Pernille Skipper bliver politisk kommentator på TV 2 News

- Jeg håber at bidrage til den politiske samtale med konkret erfaring og viden fra de fora, hvor beslutningerne bliver taget. Det politiske spil og de uskrevne regler er så mange og så kringlede, at det kan være svært gennemskueligt, men det er politik alt for vigtigt til, siger Pernille Skipper.
Pernille Skipper har første arbejdsdag i rollen som politisk kommentator på TV 2 News 1. maj, hvor hun bliver en del af dækningen af arbejdernes internationale kampdag. Her vil hun sidde i studiet sammen med TV 2s politiske redaktør Hans Redder.
- Jeg ser frem til at blive en del af et stærkt hold af kommentatorer på TV 2 News og håber, at jeg kan bidrage med nye indsigter til seerne. Og jeg glæder mig til at gøre det på den kanal, der er stedet, alle tænder for, når dansk politik virkelig rykker.
Den tidligere folketingspolitiker bliver fast politisk kommentator i 'News & Co' og en del af TV 2 News' politiske fredagsbar 'Besserwisserne'.
- Pernille Skipper har en enorm indsigt i dansk politik, og har siddet med under regeringsforhandlinger og store politiske aftaler. Hun er samtidig en virkelig stærk kommunikatør. Det er en unik kombination, som vil komme vores seere til gode og gøre os alle klogere på, hvordan det danske demokrati fungerer i praksis, siger Thomas Gadsbølle, som er redaktionschef på TV 2 News.
38-årige Pernille Skipper er tidligere folketingsmedlem og var politisk ordfører for Enhedslisten i årene 2016-2021. Hun afløste Johanne Schmidt-Nielsen, afgav siden posten til Mai Villadsen og stillede ikke op til folketingsvalget i 2022. Efter valget har hun ved flere lejligheder været med i magasinet 'News & Co'.
Et stærkt team på TV 2 News
På TV 2 News vil man fremover kunne opleve kommentatorerne Hans Engell, Søs Marie Serup, Noa Redington, Michael Kristiansen, Peter Mogensen og Pernille Skipper, mens politisk redaktør Hans Redder sammen med Jesper Vestergren og Camilla Stampe udgør holdet af analytikere fra TV 2s politiske redaktion.
- Der er stort opbrud i dansk politik lige nu, og der skal News følge med og have flere stemmer og flere perspektiver for at forstå, hvad der sker. Så vi kan kvalificere vores analyse mest muligt, siger Thomas Gadsbølle.
Nytilkomne Pernille Skipper er uddannet cand.jur. og har været politisk aktiv det meste af sit liv. Foruden politisk ordfører har Pernille Skipper også været socialordfører og retspolitisk ordfører for Enhedslisten og har desuden været medlem af Folketingets Kontroludvalg.
Nøgleord
Kontakter
Jacob PanumPR-konsulent
Sport, nyheder og TV 2 NEWS
Billeder
Links
Information om TV 2 Danmark
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
'Toppen af poppen' vender tilbage. Her er de nye artister.12.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter halvandet års pause er 'Toppen af poppen' tilbage med fornyet energi. TV 2 har netop sendt et nyt hold musikere afsted til optagelserne, som denne gang finder sted ved Anneberg Kulturpark i naturskønne Odsherred.
Drew Sycamore afløser Oh Land som dommer i 'X Factor'10.9.2025 11:00:33 CEST | Pressemeddelelse
Nanna Øland Fabricius har af personlige årsager trukket sig som dommer i den kommende sæson af 'X Factor'. I stedet tager Drew Sycamore over og sætter sig ved dommerbordet sammen med Benjamin Hav og Thomas Blachman.
’Knæk Cancer’ er tilbage: Her er årets værter3.9.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 og Kræftens Bekæmpelse sætter i uge 43 fokus på kræftsagen. Fire kendte værter står i spidsen, når indsamlingsshowet ’Knæk Cancer – et show for sagen’ er tilbage lørdag 25. oktober.
Tilfredsstillende halvårsresultat – TV 2 Play mest sete streamingtjeneste27.8.2025 14:47:24 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 Play er fortsat den mest sete streamingtjeneste i Danmark, og TV 2 leverer lønsom vækst i en usikker tid.
TV 2 Charlie sender 'Hjertegalla' for 14. gang - med Louise Wolff og Steen Langeberg som værter21.8.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag 13. september 2025 bliver danskerne igen inviteret med til det populære indsamlingsshow 'Hjertegalla', når det sendes på TV 2 Charlie og TV 2 Play. Værtsduoen består i år af Louise Wolff, som også var vært sidste år, og Steen Langeberg, som debuterer som vært på 'Hjertegalla'.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum