Personlige breve giver unikt indblik i livet på hospitalsskibet Jutlandia
10.3.2021 19:00:00 CET | Røde Kors | Pressemeddelelse

Flere end 100 breve skrevet af kontorist og telefonpasser Bent Boisen er omdrejningspunktet i en ny podcastserie, der markerer 70 året for aktionen under krigen i Korea. Brevene sendte han hjem til familien i Danmark, mens han som 20-årig var udsendt med hospitalsskibet Jutlandia.
Podcastserien, der er produceret af LYDPOL i samarbejde med Røde Kors, sætter fokus på den spektakulære nødhjælpsmission. Hospitalsskibet Jutlandia blev sendt afsted for at behandle FN-soldater, men det danske Røde Kors-skib endte med at spille en endnu større rolle, da de forhandlede sig tilladelse til også at behandle civile.
Bent Boisens breve, der ikke er delt med omverdenen før nu, giver et absolut unikt indblik i en af Danmarks største humanitære aktioner nogensinde.
Fandt brevene under stormen Bodil
Efter stormen Bodil ramte Danmark i 2013, finder journalist, sanger og TV-mand Axel Boisen en skotøjsæske fyldt med gamle breve, da han skal rydde op i sin farmor og farfars vandskadede kælder.
Axel Boisen kan med det samme se, at æsken ikke bare skal i containeren. Men det er først mange år senere, han dykker ned i skotøjsæskens indhold.
I æsken finder han flere end 100 breve skrevet og sendt af sin onkel, Bent Boisen, imens han var afsted på hospitalsskibet Jutlandias to første togter.
Den unge Bent Boisens lyst til at tage ud i verden og gøre en forskel bliver på mange måder et symbol på det lille land mod nord og den humanitære, og ikke militære, indsats, Danmark yder under krigen i Korea.
Podcastserien – ’Kaldet til Slaget’
Podcastserien er seks afsnit lang og er produceret af LYDPOL i samarbejde med Axel Boisen og Røde Kors i Danmark i anledningen af 70 året for Jutlandia-aktionen.
Podcasten har premiere i denne uge, da denne uge markerer 70 året for, at Bent Boisen og Jutlandia lagde til i Pusan i Korea for første gang.
Fakta om Bent Boisen
- Født 4. juli 1930 – død i januar 2014
- Født og opvokset på Lolland
- Var med ombord på Jutlandias første to togter fra januar 1951 til sommeren 1952
- Blev siden uddannet lærer, skoleinspektør, konsulent i Undervisningsministeriet og senere præst
- Onkel til Axel Boisen
Kontakt Røde Kors' pressetelefon tlf. 3529 9699, hvis du ønsker interview med Alex Boisen.
Kontakter
For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:
3529 9699
Røde Kors.dk/presse
Billeder

Information om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Fra gadedøren og ud i fællesskabet: Turtjenesten fylder 20 år15.9.2026 12:01:09 CEST | Pressemeddelelse
I 20 år har frivillige fra Røde Kors Hovedstaden hentet seniorer fra København og Frederiksberg ved deres gadedør og taget dem med på ture og oplevelser, som de ellers kan have svært ved at komme ud til. For deltagerne i Turtjenesten handler turene både om at opleve nye steder og om at komme ud blandt andre.
Fra gadedøren og ud i fællesskabet: Turtjenesten fylder 20 år15.9.2026 09:56:35 CEST | Pressemeddelelse
I 20 år har frivillige fra Røde Kors Hovedstaden hentet seniorer fra København og Frederiksberg ved deres gadedør og taget dem med på ture og oplevelser, som de ellers kan have svært ved at komme ud til. For deltagerne i Turtjenesten handler turene både om at opleve nye steder og om at komme ud blandt andre.
Røde Kors inviterer til folkemøde for fremtidens frivillighed ved Torvet i Ringsted3.9.2026 15:29:14 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. september inviterer Røde Kors til en festlig eftermiddag og aften ved Torvet i Ringsted i anledning af Røde Kors’ 150-års jubilæum i Danmark. Alle er inviteret.
F.C. København og Røde Kors hylder frivilligheden i jubilæumskamp1.9.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I 150 år har Røde Kors været en del af danskernes hverdag, og derfor hylder vi de frivillige kræfter den 3. september i Parken
Røde Kors fejrer 150 års frivillighed med fest i Kolding29.8.2026 08:03:46 CEST | Pressemeddelelse
Den 29. august inviterer Røde Kors og Kolding Kommune til en festlig eftermiddag og aften ved Godset Ujnfor i Kolding i anledning af Røde Kors’ 150-års jubilæum i Danmark. Alle er inviteret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
