Personalemangel risikerer at eskalere indenfor hårdt presset socialområde
16.8.2021 08:00:00 CEST | FOA | Pressemeddelelse

Mens kommunerne og staten har indgået en økonomiaftale, der underprioriterer det specialiserede socialområde med 800 millioner kroner, lurer en ny udfordring inden for sektoren, der skal sikre hjælp til mennesker med fysiske og mentale handicaps og sygdomme.
For mens det i forvejen er svært at trække hænder nok til området, overvejer en stor del af de nuværende ansatte at forlade faget. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som FOA har gennemført blandt knap 2.000 ansatte på bosteder, døgninstitutioner og i psykiatrien.
”Det er hæsligt. Men helt ærligt kan jeg godt forstå det. Hvis det skal være attraktivt at gå på arbejde, skal man kunne se, at ens indsats nytter. Det er svært at få øje på, hvis ressourcerne er så knappe, at man ikke kan udfolde sin faglighed,” siger formand for FOAs social- og sundhedssektor Torben Hollmann.
Helt konkret overvejer 4 ud af 10 at forlade den arbejdsplads, de er på i dag. Imens overvejer mere end hver fjerde helt at forlade faget. Og generelt har arbejdspladserne både svært ved at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, beretter et flertal af de ansatte.
Ifølge Torben Hollmann føjer det endda spot til skade, at KL og regeringen i begyndelsen af juni har indgået en økonomiaftale for 2022, der underprioriterer det specialiserede socialområde med et trecifret millionbeløb. De seneste år har man nemlig tilført området 800 millioner kroner mere for bare tilnærmelsesvist at kunne følge med borgernes behov. Men de penge er ikke med i den nye økonomiaftale, som derfor vil føre til yderligere besparelser på området, frygter sektorformanden.
”I forvejen bliver der år for år ansat flere ufaglærte, men med det tager man jo slet ikke opgaven alvorligt. Det er de mest udsatte og sårbare borgere i samfundet, som vi har pligt til at hjælpe, vi taler om her. Derfor er der brug for både ansatte med høj faglighed og tid til, at de kan udfolde den,” siger Torben Hollmann.
FOA har samlet op mod 11.000 medlemmer, der arbejder inden for det specialiserede socialområde.
Nøgleord
Kontakter
Torben Klitmøller HollmannSektorformand
46 97 24 43
Billeder
Vedhæftede filer
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Over halvdelen af FOAs medlemmer i overgangsalderen har gener, der påvirker deres arbejde25.9.2026 08:49:37 CEST | Pressemeddelelse
Kvindelige FOA-medlemmer i overgangsalderen oplever gener, der påvirker deres arbejde. FOA savner, at arbejdsgiverne tager problemet alvorligt.
På onsdag fejres Maddag over hele Danmark24.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 30. september fejrer daginstitutioner, dagplejere og plejehjem Maddag med masser af aktiviteter og dejlig mad.
Maddag viser de offentlige køkkeners store potentiale23.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver dag serveres mere end én million måltider i det offentlige Danmark. Det viser de offentlige køkkeners betydning for sundhed og livskvalitet. Onsdag den 30. september fejrer de offentlige køkkener på plejehjem og i dagtilbud Maddag
FOA roser Mette Frederiksen for melding om velfærdskriminalitet og profit12.9.2026 13:36:53 CEST | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen er i dag på Socialdemokratiets årsmøde stemplet ind i debatten om velfærdskriminalitet og profit på velfærden. Det får stor ros fra FOAs næstformand Thomas Enghausen.
FOA: Nyt studie om PTSD blandt ambulanceansatte bør få alle advarselslamper til at blinke4.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun dramatiske enkeltepisoder, der fremkalder posttraumatisk stress. Et nyt studie dokumenterer risikoen for at udvikle PTSD på grund af flere mindre hændelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

