Pensionsbranchen offentliggør milliardinvesteringer i grøn omstilling
Den danske pensionsbranche er ved klimatopmødet repræsenteret af pensi-onsselskaberne PensionDanmark, PKA, PFA og Pensam samt brancheorganisationen Forsikring & Pension. Fra regeringens side deltager statsministeren, klimaministeren og udviklingsministeren.
De nye investeringer skal hjælpe regeringen med at bringe Danmark i den absolutte førertrøje, når det kommer til grønne investeringer. Og med en privat pensionsformue på mere end 3.100 milliarder kroner i ryggen er den danske pensionsbranche klar til at løfte sin del af opgaven, fastslår branchen.
- Det er nødvendigt med store investeringer fra den private sektor, hvis vi skal realisere FN’s verdensmål og Paris-aftalen. Vores erfaring er, at investeringer i bæredygtig energiinfrastruktur som fx vindmølleparker både bidrager til løsningen af klimaudfordringen og giver attraktive afkast. Vi har længe investeret i projekter i vores del af verden. Med vores investeringer i den danske SDG-fond i 2018 og Copenhagen Infrastructure Partners New Market Fund i 2019 tager vi vores erfaringer med bæredygtige investeringer ud til vækst-økonomierne i Latinamerika, Afrika og Asien, siger næstformand i brancheor-ganisationen Forsikring & Pension og CEO i PensionDanmark Torben Möger Pedersen.
- Med det her initiativ, hvor vi samler kræfterne på tværs af det politiske og private, og holder hinanden op på at investere milliarder i klimaet, kan vi vise en helt ny og ambitiøs vej til at finde de nødvendige penge til den grønne omstilling. Vi kan ikke gøre det alene. Men vi kan gå forrest og inspirere regeringer og investorer i resten af verden til at følge i vores fodspor og tage de afgørende skridt for at skabe en mere bæredygtig fremtid for vores samfund, siger adm. direktør i PKA Peter Damgaard Jensen.
- Det er vigtigt, at den grønne omstilling gennemføres hurtigt, og det kræver ambitiøse politiske målsætninger på verdensplan. Den danske regering er gået i front med en ambitiøs omstillingsplan, og med danske pensionsopsparinger i ryggen, kan vi som branche være med til at realisere planen. Et sam-arbejde mellem politikere og investorer er afgørende for at få den grønne omstilling i gang, også internationalt, siger adm. direktør i PenSam Torsten Fels.
- Det er meget glædeligt, at PFA og den danske pensionssektor er blevet inviteret med til New York, og ses som en vigtig del af løsningen på, hvordan vi får verdens CO2-udledning bragt ned. Vi kommer med stor erfaring i at investere i grøn teknologi og i at være i dialog med energisektoren, så der er meget, vi kan byde ind med. Samtidig er vi som store investorer vant til via aktivt ejerskab at stille krav til, at selskaberne bevæger sig i en mere bære-dygtig retning,” siger Managing Director for Global Strategic Partnerships i PFA Henrik Nøhr Poulsen.
- Den danske pensionsbranche er enig med regeringen i, at ”den, der har evnen, har pligten.” Det er en målsætning, vi har arbejdet ud fra længe. Det er helt unikt, at vi i Danmark har formået at øge de langsigtede investeringerne i grøn omstilling og samtidig skabe gode afkast til pensionskunderne. Det er vigtig erfaring, vi gerne vil videregive, og derfor er pensionsbranchen allerede godt i gang med at række ud til andre internationale investorer i ønsket om at skabe endnu større momentum i den grønne omstilling, siger adm. direktør i Forsikring & Pension Per Bremer Rasmussen.
Kontakter
PensionDanmark
Ulrikke Ekelund, tlf.: 20 19 92 38
PKA
Nicholas Rindahl, tlf.: 30 16 11 24
Pensam
Kristine Jensen, tlf.: 26 77 99 80
PFA
Kristian Lund Pedersen, tlf.: 61 22 22 31
Forsikring & Pension
Maria Hjort Jakobsen: 41 91 91 01
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
F&P: Det danske formandskab leverer vigtige anbefalinger om enklere finansiel regulering12.12.2025 12:40:33 CET | Pressemeddelelse
De europæiske finans- og økonomiministre har netop godkendt en række konklusioner om enklere regulering af den finansielle sektor. Forsikring & Pension håber nu, at EU-Kommissionen hurtigt fører dem ud i livet.
F&P bifalder fokus på bekæmpelse af digital svindel i nyt politiforlig4.12.2025 14:19:22 CET | Pressemeddelelse
Det netop indgåede politiforlig betyder, at indsatsen over for digital økonomisk kriminalitet styrkes betydeligt. Det glæder forsikrings- og pensionsbranchen, der har oplevet en tydelig ændring i kriminalitetsbilledet i Danmark gennem de seneste år.
Historisk nybrud, at pensionsbranchen skal bygge fremtidens kaserner2.12.2025 17:13:54 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har taget et vigtigt skridt mod at modernisere Forsvarets indkvarteringsfaciliteter. Forsvarsministeriet har netop tildelt et konsortium med bl.a. PensionDanmark opgaven med at udvikle løsninger, der skal huse de mange nye værnepligtige, der kommer til næste år. F&P (Forsikring og Pension) hilser beslutningen velkommen og ser den som et markant nybrud i branchens voksende engagement på sikkerheds- og forsvarsområdet. Det sker gennem en Offentlig-Privat Partnerskabs-model (OPP).
Indien overhaler Kina i pensionsinvesteringer28.11.2025 09:39:45 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at de danske pensionsselskabers investeringsbeholdning i Indien langt overstiger den i Kina. USA forbliver dog det største investeringsland, hvor 25 pct. af alle pensioner er investeret.
Danskerne frygter, det bliver svært at forsikre sig mod klimaskader i fremtiden28.11.2025 08:10:34 CET | Pressemeddelelse
Et stort flertal frygter, at klimaskader gør det dyrere og sværere at forsikre sin bolig. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Epinion foretaget for F&P - forsikrings- og pensionsbranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
