Aarhus Universitet: Health

Pårørende i dyb sorg kan hjælpes tidligere

Del

Mange pårørende, som efter et dødsfald får langvarige sorgreaktioner, har allerede inden dødsfaldet oftere kontakt til deres praktiserende læge og et højere forbrug af antidepressiv og beroligende medicin end de, der har færre kritiske reaktioner på sorg over tid. Det tyder på, at man ved at forebygge kan gribe denne gruppe tidligere. Det viser et nyt forskningsresultat fra Aarhus Universitet.

55.000 mennesker dør årligt i Danmark, mange af dem efter et sygdomsforløb. De fleste af disse dødsfald påvirker flere nære pårørende. Nu har et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet, undersøgt disse pårørendes forbrug af medicin og kontakt til deres praktiserende læge.

Det er Mette Kjærgaard Nielsen fra Institut for Folkesundhed, der står bag undersøgelsen.

”Vi kan se en gruppe af pårørende, som har øget kontakt til deres egen læge før dødsfaldet. Målt på symptomer på sorg, som intens længsel og savn, overoptagethed af tabet og manglende accept er de dem, der har det sværest. Det er også den gruppe, som har et højere forbrug af medicin. Det vil sige, at vi allerede under patientens sygdomsforløb har kontakt med en gruppe pårørende, der ser ud til at være svært psykisk påvirkede,” fortæller hun.

Pårørende skal opspores tidligere

Resultaterne er netop offentliggjort i British Journal of General Practice.

De pårørendes symptomer på sorg blev målt før patientens død, seks måneder og tre år efter dødsfaldet. I alt kontaktede 1447 pårørende, som er 83 procent af samtlige undersøgte, deres praktiserende læge. Blandt pårørende med konstant højt niveau af sorgsymptomer havde endnu flere (92 procent) kontakt til almen praksis og denne gruppe havde et højere forbrug af antidepressiv og beroligende medicin end de pårørende med konstant lavt niveau af niveau af symptomer på sorg.
Det betyder, at sundhedspersonalet har kontakt og dermed mulighed for at identificere pårørende med behov for støtte allerede tidligt i forløbet.

”Det er relevant at følge op på  almen praksis’ rolle over for pårørende  med et højt niveau af sorgsymptomer eller anden psykisk belastning. Der er behov for nye undersøgelser til at vise, hvordan en forebyggende indsats bedst gør gavn,” siger Mette Kjærgaard Nielsen.

Bag om resultatet

  • Studiet er en befolkningsbaseret kohorteundersøgelse af pårørende i Danmark. 1735 pårørende til patienter med uhelbredelig sygdom har besvaret et spørgeskema. Samtlige patienter fik terminaltilskud på grund af uhelbredelig sygdom med forventet kort levetid. De pårørende besvarede spørgeskemaet på tidspunktet for terminaltilskud, et halvt år og tre år efter patientens dødsfald.
  • Studiet er finansieret af Novo Nordisk Fonden og Kræftens Bekæmpelse.
  • Den videnskabelige artikel kan læses i British Journal of General Practice

Kontakt

Cand. med, postdoc, ekstern lektor Mette Kjærgaard Nielsen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed,
Forskningsenheden for Almen Praksis
Tlf.: 42 57 79 29
Mail: mette.k.nielsen@ph.au.dk

Information om Aarhus Universitet: Health

Aarhus Universitet: Health
Aarhus Universitet: Health



Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.

Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.

Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

Symptomer på COVID-19 er en dårlig markør for den faktiske smitte8.10.2020 13:19:25 CESTPressemeddelelse

Tre fjerdedele af de smittede i en omfattende engelsk befolkningsundersøgelse udviste ingen symptomer på COVID-19 - og selv blandt de smittede var det kun 14 procent som rapporterede om specifikke symptomer, viser en analyse udført af professor Irene Petersen, visiting professor ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitet. Vi bør overveje nye teststrategier, mener hun.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum