Peter Mogensen: Politik er et grimt magtspil

”Politik og spændingsromaner hænger ret godt sammen. For politik ER spændende. Og det har indflydelse på vores alle sammens liv. Christiansborg er det ideelle sted til dramaer. Derinde er det faktisk jobbet – hvis ikke i bogstaveligste forstand så politisk – at hugge hovedet af hinanden. Dramaerne står i kø – og derfor blander jeg politik med spændingsromanen, når jeg skriver,” fortæller Peter Mogensen, der i sin tredje bog om Henrik Foss for alvor gør kampen om magten til en beskidt affære.
Henrik Foss kører dybest set statsministeriet fra udenrigsministeriet, da han har en klemme på statsministeren, men Venstre står til at tabe det kommende folketingsvalg til oppositionens leder fra Socialdemokratiet, Henrik Foss’ gamle politiske ærkefjende Smilet. Helt uventet får han en dialog med Smilet, der giver ham fornyet håb om at genvinde magten ved det kommende valg. Men det kræver, at Foss selv spiller den afgørende rolle i et speget spil, hvor slaget skal vindes uden for både lovens og landets grænser.
Spillet om magten er barskt og råt, og i Peter Mogensens tredje roman om den tidligere jægersoldat Henrik Foss når intrigerne, forræderiet og de kyniske magtkampe nye højder. I sine to forrige romaner har Peter Mogensens fiktive magtkampe vist sig at være skræmmende tæt på virkeligheden: i den første gik russerne til angreb på politikeren Henrik Foss, samtidig med at virkeligheden åbenbarede, at russere havde forgiftet engelske politikere med nervegift. I den anden roman var omdrejningspunktet et brutalt opgør internt i partiet Venstre, og den roman blev sendt til tryk samtidig med, at Lars Løkke Rasmussen forsvandt ud ad en bagdør og ud af Venstre. Om Peter Mogensen endnu en gang er spot on med sit fiktive univers, kan vi ikke afsløre her. Det er dog helt sikkert, at Peter Mogensen bruger sin store viden om politik og politikernes interne kampe, når han skriver. ”Der er stærk rivalisering på liv og død – politisk – og de fleste politikere vil nok skrive under på, at Christiansborg er et hårdt sted at være. Man plejer at sige, at hvis man vil have en ven i politik, så skal man få sig en hund. For man er ikke venner på Christiansborg, og det er en benhård kamp. Jeg skriver politiske spændingsromaner, der ligger tæt op ad det, der foregår i Folketinget, men det klart, at Henrik Foss er udfordret på måder, som det trods alt er de færreste, der er blevet,” fortæller Peter Mogensen med et skælmsk smil. Henrik Foss er i øvrigt ikke hundeejer.
Den forreste mand udkommer d. 31. marts, lige op til årets Krimimesse i Horsens. Her vil Peter Mogensen fortælle om bogen to gange. Lørdag d. 2. april kl. 11 taler han med Stig Ulrichsen om bogen. Og søndag deltager han i en samtale om krimier og politik sammen med Morten Hesseldahl, Leif Davidsen og Iben Albinus kl. 13.45.
Fakta om bogen:
Den forreste mand
Forfatter: Peter Mogensen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740674958
Sidetal: 544
Vejl. pris: 249,95 kr.
Udgivelsesdato: 31. marts 2022
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Peter Mogensen fortæller om hvordan, virkeligheden inspirerer ham i arbejdet med de politiske spændingsromaner
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Ny bog fortæller historien om Ejendomsselskabet Olav de Linde15.12.2025 08:39:00 CET | Pressemeddelelse
Ejendomsselskabet Olav de Linde udgiver nu sammen med forlaget Turbine den første samlede fortælling om virksomhedens 50 år lange historie – og om manden bag, entreprenøren Olav de Linde. Bogen Vi har nok tænkt anderledes end samtiden – Historien om Ejendomsselskabet Olav de Linde og dets grundlægger giver et unikt indblik i en virksomhed, der har sat markante spor i Aarhus, Odense og København – både fysisk og kulturelt.
Minoritetskvinder tager del i samfundet20.11.2025 09:17:00 CET | Pressemeddelelse
I bogen Globale kvindefortællinger i Danmark tegner Hanne Fabricius 21 portrætter af stærke kvinder, der alle har minoritetsbaggrund og bidrager positivt til det danske samfund. De har hver især kæmpet for deres plads, og blandt kvinderne findes akademikere, iværksættere og en folketingspolitiker.
Raquel Rastenni hyldes i en ny biografi13.11.2025 13:13:02 CET | Pressemeddelelse
Journalist og forfatter Torben Kitaj har som den første skrevet en biografi om Raquel Rastenni, hvis stemme fyldte de danske hjem i 1950’erne og 60’erne, når radioprogrammet Giro 413 blev sendt. Her var det ofte Raquel Rastennis popsange, der blev ønsket af lytterne.
Fredericianernes historie dokumenteres i ny fotobog13.11.2025 12:12:24 CET | Pressemeddelelse
Fredericia 1950’erne og 1960’erne – Fredericianernes historie fortalt i billeder af Lisbeth Aagaard Lykke og Emil Tellerup er første bind i serien ”Fredericia i årtier”, der årti for årti dokumenterer byens liv og udvikling med et udvalg af fotografier fra arkiverne.
Alle kan lære at sy21.10.2025 09:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Stine Højland – også kendt under navnet ATTER på Instagram – er klar med en ny sybog, hvor upcycling af tøj og simple syprojekter er omdrejningspunktet. Og præcis som bestselleren ATTER, så er ATTER 2 også til de utålmodige typer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


