Pakker fra oven: PostNord tester levering med drone

En stor del af verdens CO2-udledning kommer i dag fra tung transport på vejene. Derfor er PostNord i fuld gang med at undersøge, hvordan nye teknologier kan være med til at gøre hverdagen lettere for danskerne og samtidig bidrage til en grønnere fremtid. Det kræver, at branchen tænker innovativt, og i den ånd har PostNord nu sendt den første pakke til vejrs.
- Vi var blandt de første i verden til at satse på et netværk af selvbetjente pakkebokse, som i dag er blevet en stor succes hos danskerne, ligesom vi stadig tester selvkørende pakkebiler og pakkebokse. Med test af droner tager vi endnu et kig ind i fremtidens pakkelevering, for at blive klogere på, hvilke muligheder der på sigt kan sikre en nem, effektiv og bæredygtig nethandel for alle, siger Stine Sander, Vice President Parcels hos PostNord Danmark.
Dronen, som PostNord har gennemført sin første test med, kan fragte mindre pakker og flyve ca. 100 km/t., mens større droner, der kan transportere flere hundrede kilo, er lige rundt om hjørnet. Formålet med det udførte droneforsøg er at blive klogere på ny teknologi - og under forsøget fløj dronen mere end 50 kilometer.
I dag er en meget stor del af PostNords brev- og pakkehåndtering automatiseret ved hjælp af robotter, der både sorterer, fotograferer og scanner de mange millioner forsendelser, som PostNord hvert år håndterer. Samtidig bliver stadig flere dieseldrevne pakkebiler erstattet af el-biler – noget, der for bare 20 år siden virkede fjernt, men som i dag er det en helt naturlig og integreret del af PostNords forretning.
- At afsøge mulighederne for dronelevering er spændende, men der er fortsat en del forhindringer på området, der begrænser brugen af teknologien i dag. Men hvem ved, hvordan det ser ud i fremtiden? Vi finder i hvert fald aldrig ud af det, hvis vi ikke gør os erfaringer med ny teknologi, siger Stine Sander.
Testen begyndte ved PostNords terminal i Køge og sluttede ved en privat bolig i Slagelse. Der er i første omgang tale om et forsøg, da det i praksis hverken teknologisk eller lovgivningsmæssigt kan lade sig gøre at udføre pakkeleveringer fra luften i stor skala endnu. Det betyder også, at der var en del af ruten, hvor dronen ikke måtte flyve. Testflyvningen skal bidrage til yderligere erfaring og viden om de muligheder og begrænsninger droneflyvning har - både i dag og på den lange bane. Der er derfor endnu ikke konkrete planer om, at dronelevering skal implementeres som en del af PostNords netværk af leveringer.
Nøgleord
Kontakter
PostNords Presseafdeling
Tlf:70111220presse@postnord.comBilleder
Information om PostNord Danmark
Følg pressemeddelelser fra PostNord Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PostNord Danmark
Black Friday i juni? Danskerne shopper online som aldrig før18.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes store shoppelyst i juni har fået pakkemængderne hos PostNord til at slå nye rekorder for perioden.
Ny skov spirer fra samarbejde mellem PostNord og NorthSide4.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PostNord og NorthSide har bidraget til at plante ny skov ved Vilhelmsborg gennem Klimaskovfonden, og sammen vil de nu engagere festivalgæsterne på dette års NorthSide festival i at plante endnu flere træer og udvide skoven.
PostNord planter endnu en skov ved Vilhelmsborg syd for Århus3.6.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PostNord gør klar til at plante endnu en skov i Danmark, og denne gang bliver det ved Vilhelmsborg syd for Århus. Skovplantningen sker i samarbejde med Klimaskovfonden, hvor medarbejdere og kunder griber spaderne og planter skov den 3. juni 2025.
E-barometeret tager pulsen på danskerne: Mobile, bevidste og digitalt krævende13.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fleksibilitet, valgfrihed og gode priser driver danskernes voksende onlineshoppelyst – og udlandet lokker som aldrig før, viser PostNords helt nye E-barometer 2025.
PostNords nye kampagnefilm sætter fokus på talentudvikling12.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PostNord har lanceret endnu en kampagnefilm, som lige nu ruller over danskernes digitale kanaler. Kampagnen har fokus på talentudvikling og PostNords nye tagline ’Til tiden’.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum