Pianisten beretter om en fiktiv fremtid i Niels Rønsholdts soloklaverværk

"Når solsorten synger om foråret, eller vi hører nattergalen om aftenen, så sætter vi lyden i forbindelse med et enormt arsenal af stemninger og kollektive erindringer", forklarer komponist Niels Rønsholdt.
Hans soloklaverværk Archive of Emotions and Experiences, Book 1: Birds er iscenesat i en forestillet fremtid, hvor fuglene for længst er uddøde, og undersøger forbindelsen mellem natur og kultur. Som en orakellignende figur kommunikerer pianisten med os gennem sit instrument, og fortæller om menneskelige følelser og oplevelser, før de er væk.
Flimrende fuglesang
Archive of Emotions and Experiences er et soloklaverværk bestående af 13 små enkeltsatser. Referencerne til fuglesang er tydelige at høre i den næsten flimrende musik, hvor enkle og sangbare melodier er sat op i hastighed, så det foregår i et rasende højt tempo.
Musikken lyder gådefuld og dens stil er svær at dechifrere, men samtidig kan man høre forbindelser til romantikkens klavermusik. En pseudoromantisk klavermusik, som dog helt er Rønsholdts egen.
Gribende tilføjelse til soloklaverrepertoiret
Det nye album tilbyder en stor indsigt i Niels Rønsholdts unikke musikalske tankegang. Rønsholdt arbejder ofte med konceptuelle kompositioner og referencer til musikalske perioder eller stilarter som egentlig ikke er "hans egen", som f.eks. den romantiske klavermusik.
Værket er skrevet til og indspillet af den græske pianist Lenio Liatsou, som har specialiseret sig inden for det moderne klaverrepertoire og den ny musik. Liatsou uropførte værket på Klang Festival 2019 – en performance der blev anmeldt af Seismograf med ordene: "absolut et værk, der gerne må nå ud til festivaler i resten af Europa og blive indspillet snarest muligt".
Udkommer den 12. november 2021
Lenio Liatsou, klaver
Producer: Henrik Winther Hansen
Liner notes: Leonie Reineke
43 minutter
CD 8.226712
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Niels Rønsholdt: Archive of Emotions and Experiences (album trailer)
Kontakter
Asta Ravn CorneliusAnsvarlig for presse og markedsføringDacapo Records
Tlf:22868980asta@dacapo-records.dkBilleder
Links
Information om Dacapo Records
Dacapo Records er Danmarks nationale pladeselskab for klassisk og ny musik.
Siden 1989 har vi udgivet mere end 600 CD’er, DVD'er og rent digitale udgivelser, primært med musik af danske komponister. Vores katalog spænder lige fra de tidligste barokværker af komponister som Dietrich Buxtehude til den yngste nyskrevne musik i dag.
Dacapo Records går helhjertet op i at understøtte dansk musikliv. Ikke blot ved at udgive musik, der ellers ikke ville kunne vinde udbredelse på almindelige markedsvilkår. Men også ved at promovere danske komponister i udlandet.
Det kræver, at vi lever op til de højeste internationale standarder, og derfor sætter vi en ære i kvaliteten af vores udgivelser. Det er grunden til, at vi samarbejder med de bedste danske og nordiske kunstnere såvel som internationale topensembler som Wiener Filharmonikerne, New York Filharmonikerne, Lapland Kammerorkester og Kronos Kvartetten.
Følg pressemeddelelser fra Dacapo Records
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dacapo Records
Uhørte stemmer fra kvindernes moderne gennembrud16.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hilda Sehested, Nancy Dalberg og Tekla Griebel Wandall formåede at skabe karrierer som komponister i en tid, hvor det var næsten uhørt. Nu udkommer et nyt album med kammermusik af de tre komponister.
Toner af lys og luft3.6.2025 10:18:46 CEST | Pressemeddelelse
Niels Rosing-Schow forener raffineret originalmusik og elegant Debussy-arrangement på nyt album med Bjarke Mogensen, Toke Møldrup og Ensemble Storstrøm.
Nyt album: Simon Steen-Andersens musikalske rødder8.5.2025 14:11:33 CEST | Pressemeddelelse
Oslo Sinfonietta spiller tidlige værker af den danske komponist, der har begejstret scener i hele verden.
En rejse ind i vores eget forvrængede spejlbillede4.4.2025 10:21:55 CEST | Pressemeddelelse
Niels Rønsholdts soloprojekt Aftermath beskriver byer og landskaber i forfald langs den amerikanske highway.
Hornet synger om sjælens evighed14.3.2025 10:05:38 CET | Pressemeddelelse
Med inspiration fra Walt Whitmans krigsdigte, har Jesper Koch skabt en ny hornkoncert, der fremhæver både instrumentets heroiske og eftertænksomme sider.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum