Stor interesse for at blive en del af Danmarks Naturstier
26.3.2026 06:00:00 CET | Naturstyrelsen | Pressemeddelelse
47 kommuner og organisationer har allerede budt ind – og endnu flere er på vej, når det landsdækkende net af vandreruter lanceres senere på året.

Skridt for skridt kommer et landsdækkende net af vandreruter tættere og tættere på. Danmarks Naturstier, som er et projekt, der skal lave et samlende net af eksisterende og nye ruter, oplever stor interesse for at blive en del af partnerskabet.
47 kommuner, naturparker, geoparker, nationalparker og statslige aktører har allerede budt ind med vandreruter, og det glæder projektleder Anna Schouboe Thøgersen:
- Det er fedt at opleve, at der er så stor interesse for at blive en del af Danmarks Naturstier, og vi begynder stille og roligt at se rutenettet brede sig ud over hele Danmark. Formålet er jo igennem vandreruterne at skabe fantastiske naturoplevelser for danskerne og binde landet sammen, så det er let og trygt uanset hvem man er, eller hvor man bor. Vi håber og forventer, at vi over den kommende tid får endnu flere henvendelser.
Anna Schouboe Thøgersen fortæller, at hun forventer, at Danmarks Naturstier offentliggør de første vandreruter senere på året.
Projektet modtager løbende ansøgninger, og det er muligt for ansøgerne at få støtte, hvis de står med et projekt, der involverer udgifter til enten den forudgående proces, anlæg eller formidlingselementet.
Også stor opbakning til det Nationale Netværk for Danmarks Naturstier
Projektet har også åbnet op for et fagligt netværk, som skal understøtte det nationale arbejde med vandreruter. Her har 73 medlemmer fra naturstyrelsens lokale enheder, nationalparker, naturparker, geoparker, KL, friluftsorganisationer samt 44 kommuner på tværs af landet allerede tilmeldt sig, fortæller Anna Schouboe Thøgersen:
- Vi vil gerne dele viden, erfaringer og inspirere vores samarbejdspartnere, og derfor har vi taget initiativ til netværket. Jeg oplever, at Danmarks Naturstier spiller godt sammen med blandt andet kommunernes ønske om at skabe aktive naturoplevelser for borgerne, og her får vi en kreds, hvor vi kan udveksle idéer til at skabe de bedste oplevelser for danskerne og få flest muligt ud i naturen.
Interesserede kan kontakte Danmarks Naturstier eller læse mere via hjemmesiden www.danmarksnaturstier.dk.
Danmarks Naturstier er forankret i Naturstyrelsen og støttet af Nordea-fonden. Projektet udvikles i et partnerskab mellem Miljø- og Ligestillingsministeriet, Kommunernes Landsforening og Friluftsrådet. Danmarks Naturstier er en blivende indsats med varig finansiering og udvikles og driftes også efter udviklingsperioden, der løber til udgangen af 2028.
Yderligere information:
Naturstyrelsens pressetelefon: 24 67 76 58
Følg pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Rekordinteresse for shelters: En nat i naturen kalder18.8.2026 09:33:49 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for at overnatte i naturen vokser. Det viser nye tal for shelter-bookinger fra Naturstyrelsen, der sammen med Friluftsrådet, Det Danske Spejderkorps og Ungdomsringen inviterer til Nat i Naturen i hele landet d. 5.-6. september.
Ny SMS-tjeneste skal hjælpe Naturstyrelsen med at regulere problemulv11.8.2026 16:36:14 CEST | Pressemeddelelse
Borgere i reguleringsområdet i Houstrup i Vestjylland vil nu kunne sende SMS’er direkte til styrelsen, når de møder ulve, der har mistet deres naturlige skyhed. Naturstyrelsen opretter en SMS-tjeneste, der skal hjælpe med at lokalisere og regulere problemulven i området.
Naturstyrelsen opkøber 500 hektar jord til stort klima-lavbundsprojekt2.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen har nu samlet opkøbt 1.100 hektar jord i området ved Stauning-Skjern-området. Dermed tager klima-lavbundsprojektet Pumpestation Nord et afgørende skridt fremad, og næste fase med jordfordeling og myndighedsarbejde kan gå i gang.
Et af Danmarks største klima-lavbundsprojekter er kommet et skridt nærmere26.6.2026 09:02:50 CEST | Pressemeddelelse
Hele 3.100 hektar landbrugsjord ved Store Vildmose i Vendsyssel skal omdannes til vådområde for at begrænse udledningen af CO2 og andre klimagasser. Realiseringen af det store klima-lavbundsprojekt har nu nået endnu en milepæl og kan potentielt blive et stort skridt på vejen til at nå de ambitiøse mål i Den Grønne Trepart.
Et år efter: Naturen har allerede fået mere vand, lys og luft i Danmarks første naturnationalpark18.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Genskabte kildevæld, summende kokasser og flere skovlysninger er tre synlige forandringer, du kan opleve i Naturnationalpark Fussingø. På årets længste dag den 21. juni inviterer Naturstyrelsen og Statens Naturhistoriske Museum børnefamilier til at gå på opdagelse efter lyskrævende vilde dyr og planter i naturområdet med en række artseksperter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum