Kasserede lagner og duge bliver til 10.000 kokkejakker i ISS
4.7.2024 07:30:00 CEST | ISS Danmark | Pressemeddelelse
Servicekoncernen ISS har indledt et nyt samarbejde med Textilia, som står bag tøjkonceptet Textilia Upcy, som genanvender kasserede lagner og duge til at producere nye brugbare tekstiler, om 10.000 nye kokkejakker til deres ca. 700 kokke og madprofessionelle.

Forestil dig kasserede lagner og duge fra hotel- og sundhedsbranchen. Ikke umiddelbart til anden nytte end at smide ud. Men for virksomheden Textilia er kasserede lagner og duge blevet omdrejningspunktet for deres forretning, hvor de genanvender de kasserede materialer til at producere nye brugbare tekstiler.
Servicekoncernen ISS er i gang med at transformere hele sin danske food-forretning mod en endnu grønnere hverdag, hvor bæredygtighed og klimavenlige løsninger skal være bærende elementer for den service, koncernen tilbyder sine nuværende og fremtidige kunder.
Derfor er det nye samarbejde med Textilia endnu et strategisk vigtigt skridt i en grønnere retning for servicekoncernen, hvor bæredygtighed er et centralt parameter i alle dele af værdikæden.
”Vi er helt bevidste om, at vi skal levere vores services på en miljøvenlig og bæredygtig måde. Særligt når størstedelen af vores drift er ude hos vores kunder. Derfor er vi også i gang med en større transformation i vores food-forretning, hvor vi vender hver en sten for at gøre vores food-services endnu mere grønne og klimavenlige. Det nye samarbejde med Textilia Upcy passer perfekt til vores ambitioner om at være mere klimavenlige i hele værdikæden, og med denne aftale reducerer vi også vores klimaaftryk yderligere, når vores indkøb af 10.000 nye kokkejakker er lavet af kasserede tekstiler,” siger Morten Hassing, udviklingschef for food-forretningen i ISS Danmark og understreger, at det har været vigtigt, at flere af servicekoncernens kokke har været med i udviklingen af den nye kokkejakker.
”Det har været vigtigt for os, at dem der rent faktisk bruger kokkejakkerne i hverdagen, også har været inde over udviklingsprocessen, så de er komfortable og behagelige at have på, når de står og laver mad.”
Hos Textilia er der også stor tilfredshed med den nye aftale med Danmarks største servicekoncern.
”Det er meget glædeligt, at vi har indledt samarbejdet med ISS, og kan være med til at rykke ISS’ bæredygtighedsindsats til det næste niveau med denne nye aftale. Sammen med ISS løser vi et affaldsproblem, hvor vi udnytter kasserede tekstiler maksimalt, og giver dem nyt liv i form af nye kokkejakker til ISS’ kokke. Det er en vigtig aftale for os, og vi ser frem til det videre samarbejde,” siger Camilla Skjelborg Nielsen, koncernudviklingschef i Textilia.
Aftalen med Textilia markerer også et nybrud, når ISS laver udbud til eksterne leverandører, hvor bæredygtighed fremover skal vægte mindst 25 pct. i udbuddet for at komme i betragtning som leverandør til ISS.
Kontakter
Ebbe Jung JosefssonCommunications Advisor
Tlf:53520281ebbe.jung.josefsson@dk.issworld.comFølg pressemeddelelser fra ISS Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ISS Danmark
ISS og Telenor fortsætter stærkt nordisk partnerskab3.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ISS og Telenor har netop fornyet det mangeårige partnerskab, som omfatter facility service i Norden. Den nye femårige aftale omfatter Norge, Sverige og Danmark og bygger videre på et samarbejde, der strækker sig mere end 20 år tilbage.
ISS MARKEREDE 125-ÅRS JUBILÆUM MED HISTORISK FEJRING1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ISS fejrede 125-års jubilæum ved for første gang nogensinde at invitere alle 6.000 medarbejdere i Danmark til én fælles fest. Det skete lørdag den 29. august, da Tivoli Friheden i Aarhus dannede ramme om fejringen, der blandt andet bød på koncerter med Christopher og Saveus.
ISS inviterer 6.000 medarbejdere til historisk jubilæumsfejring28.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ISS fejrer 125-års jubilæum ved for første gang nogensinde at invitere alle 6.000 medarbejdere i Danmark til én fælles fest. Det sker lørdag den 29. august, når Tivoli Friheden i Aarhus danner ramme om fejringen, der blandt andet byder på koncerter med Christopher og Saveus.
ISS inviterer 6.000 medarbejdere til historisk jubilæumsfejring28.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ISS fejrer 125-års jubilæum ved for første gang nogensinde at invitere alle 6.000 medarbejdere i Danmark til én fælles fest. Det sker lørdag den 29. august, når Tivoli Friheden i Aarhus danner ramme om fejringen, der blandt andet byder på koncerter med Christopher og Saveus.
ISS lancerer største brandingkampagne nogensinde6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I anledningen af ISS’ 125-års jubilæum lancerer servicekoncernen sin største nationale brandingkampagne til dato. Kampagnen ’Gør en god arbejdsplads bedre’ har til formål at øge kendskabet til ISS blandt danskerne og styrke ISS’ position som attraktiv samarbejdspartner og arbejdsplads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum