Pas på algoritmerne, når du skal sætte pris på din bolig
Danske BOLIGadvokater ser med skepsis på tendensen til denne online-prisfastsættelse og vilde fejlskud i både opadgående og nedadgående retning.
”Vi oplever, at både købere og sælgere bliver forvirrede af de priser, de kan finde på nettet. Hvad skal de tro på?”, fortæller Jan Schøtt-Petersen, formand for Danske BOLIGadvokater.
I underholdningsprogrammet ”Hammerslag” vurderer ejendomsmæglerne priserne på boliger forskellige steder i Danmark. I rigtig mange tilfælde rammer de langt ved siden af den virkelige salgspris. Gennem de seneste par uger har vi set fejlskud, hvor prisen er op til 1 mio. kroner forkert. Selv om det er underholdning, viser det med al tydelighed, at hver eneste bolig har sin helt egen pris. Gennemsnitsbetragtninger og fornemmelser duer heller ikke på tv.
Kigger man på nogle af prisportalerne på internettet, bliver billedet endnu mere mudret. Prisen er fastsat ud fra gennemsnitsberegninger i området, men tager ikke højde for f.eks. en unik placering, hvilket betyder, at sælger pludselig skal forklare, hvorfor ejendommen er meget dyrere end angivet på prisportalen.
Et konkret eksempel er et sommerhus med 180 grader uhindret havudsigt og direkte adgang til stranden. Her angiver prisportalernes gennemsnitsberegninger en pris, som ligger under 1 mio. kroner, mens den konkrete vurdering ligger en del over 2 mio. kroner.
”Ejendomsmæglerne har fokus på salgsprisen, mens BOLIGadvokaterne er optagede af købsprisen. Begge parter ved naturligvis, at prisen altid er til forhandling, men ingen af os er særlig begejstrede for prisportalernes indblanding, fordi de forvirrer både køber og sælger. Vi ved, at en prisvurdering, som tager udgangspunkt i den konkrete ejendom, giver både køber og sælger det bedste grundlag for en fair bolighandel”, siger Jan Schøtt-Petersen.
Medlemmer af Danske BOLIGadvokater er involveret i hver femte bolighandel i Danmark og erfaringerne viser med al tydelighed, at jo mere realistisk prisen er, jo færre konflikter og diskussioner opstår der i forbindelse med bolighandlen.
”Prisen på en bolig er langt hen ad vejen udtryk for en forventningsafstemning mellem det, der betales for den konkrete ejendom og det, der følger med i købet. Ved en lav pris ved både sælger og køber godt, at køber efterfølgende får en række udgifter til f.eks. istandsættelse og reparation eller er begrænset i sin anvendelse af ejendommen pga. servitutter el.
Omvendt kan en unik udsigt, et helt nyt køkken eller det at bo midt i et børnevenligt kvarter, give en høj pris. Det er emner, som ingen prisportal i verden kan vide noget som helst om”, forklarer Danske BOLIGadvokaters formand, som anbefaler personlig rådgivning og vurdering, når boligen skal sælges eller købes.
Nøgleord
Kontakter
Jan Schøtt-PetersenFormand
Advokat og formand for Danske BOLIGadvokater
Billeder
Information om Danske BOLIGadvokater
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.
Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel.
Danske BOLIGadvokater er repræsenteret i følgegrupperne for hhv. huseftersyn og tinglysning.
Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 100 medlemmer fordelt over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
Gemt eller glemt – olietanke spøger stadig10.4.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan mon huset blev opvarmet før 1970? Selvom der ikke står oplysninger angivet i ejendommens dokumenter, så skal man være ekstra opmærksom på, om der har været en olietank på grunden, når man køber hus fra før netop det årstal.
God udsigt: God investering eller dyr affære?25.3.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tiden omkring påskeferie og sommerferie er de perioder, hvor der handles flest sommerhuse, og mange tiltrækkes af en kystnær beliggenhed. Den gode udsigt er også med til at sikre din investering, hvis du tænker dig om, før du skriver under.
Brændeovn, bøder og særregler udfordrer boligkøberne29.2.2024 09:47:06 CET | Pressemeddelelse
Alle boligkøbere skal oplyse, om der findes brændeovn eller pejseindsats, når de har købt ny bolig – og er den fra før 2003, skal den skrottes eller udskiftes. Ellers vanker der bøder. Der kan være kommunale særregler – fx at brændeovne før 2008 skal skrottes, hvis boligen ligger i et område med fjernvarme eller naturgas.
Pas på med asbest i de populære 60’er -og 70’er-huse12.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Huse fra 60’erne og 70’erne er populære, fordi de ofte har en god rumfordeling og masser af kvadratmeter, men som boligkøber skal du holde dig for øje, om der er anvendt asbest. Der er skrappe krav til både nedtagning og bortskaffelse.
Mere end hver 10. boligejer kæmper med fugt og skimmelsvamp29.1.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Skimmelsvamp er i mange tilfælde særdeles sundhedsskadelig og kan komme til at koste dig dyrt som boligejer. Danske BOLIGadvokater opfordrer til, at boligkøbere er ekstra opmærksom på netop fugt og skimmel og tager en række forholdsregler, inden købsaftalen underskrives.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum