Pas på hjortene i trafikken: Nu stiger antallet af henvendelser om hjortepåkørsler
19.5.2020 04:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 fik i alt 11.716 henvendelser i 2019 om påkørte hjorte i trafikken. Det var en stigning på 29 % i forhold til 2018, hvor tallet var 9.062. Og lige nu stiger antallet af opkald om påkørte hjorte igen. Det skyldes flere ting:
- I den sene del af foråret er der høj aktivitet hos rådyrene. Bukkene bliver mere aggressive og hævder revir, hvilket ofte resulterer i, at nogle bukke jages væk og derfor krydser vejen, siger Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse og fortsætter:
- I samme periode føder råerne lam, og derfor bliver de nu knap ét år gamle lam fra året før skubbet ud på egne ben. Det giver en masse uerfarne rådyr, som skal finde nye steder at være og som derfor skal krydse veje. Dette vil give mere hjorte-trafik og derfor automatisk skabe flere sammenstød mellem dyr og bilister.
Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor til at være ekstra opmærksom, når folk bevæger sig rundt i bil.
Vær særligt opmærksom når det er mørkt
Hvis man tager turen gennem skoven op til, eller efter, mørkets frembrud, skal man være ekstra opmærksom. Ligeledes hvis man kører tidligt om morgenen før eller omkring solopgang.
- Vores statistik viser, at langt de fleste påkørsler af hjorte i maj sker efter klokken 21. Det skyldes, at solen på den tid af året går ned omkring dette tidspunkt, og hjorte er mest aktive i tusmørke eller om natten, siger Michael Carlsen.
Den mest almindelige hjorteart i Danmark er rådyret. Rådyret er ikke et stort dyr, men det har en gennemsnitsvægt på 20-25 kilo, og selv denne størrelse kan forårsage stor skade på både køretøj og passagerer. Det er derfor sjældent kun hjorten, der kommer til skade, hvis uheldet er ude.
[FAKTABOKS]: 3 tips til at undgå påkørsler af hjorte:
- Sæt farten ned, når du kører i skumring, nat eller dæmring gennem områder, hvor der er skov, eng, levende hegn eller lignende langs vejen.
- Hold øje med genskær fra dyrenes øjne. Ser du et dyr ved vejen, så sæt farten helt ned.
- En hjort kommer sjældent alene. Ser du én løbe over vejen, så tro ikke at der kun er en. Der kommer ofte flere.
Kontakter
Michael CarlsenProjektleder biologi/fauna
Tlf:22799436mc@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder




Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse revser tidligere regering: Voldsomt lemfældig dyrevelfærdskontrol8.9.2026 09:28:19 CEST | Pressemeddelelse
Det er et eklatant svigt af dyrene, som er blevet begået i perioden 2025 til første halvdel af 2026, mener Dyrenes Beskyttelse, efter justitsministeriet har oplyst, at 1500 opfølgende dyrevelfærdskontroller mangler at blive gennemført i den periode.
Borgerpanel: Omlæg griseproduktionen eller luk den2.9.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et uvildigt borgerpanel kommer med et opsigtsvækkende opgør med dansk svineproduktion: Langt færre grise, markant mere plads, stop for levende eksport, fiksering og halekupering og dyrevelfærd før pris og volumen. Og hvis den konventionelle produktion ikke grundlæggende ændres, mener panelet, at den bør reduceres med 95 procent. Dyrenes Beskyttelse kalder anbefalingerne et markant opgør med den måde, Danmark producerer grise på.
Grønne organisationer og virksomheder: Vores ni anbefalinger til fremtidens danske fødevareproduktion28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bedre plads til dyrene, stop for sojaimport og en hektarstøtte, der belønner grønne resultater. Det er blandt anbefalingerne fra en række virksomheder og organisationer, der vil udnytte Danmarks styrkeposition inden for fødevareproduktion til at skabe et moderne fødevaresystem.
Dyrenes Beskyttelse: Gør fodring af ulve strafbart og beskyt yngleområder18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nærgående ulve skaber utryghed, men hvis vi vil undgå flere konflikter, skal debatten også handle om menneskers ansvar for at lade ulve forblive vilde og vise dem respekt i naturen.
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral fylder 15 år midt i rekordtravl sommer17.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 fylder 15 år i dag. Det fejres ovenpå en rekordtravl sommer, hvor beredskabet er rykket ud 9.444 gange for at redde dyr i nød.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
