Planen for Danmarks næste store vandrerute er på plads
7.5.2020 10:21:15 CEST | Naturstyrelsen | Pressemeddelelse

Knap 120 kilometer afmærket vandresti er på plads. Nu mangler de sidste cirka 50 kilometer.
Det, der begyndte som en fælles drøm om en 170 km lang afmærket vandrerute langs Danmarks længste å, Gudenåen, er tættere på målet.
Alle otte Gudenå-kommuner har siden 2012 været i gang med at renovere delstrækninger af det samlede projekt, og nu præsenterer en ny vision og helhedsplan de sidste kilometer af vandrestien.
Vision og helhedsplanen for GudenåStien er skabt i et samarbejde mellem projekt OplevGudenaa, der er støttet af Nordea-fonden og har Naturstyrelsen som projektejer, Gudenåsamarbejdet og de otte kommuner langs Gudenåen (Vejle, Hedensted, Horsens, Skanderborg, Silkeborg, Favrskov, Viborg og Randers).
- GudenåStien har potentiale til at blive en af landets mest kendte og benyttede vandreruter. Det meste af stien er der allerede, og mange af de ønskede faciliteter findes i forvejen. Nu mangler vi bare at lukke hullerne i god dialog med lodsejerne for at få fastlagt det helt rigtige forløb, siger Knud Erik Hesselbjerg, projektleder i Naturstyrelsen, der er ansvarlig for projekt OplevGudenaa.
På vandrestien vil man helt unikt kunne opleve Gudenåen fra den pibler ud som kilde i Tinnet Krat, til den som en flod løber ud i Randers Fjord. Undervejs falder Gudenåen næsten 75 højdemeter til havet og gennemløber et af landets mest varierede istidslandskaber.
Fra kilde til flod uden afbræk
I helhedsplanen kan man se, hvilke strækninger der mangler på GudenåStien, hvilke faciliteter der allerede eksisterer i landskabet, hvilke nye faciliteter der ønskes, og hvilken formidling der skal til, for at brugerne kan finde fra kilde til fjord.
- Vi har en plan. Nu skal den bare realiseres. Helhedsplanen for GudenåStien giver et overblik over, hvor det giver bedst mening at intensivere indsatsen og håbet er, at den kan inspirere og motivere til, at vi i fællesskab med kommuner, lodsejere og interesserede fonde, kan få vandreruten finansieret og gennemført, siger Knud Erik Hesselbjerg.
Læs vision og helhedsplan for GudenåStien.
Udforsk Gudenåen til fods
Renoveringen af den historiske træksti langs Gudenåen fra Silkeborg til Kongensbro blev officielt indviet sidste år og er en vigtig del af GudenåStien. Den nye strækning byder bl.a. på Danmarks længste boardwalk.
Læs mere i nyheden: Historisk sti er klar: Udforsk Gudenåen til fods
Yderligere oplysninger
Projektleder Knud Erik Hesselbjerg, Naturstyrelsen. Knehe@nst.dk, 40280563
Billeder
Information om Naturstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Favrskov har udsigt til tre nye skove og rent drikkevand26.3.2026 08:44:22 CET | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen, Favrskov Kommune, Klimaskovfonden og to lokale vandværker er blevet enige om at rejse tre nye skove på i alt 640 hektar ved Hadsten og Thorsø. Udover at give beboerne i området ny natur i baghaven skal skovene også være med til at beskytte grundvandet, så der fortsat vil være rent drikkevand i hanerne.
Stor interesse for at blive en del af Danmarks Naturstier26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
47 kommuner og organisationer har allerede budt ind – og endnu flere er på vej, når det landsdækkende net af vandreruter lanceres senere på året.
Naturstyrelsen inviterer til Skovens Dag flere steder i landet19.3.2026 09:01:56 CET | Pressemeddelelse
Foråret er på vej, og 21. marts på Skovens Dag inviterer Naturstyrelsen sammen med Klimaskovfonden danskerne ud i vores nye skove. Det foregår i ti skove rundt omkring i landet, og de, der møder op, kan blandt andet deltage i guidede ture, spille naturbingo, hjælpe naturen i skoven på vej og hygge omkring bålet med varm kakao og bålpandekager.
Urørt skov: Dyk ned i planerne for 40 nye skove, hvor naturen bliver vildere16.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen er nu klar med forvaltningsplaner for 40 statsskove, hvor naturen fremover skal være urørt. Det vil gavne en række vilde dyr, planter og svampe, der blandt andet vil nyde godt af en vådere og mere lysåben skovbund og flere gamle træer. Det vil også betyde vildere naturoplevelser for både store og små.
Nyt stort projekt skal over ti år styrke danskernes forhold til vild natur6.3.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Statens Naturhistoriske Museum lancerer nu projektet Vores Vilde Natur. Projektet har fået støtte fra Nordea-fonden og Aage V. Jensen Naturfond til over de næste fem år at styrke kendskabet til den vilde danske natur og give befolkningen mulighed for at engagere sig og bidrage til at skabe mere biodiversitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

