PensionDanmark skabte gode resultater i turbulent 2020
4.3.2021 07:56:03 CET | PensionDanmark | Pressemeddelelse

PensionDanmark lykkedes trods den globale Corona-pandemi med at skabe solide resultater i 2020 til gavn for medlemmerne. Efter kraftige kursfald på aktiemarkederne i foråret, blev efterslæbet indhentet og mere til, så PensionDanmarks medlemmer kunne notere sig et samlet investeringsafkast på 16,1 mia. kr.
”Det er et meget tilfredsstillende resultat i et udfordrende år. Vi har et robust udgangspunkt med en bredt sammensat investeringsportefølje, hvor medlemmerne fortsat kan nyde godt af vores strategiske fokus på investeringer i blandt andet infrastruktur og bæredygtige ejendomme. Det skaber stabilitet, hvis der er modvind på aktiemarkederne,” siger adm. direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen.
Trods et markant tilbageslag i dansk økonomi oplevede de fleste af PensionDanmarks medlemsvirksomheder en relativt høj og stabil beskæftigelse, og antallet af aktive medlemmer var derfor stort set uændret.
De samlede indbetalinger steg i 2020 til 14 mia. kroner fra 13,5 mia. kroner i 2019, mens balancen ved udgangen af året var vokset med næsten 7 procent til 289,7 mia. kr.
Innovation giver bedre kundetilfredshed
Med de stigende indbetalinger kan medlemmerne samtidig glæde sig over flere penge til opsparingen, da PensionDanmark indtager positionen som Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab.
Investeringsomkostningerne er fortsat blandt de absolut laveste i branchen, mens medlemmernes årlige udgifter til administration endnu engang blev fastholdt på 297 kroner. Det skyldes ikke mindst en omfattende anvendelse af ny intelligent teknologi i den medlemsvendte rådgivning og sagsbehandling.
”Det giver hurtigere sagsbehandlingstider, bedre ressourceudnyttelse og frigiver mere tid til personlig rådgivning og dialog med medlemmerne. Det er ikke blot med til at sikre, at flere af medlemmernes penge går til deres opsparing, men vi ser også, at det får medlemstilfredsheden helt i top,” siger Torben Möger Pedersen.
Hæver barren for etik og ansvarlighed
PensionDanmarks innovative brug af medlemsdata styrker samtidig behovet for en stærk og ikke mindst gennemsigtig dataetik. PensionDanmark har derfor allerede i 2020 valgt at redegøre for selskabets arbejde med dataetik i ledelsesberetningen, selvom det først bliver et lovkrav fra 2021.
Også PensionDanmarks arbejde for ansvarlighed og bæredygtighed er styrket i 2020. Det afspejles blandt andet i årsrapporten, hvor der offentliggøres såvel yderligere nøgletal som 2025-målsætninger for PensionDanmarks arbejde med ESG (Environmental, Social and Governance).
”Vi hæver barren for og dokumentationen af vores arbejde med samfundsansvar, så vi i endnu højere grad kan sikre vores medlemmer en økonomisk tryg alderdom på en bæredygtig måde,” tilføjer Torben Möger Pedersen.
Ud over data for blandt andet ligestilling indeholder årsrapporten for 2020 også nye klimadata, der dokumenterer PensionDanmarks fremskridt i arbejdet med at nedbringe klimabelastningen fra investeringer og egen CO2-udledning.
Læs PensionDanmarks Rapport om Samfundsansvar 2020
Læs PensionDanmarks Årsrapport 2020
FAKTA: Udvalgte ESG-nøgletal
Diversitet
I PensionDanmark er 44,3 pct. af lederne ved udgangen af 2020 kvinder. I 2016 var andelen 33,0 pct. Andelen af kvindelige ledere overstiger nu den generelle kvindeandel i organisationen, som er på 43,7 pct. Målsætningen er en kvindeandel – både generelt og blandt ledere – på 50 pct. i 2025.
Klimabelastning
CO2-aftrykket på de samlede investeringer er nedbragt fra 7,9 ton/mio. kr. i 2019 til 6,6 ton/mio. kr. i 2020 – et fald på 16 pct. Andelen af vedvarende energi i PensionDanmarks eget forbrug steg med næsten 5 pct. point til 78,2 pct. og er nu mere end fordoblet siden 2016, hvor den lød på 35,8 pct.
Medarbejdertrivsel
Medarbejderomsætningshastigheden faldt med næsten 3,7 pct.point til 12,0 pct., hvor den tilbage i 2016 lå på 20,8 pct. Samtidig er det gennemsnitlige sygefravær for en fuldtidsansat i PensionDanmark er næsten halveret fra 9,1 dage i 2016 til 4,7 dage i 2020. I 2025 skal det være faldet yderligere til 4,5 dage.
Nøgleord
Billeder
Information om PensionDanmark
PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 765.000 medlemmer beskæftiget i 21.500 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. Præmieindtægterne udgjorde 14 mia. kr. i 2020. Balancen er 290 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
PensionDanmark køber prominent ejendom på Rådhuspladsen8.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark køber den historiske ejendom Absalons Gaard på Rådhuspladsen i København af ejendomsselskabet Savills Invemstment Management.
PensionDanmarks CIO stopper efter mere end to årtier3.9.2026 13:33:07 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmarks investeringsdirektør (CIO), Claus Stampe, fratræder ved udgangen af januar 2027 efter mere end 23 år i spidsen for pensionsselskabets investeringsfunktion.
PensionDanmark vinder pris for ventureinvesteringer25.8.2026 15:43:36 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark modtager prisen "Building Tomorrow's Europe Award" for sit arbejde med at investere langsigtet pensionskapital i innovation, vækst og udviklingen af fremtidens virksomheder i Europa.
Stort skridt i opgraderingen af Danmarks kaserner18.8.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Det markerer et historisk løft af Forsvarets faciliteter, der skal skabe moderne og tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige.
PensionDanmark investerer i 229 nye boliger i Herlev9.7.2026 09:44:30 CEST | Pressemeddelelse
Nyt boligprojekt i Marielundkvarteret skal bidrage med flere attraktive boliger i hovedstadsområdet. Projektet bliver en realitet i nyt samarbejde mellem PensionDanmark Ejendomme og ejendomsudvikleren SVANEN.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



