Pernille Skipper bliver politisk kommentator på TV 2 News
27.4.2023 08:00:00 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse

- Jeg håber at bidrage til den politiske samtale med konkret erfaring og viden fra de fora, hvor beslutningerne bliver taget. Det politiske spil og de uskrevne regler er så mange og så kringlede, at det kan være svært gennemskueligt, men det er politik alt for vigtigt til, siger Pernille Skipper.
Pernille Skipper har første arbejdsdag i rollen som politisk kommentator på TV 2 News 1. maj, hvor hun bliver en del af dækningen af arbejdernes internationale kampdag. Her vil hun sidde i studiet sammen med TV 2s politiske redaktør Hans Redder.
- Jeg ser frem til at blive en del af et stærkt hold af kommentatorer på TV 2 News og håber, at jeg kan bidrage med nye indsigter til seerne. Og jeg glæder mig til at gøre det på den kanal, der er stedet, alle tænder for, når dansk politik virkelig rykker.
Den tidligere folketingspolitiker bliver fast politisk kommentator i 'News & Co' og en del af TV 2 News' politiske fredagsbar 'Besserwisserne'.
- Pernille Skipper har en enorm indsigt i dansk politik, og har siddet med under regeringsforhandlinger og store politiske aftaler. Hun er samtidig en virkelig stærk kommunikatør. Det er en unik kombination, som vil komme vores seere til gode og gøre os alle klogere på, hvordan det danske demokrati fungerer i praksis, siger Thomas Gadsbølle, som er redaktionschef på TV 2 News.
38-årige Pernille Skipper er tidligere folketingsmedlem og var politisk ordfører for Enhedslisten i årene 2016-2021. Hun afløste Johanne Schmidt-Nielsen, afgav siden posten til Mai Villadsen og stillede ikke op til folketingsvalget i 2022. Efter valget har hun ved flere lejligheder været med i magasinet 'News & Co'.
Et stærkt team på TV 2 News
På TV 2 News vil man fremover kunne opleve kommentatorerne Hans Engell, Søs Marie Serup, Noa Redington, Michael Kristiansen, Peter Mogensen og Pernille Skipper, mens politisk redaktør Hans Redder sammen med Jesper Vestergren og Camilla Stampe udgør holdet af analytikere fra TV 2s politiske redaktion.
- Der er stort opbrud i dansk politik lige nu, og der skal News følge med og have flere stemmer og flere perspektiver for at forstå, hvad der sker. Så vi kan kvalificere vores analyse mest muligt, siger Thomas Gadsbølle.
Nytilkomne Pernille Skipper er uddannet cand.jur. og har været politisk aktiv det meste af sit liv. Foruden politisk ordfører har Pernille Skipper også været socialordfører og retspolitisk ordfører for Enhedslisten og har desuden været medlem af Folketingets Kontroludvalg.
Nøgleord
Kontakter
Jacob PanumPR-konsulent
Sport, nyheder og TV 2 NEWS
Billeder
Links
Information om TV 2 Danmark
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
'Forræder - Ukendt grund' flytter ind på TV 28.4.2026 10:30:52 CEST | Pressemeddelelse
Efter to sæsoner på TV 2 Echo flytter 'Forræder - Ukendt grund' nu til TV 2, hvor det sammen med den helt nye programudvidelse 'Forræder - Under kutten' og det øvrige 'Forræder'-univers skal være med til at styrke weekendunderholdningen og samle seere på tværs af aldersgrupper.
Ulla Pors ny indholdsdirektør i TV 2 – Anne Mette Svane udnævnes til nyhedsdirektør7.4.2026 11:15:11 CEST | Pressemeddelelse
Nuværende nyhedsdirektør Ulla Pors træder ind i koncernens direktion som indholdsdirektør med ansvar for TV 2s indhold på tværs af nyheder og programmer, mens Anne Mette Svane bliver ny nyhedsdirektør.
Lotte Lindegaard ny fiktionschef i TV 2 – træder tilbage som indholdsdirektør7.4.2026 10:15:12 CEST | Pressemeddelelse
Lotte Lindegaard har besluttet at forlade rollen som indholdsdirektør på TV 2 og bliver ny fiktionschef. En central stilling i den nye 2030-strategi, som hun sideløbende med sit arbejde som indholdsdirektør har varetaget siden september 2025.
2025-resultat giver TV 2 solidt afsæt til ny strategi med fokus på gennemslagskraft og relevans for alle26.3.2026 09:14:48 CET | Pressemeddelelse
Årsresultatet for 2025 markerer afslutningen på strategien 'Play til alle', som har gjort TV 2 Play til den mest sete streamingtjeneste i Danmark med 1,2 mio. abonnementer, og hvor TV 2s omsætning har rundet 4,3 mia. kr., mens knap hver anden omsætningskrone nu er digital – hvilket er omsat i øgede investeringer i dansk indhold og målrettede teknologiinvesteringer. Det giver TV 2 et stærkt udgangspunkt for 2030-strategien om at være nummer 1 i danskernes hverdag.
Få det sidste svar på TV 2 før du sætter dit kryds til folketingsvalget19.3.2026 14:24:05 CET | Pressemeddelelse
12 timer før valgstederne åbner, samler TV 2 de 12 partiledere til en sidste debat om valgets varmeste emner. Det sker i 'Det sidste svar' mandag 23. marts forud for halvandet døgn med intens valgdækning på TV 2.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


