt for genanvendelsen, at hele landet sorterer plastaffald på samme måde, mener Plastindustrien, efter Miljøministeriet har afvist et ønske fra fynske kommuner om dispensation fra reglerne.
Plastindustrien hilser Miljøministeriets beslutning om fynsk affaldssortering velkommen19.12.2023 20:55:59 CET | Pressemeddelelse
Det er godt for genanvendelsen, at hele landet sorterer plastaffald på samme måde, mener Plastindustrien, efter Miljøministeriet har afvist et ønske fra fynske kommuner om dispensation fra reglerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum