Pas på, når du fodrer havens fugle
3.12.2021 04:00:00 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Der er mange mennesker, der gerne vil hjælpe havens fugle når temperaturen falder og maden bliver knap. Der er dog nogle hensyn der skal tages, for at sikre at fuglene ikke tager skade.
Det klassiske foderbræt kan gøre havens fugle syge. Problemet er at mange fugle lægger og træder rundt i afføring i de samme korn. Dette kan sprede sygdomme mellem fuglene.
Det er også en god idé at undgå de klassiske mejsekugler, der kan købes i supermarkederne. De er lavet af en hård fedtblanding, som ofte er iblandet ligegyldige frø. Det svarer til junkfood for fugle, og så er de ovenikøbet pakket ind i et plastiknet, der er til fare for alle havens dyr, fortæller Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.
Han guider her til alternativer til det dårlige fuglefoder:
- I stedet for foderbrættet og mejsekugler fra supermarkedet bør man gå over til foderautomat, ophængte fedtkogler og æbler spredt på græsplænen.
Hvilke frø til hvilke fugle?
En foderautomat til frø kan købes på trælasten, planteskolen eller endda i supermarkedet. Hvad frø og kerner angår, er der en sammenhæng mellem hvilke frø der fyldes i foderautomaten, og hvilke fugle, der kommer og spiser. Frøene bestemmer om det for eksempel er spurve eller mejser, der benytter foderautomaten.
- Hampefrø er mest for fugle, der spiser små frø på stedet. Det gælder spurve, finker og stillidser, hvorimod solsikkekerner er for fugle, der foretrækker enten at spise store frø på stedet eller til mejser og musvitter, der pendler mellem et skjulested og foderautomaten, fortæller Michael Carlsen.
Det er relevant at overveje hvor foderautomaten placeres, i og med at nogle fugle foretrækker at pendle mellem et skjul og foderautomaten, og andre hellere spiser på stedet.
Spurve er meget opmærksomme på spurvehøgen og foretrækker derfor en foderautomat, der ikke er placeret langt fra buskadset. Mejserne flyver derimod gerne til en foderautomat, der er placeret i det åbne, fordi de alligevel pendler mellem et skjul og foderautomaten.
[FAKTABOKS] Gode råd til brug af foderautomat:
- Anskaf en foderautomat uden trug, så fuglene ikke har afføring i maden.
- Fyld kun foderautomaten med én slags frø, da fuglene ellers sidder og fisker efter deres favoritter, hvilket kan udvikle sig til frø-spild.
- Placér altid foderautomaten tæt på buskads, da fugle foretrækker at kunne komme hurtigt i sikkerhed.
[Opskrift] Lav dine egne fedtkogler
En sund vinterkost til fuglene kan kombineres med en omgang vinterhygge for hele familien. Det eneste, det kræver, er nogle få ingredienser samt kogler i stedet for plastiknet.
Det skal du bruge:
- Kogler (fyrrekogler er mest egnede)
- Natursnor
- Økologisk fedt
- Økologisk havregryn
Sådan gør du:
- Anskaf 4-6 kogler enten ved køb eller familie-ekspedition til den nærmeste skov. Lad koglerne stå indenfor i nogle dage, så de åbner sig.
- Bind en løkke i enden på de åbnede kogler, så de kan hænges op i haven.
- Bland fedt og havregryn (mere af det første og mindre af det sidste). Vurder selv efter blandingens konsistens, hvorvidt der skal tilsættes mere fedt eller havregryn. Den ønskede konsistens er klæbrig og fast.
- Tag en kogle og stop fedtblandingen ind mellem kogleskællene.
- Koglerne er nu klar til at blive hængt op i haven.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Michael CarlsenProjektleder biologi/fauna
Tlf:22799436mc@dyrenesbeskyttelse.dkBilleder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Ny Kraka-rapport afliver myter: Mere plads til svinene har meget begrænsede konsekvenser for dansk økonomi20.3.2026 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Grisene i den danske svineproduktion kan få 50 procent mere plads, uden det får nævneværdige effekter på fødevarepriser, beskæftigelse eller samfundsøkonomien, lyder det i ny rapport fra Kraka.
Danskerne går på gaden for grisene: Vil have et svinevalg20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På søndag kulminerer en folkelig bevægelse, når tusindvis af danskere mødes i København. Med krav om rent drikkevand, levende fjorde, gode liv for borgere i landdistrikterne og et værdigt griseliv retter demonstranterne et klart budskab til politikerne to dage før valget.
Dyrenes Beskyttelse: Undercover-bog viser først og fremmest det politiske svigt af grisene17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er i høj grad politikerne og myndighederne, der er skyld i det store svigt af grisene i dansk svineproduktion. Det viser den netop udgivet bog Flæsk, ifølge Dyrenes Beskyttelse.
Bedre dyrevelfærd i landbruget er vigtigt for hver anden vælger16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For 53 procent af danskerne kommer dyrevelfærden i landbruget til at have indflydelse på, hvor de sætter krydset til folketingsvalget. Samtidig ønsker et flertal konkrete forbedringer for grisene indført efter valget.
Bred alliance for svinevalg: Grisefabrikker koster danskerne alt for dyrt3.3.2026 20:00:00 CET | Pressemeddelelse
En bred alliance for et svinevalg blev lanceret på tirsdagens svinestopmøde på Christiansborg. En af Initiativtagerne bag peger på svineproduktionen som den gordiske knude for kriserne med dyrevelfærd, drikkevand og levende havmiljø. Løsningen er politisk mod til at forvandle landbrugets dyrefabrikker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
