ISS Danmark

Partnerskab mellem ISS Danmark og Clever skal gøre det nemmere for virksomheder at bidrage til den grønne omstilling

Del
ISS Danmark styrker den grønne profil. Servicevirksomheden udvider nu sin portefølje af services ved at indgå et strategisk partnerskab med ladeoperatøren Clever. Samarbejdet indebærer opsætning af ladestandere til el-biler for ISS Danmarks kunder. På den måde kan disse investere direkte i en grønnere omstilling af samfundet

To af Danmarks største virksomheder indenfor hver deres felt, servicevirksomheden ISS Danmark og ladeoperatøren Clever, har indgået en strategisk partnerskabsaftale. Aftalen indebærer, at ISS’ eksisterende og potentielle nye, danske kunder fremover vil få mulighed for at bidrage yderligere til den grønne omstilling ved at få opsat ladestandere til el-biler ved deres bygninger.

”Vi er stolte over at underskrive en ambitiøs og omfattende partnerskabsaftale med Clever, Danmarks største udbyder af ladestandere til el-biler. Vi kan mærke, at der er en stigende efterspørgsel for grønnere tiltag hos vores kunder. Derfor er vi tilfredse med at kunne styrke vores serviceleverance fremover ved at tilbyde vores kunder en direkte investeringsmulighed i en grønnere omstilling af transporten,” siger Christian Alsø, administrerende direktør i ISS Danmark og fortsætter:

”Vi er også i gang med en større udskiftning af vores bilpark til el-og hybridbiler, som sammen med partnerskabsaftalen med Clever kan bidrage til et mere bæredygtigt samfund ved, at vi kan reducere vores klimaaftryk mest muligt til gavn for miljøet.”

Hos Clever er direktør Casper Kirketerp-Møller glad for at indgå en partnerskabsaftale med ISS Danmark.

”Det er rigtigt stærkt, at Danmarks største serviceleverandør viser vejen og her stiller sig til rådighed i forhold til at hjælpe virksomheder i hele landet til at etablere opladning til elbilerne. Det vil føre til mere relevante lademuligheder, der skaber værdi i hverdagen hos både virksomhedernes kunder, medarbejdere og elbilisterne generelt. Erhvervslivets bidrag til den offentlige ladeinfrastruktur er afgørende, når vi skal sikre ladepunkter de steder, hvor elbilisterne er i hverdagen. Derfor er det vigtigt, at vi gør det stadig nemmere for virksomhederne med aftaler som denne,” siger Casper Kirketerp-Møller.

ISS Danmark og Clever er allerede i dialog med flere danske virksomheder om opsætning og drift af ladestandere ved deres bygninger, så deres medarbejdere, og det omkringliggende samfund, får mulighed for at oplade deres el-biler.  

Fakta om ISS Danmark:

  • Danmarks største Facility Management-leverandør
  • Serviceleverandør indenfor blandt andet food, cleaning, workplace experience, technical services
  • 7500 medarbejdere i Danmark
  • Over 2.000 kunder
  • Udfører serviceleverancer for nogle af landets største virksomheder


Fakta om Clever:

  • Clever er Danmarks førende ladeoperatør og kom til verden i 2009
  • Clever tilbyder i dag opladning på mere end 2.500 åbne, offentlige ladepunkter i hele landet
  • Inden udgangen af 2025 vil Clever etablere over 10.000 nye, offentlige ladepunkter i Danmark
  • Ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent)

Pressekontakt
ISS Danmark:
Kommunikationschef Daniel Kirchhoff, tlf: 2247 2860 eller daniel.kirchhoff@dk.issworld.com


Clever:
Kommunikationschef Henrik Skyggebjerg, tlf: 6016 9714 eller hs@clever.dk

 

Billeder

Information om ISS Danmark

 

Følg pressemeddelelser fra ISS Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ISS Danmark

ISS tidobler mængden af bælgfrugter på tallerkenen i deres kantiner21.10.2024 09:17:16 CEST | Pressemeddelelse

De omkring 40.000 spisende gæster i ISS’ danske kantiner får i gennemsnit serveret 25 g. bælgfrugter dagligt gennem frokosten, og det er væsentlig højere end de 2-5 g. bælgfrugter, som danskerne i gennemsnit får. Alligevel vil ISS øge mængden af bælgfrugter markant de kommende år. Med deres indtræden i Bælgfrugtspartnerskabet - og en række initiativer i virksomhedens kantiner - ønsker ISS at få danskerne til at spise langt mere af den næringsrige og klimavenlige fødevare.

ISS skal løfte frokostoplevelsen for 1100 medarbejdere i Visma House i Carlsberg Byen4.9.2024 09:21:45 CEST | Pressemeddelelse

Servicekoncernen ISS har indgået en stor aftale med Visma Danmark og skal de næste tre år levere appetitvækkende og bæredygtige madoplevelser til de omkring 1100 medarbejdere, der arbejder i Visma House i Carlsberg Byen. Aftalen kommer i slipstrømmen på en aftale om rengøringsydelser, der trådte i kraft den 1. august. I alt har aftalerne med Visma en samlet værdi på et tocifret millionbeløb og løber frem til 2027.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye