PensionDanmark investerer i endnu et Comwell-hotel

PensionDanmark investerer nu i endnu en hotelejendom. Det sker med overtagelsen af ejendommen, hvorfra Comwell driver hotel i Kolding. Investeringen er på 475 mio. kr., og sælger er Comwell. PensionDanmark har i forvejen investeret i Comwell-hotellerne i Roskilde og Holte.
Comwell i Kolding har 180 værelser og har planlagt en udvidelse på 120 værelser i et 15 etager højt hoteltårn for at kunne følge med efterspørgslen fra både konferencegæster og individuelle hotelgæster. De eksisterende værelser bliver renoveret samtidig med at restauranten og konferencefaciliteterne bliver udvidet, og der opføres forventeligt et nyt auditorie. Udvidelsen ventes at blive DGNB-bæredygtighedscertificeret i kategorien Guld. Til brug for udvidelsen har Comwell erhvervet en naboejendom af Region Syddanmark, som også overtages af PensionDanmark.
”Vi er glade for denne investering, der er vores fjerde i en hotelejendom med en femte på vej. I Comwell har vi en solid lejer, der med sin langsigtede strategi for hoteldrift passer godt sammen med, at PensionDanmark skal levere gode pensioner mange år ud i fremtiden. Med hotellets naturskønne placering med udsigt fra hoteltårnet over Kolding by og fjord har dette moderne hotel en attraktiv beliggenhed både i forbindelse med overnatninger og i konferenceøjemed. Vi ser frem til, at investeringen vil give vores medlemmer et godt og stabilt afkast i en årrække," siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.
”Vi har gennem mere end 30 år drevet konferencehotel i Kolding. Hotellet er anerkendt for både den høje kvalitet, beliggenheden og faciliteterne og er på mange måder en af Comwells spydspidser. Vi glæder os til opgraderingen og udvidelsen af hotellet, for efterspørgslen på møder og konferencer i regionen vokser i disse år. Så vi glæder os til indvielsen, så vi kan tage imod endnu flere hotel- og konferencegæster. Med PensionDanmark som fremtidig ejer ser vi frem til en fortsat positiv udvikling af hotellet," siger koncernchef Peter Schelde, Comwell Hotels.
Om investeringen
Adresse: Skovbrynet 1-5, 6000 Kolding
Købspris: DKK 475 mio. kr.
Etageareal: 18.520 m2
Sælger: Comwell A/S
Lejer: Comwell Kolding A/S
Overtagelse: 18. december 2018
Yderligere information
Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, tlf.: 2019 9238.
Nøgleord
Billeder
Information om PensionDanmark
PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 836.000 medlemmer beskæftiget i over 22.700 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede indbetalinger udgjorde 15,8 mia. kr. i 2023. Balancen er 358 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
PensionDanmark hjælper markant flere mænd med psykologbehandling10.6.2025 08:54:16 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at næsten en fjerdedel af unge mænd sjældent eller aldrig har nogen at tale fortroligt med. Ender det i psykiske problemer, så kan videokonsultationer med en psykolog gøre en forskel, viser erfaringerne fra PensionDanmarks sundhedsordning.
PensionDanmark og CIP vil bygge grønne mikronet og øge elektrificeringen30.5.2025 06:51:34 CEST | Pressemeddelelse
Selskabet Plexar Energy skal udvikle mikronet, der kan anvendes til elektrificering af blandt andet vej- og skibstransport.
Nu kommer de første 230 boliger til Kildedal By14.5.2025 09:18:56 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark bliver den første investor til at bygge boliger i Kildedal By. Sideløbende står Ballerup Kommune klar med planerne for et nyt børnehus til den nye by.
Pionerprojekt viser vejen: Hellebæk Klædefabrik opnår DGNB Platin2.5.2025 10:52:32 CEST | Pressemeddelelse
Hellebæk Klædefabrik har nu som det første renoveringsprojekt i Danmark opnået DGNB Platin. Projektet forener historiske rammer med lav klimabelastning, socialt fokus og høj kvalitet.
PensionDanmark laver ventureinvestering i danske kvantechips10.4.2025 11:21:25 CEST | Pressemeddelelse
Med et indskud på 75 mio. kr. er PensionDanmark største investor i en fundingrunde i det danske selskab Sparrow Quantum, som er verdensførende inden for fotoniske kvantechips.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum