Permanent ordning med højere dagpenge er godt nyt
Fagforbundet FOA glæder sig over regeringens planer om at permanentgøre med højere dagpenge til ledige, der fx uddanner sig til social- og sundhedshjælper.

Når regeringen senere på ugen fremlægger næste års finanslov, lægger man op til at permanentgøre en vigtig ordning, der gør det muligt for ledige at uddanne sig på højere dagpenge inden for udvalgte fagområder.
”Det er en rigtig god nyhed. FOA har mange medlemmer, der gør brug af ordningen. Derfor har vi også arbejdet for at skabe en varig løsning, der hjælper vores ledige kollegaer tilbage på arbejdsmarkedet, hvor der er et stort behov for dem,” siger forbundssekretær i FOA Helena Mikkelsen.
Hun peger på, at ordningen tjener to vigtige formål:
”Dels er ordningen en økonomisk håndsrækning til ledige, der måske har stiftet familie, og derfor har svært ved at takle økonomien under uddannelsestiden uden den højere dagpengesats. Dels ser vi nu, at ordningen formår at tiltrække ledige til nogle af de vigtige uddannelser, hvor vi har enormt behov for at få folk til at søge ind på.”
Helena Mikkelsen fremhæver blandt andet, at ordningen har fået flere til at uddanne sig til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og serviceassistent.
Med ordningen får ledige mulighed for at uddanne sig inden for udvalgte fagområder på 110 procent af den almindelige dagpengesats. Ifølge mediet Finans vil regeringen afsætte 224 millioner kroner til ordningen i 2024. Derefter lægges der op til at gøre ordningen permanent med 300 millioner kroner årligt.
En opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at omkring 2.800 ledige er påbegyndt et forløb på uddannelsesløft på 110 procent i perioden fra 1. august 2020 til 31. december 2022.
Ledige bruger især ordningen til at søge ind på social- og sundhedshjælperuddannelsen og på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Derudover er vigtige fagområder som serviceassistent også at finde på listen.
”Det fortæller mig, at det virker ved at tiltrække ledige til uddannelser, hvor vi har et stort behov for arbejdskraft,” siger Helena Mikkelsen.
De højere dagpenge for ledige er en del af regeringens finanslov, der forventes at blive præsenteret i denne uge. FOA har ikke set det samlede udspil.
Nøgleord
Kontakter
Helena MikkelsenForbundssekretær
46 97 23 05
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA lander overenskomst for privatansatte pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter10.3.2025 10:38:35 CET | Pressemeddelelse
FOA har netop indgået sit første OK25-forlig, da fagforbundet blev enige med DI om en tre-årig fornyelse af overenskomsten for privatansatte pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter. Aftalen giver en samlet lønstigning på lige over 3.000 kroner om måneden.
FOA-kongres vedtager ny sektorstruktur og vil have flere med i fællesskabet5.3.2025 13:44:36 CET | Pressemeddelelse
Fagforbundet FOA har den 5. marts 2025 afholdt ekstraordinær kongres i Odense. Her var 533 delegerede fra hele landet samlet til debat om fremtidens fagforbund.
Regeringens udspil vil styrke erhvervsuddannelserne5.3.2025 08:15:37 CET | Pressemeddelelse
FOA tager godt imod regeringens nye udspil på erhvervsuddannelsesområdet. Særligt en styrket pædagogisk assistentuddannelse bliver fremhævet.
FOA: Mistrivsel blandt børn og unge skal også bekæmpes i dagtilbud25.2.2025 10:39:57 CET | Pressemeddelelse
Skal vi forebygge mistrivsel blandt børn og unge, skal vi også højne kvaliteten af børnenes dagtilbud. Det mener sektorformand i FOA, som derfor vil have flere pædagogisk uddannede til at gribe børnene.
Uddannelsesreform åbner nye døre for de unge19.2.2025 10:40:19 CET | Pressemeddelelse
Regeringen, SF og Dansk Folkeparti er blevet enige om en reform af ungdomsuddannelserne. FOA tager godt imod, og mener, at den vil føre til, at flere unge gennemfører en uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum