Plan for tilpasning til ekstremt vejr vedtaget
27.9.2022 08:17:40 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse

Tørke og oversvømmelser som følge af stigende havvand, stormflod, stigende grundvand og kraftig nedbør vil i stigende grad ramme borgere og virksomheder i Fredensborg Kommune. Den udvikling kræver, at vi løbende tilpasser os til klimaforandringerne, og derfor har byrådet netop vedtaget en klimahandlingsplan:
”Udviklingen er alvorlig, og vi har behov for en lang række konkrete initiativer, så det ekstreme vejr håndteres klogt og vi undgår, at store værdier går tabt. Derudover er det vigtigt, at vi understøtter borgerne med viden om risikoen og mulige forholdsregler”, siger Hanne Berg, formand for Udvalget for Natur-, Miljø- og Bæredygtig Udvikling.
Klimatilpasningsplan 2022 er udarbejdet i samarbejde med Fredensborg Forsyning og bygger på de mange initiativer, som kommunen og Fredensborg Forsyning allerede har gennemført.
Som noget nyt er klimahandlingsplanen inddelt i vejrfænomener. Den beskriver risici i Fredensborg Kommune på de enkelte områder, og hvilke konkrete indsatser kommunen har vedtaget at gennemføre til og med 2026. Ligeledes nyt er at planen også omhandler tørke og hedebølge.
Planen omfatter dermed:
- Stormflod og erosion
- Stigende grundvand
- Kraftig regn
- Oversvømmelse langs vandløb
- Tørke og hedebølge
Med til planen hører digitale kort, som viser risikoen fordelt geografisk. Dermed kan borgerne selv finde deres adresse og se, hvilke vejrfænomener og indsatser der gælder for deres område.
Klimatilpasningsplanen er en del af kommunens nye overordnede klimaplan, der er udviklet i forbindelse med kommunens deltagelse i projektet DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark.
Nyttige links
Kommunens klimatilpasningsplan: https://klimatilpasningsplan.fredensborg.dk/
Sådan sikrer du din ejendom: https://fredensborg.dk/borger/vand-og-natur/klimatilpasning-og-beredskab/saadan-sikrer-du-din-ejendom
Kontakter
Udvalgsformand Hanne Berg (F) tlf. 50 83 63 44
Billeder

Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Nyt budgetforlig i Fredensborg Kommune27.5.2026 12:31:54 CEST | Pressemeddelelse
En uventet stigning i kommunens udgifter til specialundervisning og socialområdet gør det nødvendigt at gennemføre besparelser og udskyde anlægsprojekter
Noget nyt spirer i Humlebæk: Festivalen Frø er på vej26.5.2026 15:27:19 CEST | Pressemeddelelse
En ny børnekulturfestival er ved at tage form i Humlebæk. Festivalen Frø er et lokalt forankret samarbejde, der spirer frem fra bunden med stærk opbakning fra Kulturudvalget – og ambitionen er klar: at skabe et nyt kulturelt fyrtårn for børn og unge
De private virksomheder er meget tilfredse med kommunens virksomhedsservice6.5.2026 08:56:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny måling viser stor tilfredshed med samarbejdet mellem virksomheder og Fredensborg Kommune. Politikerne håber, at det nu også kan komme særligt unge ledige til gavn
Kulturmøllen ved Højsager Mølle indvies30.4.2026 15:05:13 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 16. maj 2026 inviterer Fredensborg Kommune og Fredensborg Møllelaug alle interesserede til festlig indvielse.
Kom med til historisk middag og et spændende foredrag om mad og rationering under besættelsen17.4.2026 11:23:33 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj inviterer Kulturudvalget i Fredensborg Kommune til en hyggelig aften i anledning af Danmarks Befrielse. I år byder programmet på foredrag om mad og rationering under besættelsen efterfulgt af en historisk middag med tidstypiske retter fra besættelsestiden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
