Padder og fugle får glæde af en vådere vestkyst
Vand er vigtigt for mange fugle, padder og insektarter, der både bruger vandet til at formere sig, finde føde og søge beskyttelse mod rovdyr. Derfor vil Naturstyrelsen over de næste par uger genetablere de naturlige vandforhold langs en del af vestkysten for at skabe flere lysåbne vådområder.
Nærmere bestemt lukkes der knap 8,5 kilometer grøfter langs vestkysten fra Agger Tange og op til Hanstholm. Derudover skabes der 12.500 kvadratmeter levesteder til padder, fordelt på vandhuller og søer i forskellige størrelser.
- Grøfterne blev i sin tid etableret for at dræne de fugtige klithedearealer, så der kunne dyrkes landbrug og skov. Nu er træerne fældet, tømmeret solgt, og det tidligere skov- og landbrugsareal er ryddet til fordel for en lysåben og vådere natur. Det vil skabe bedre forhold for eksempelvis strandtudse, spidssnudet frø, stor vandsalamander, fugle som tinksmed og trane og en række sjældne planter, der er knyttet til vand, siger Nanna Søndergaard Pedersen, biolog i Naturstyrelsen.
Udover lukningen af grøfter vil Naturstyrelsen genslynge 624 meter vandløb i Hanstholm Vildtreservat. Vandet blev i sin tid ført ud i lige rette kanaler for bedre at kunne dyrke de omkringliggende landbrugsarealer. Ved at føre vandløbet tilbage til dets naturlige slyngninger sikres den naturlige bevægelse og fordeling af vand, der med tiden fører til en mere artsrig natur langs vandløbet.
Projektet, der er forkortet LIFE REDCOHA, gennemføres med støtte fra EU's LIFE-program og skal hjælpe
den trængte kystnatur langs Jyllands vestkyst.
Læs mere om alle elementerne i LIFE-projektet.
Fakta: Hvor sker hvad?
På Agger Tange etableres nye små vandhuller til padderne.
På hederne syd for Tvorup Klitplantage-Lyngby, Stenbjerg, Vangså og Ålvand genoprettes vådområder ved grøftelukning.
I Hanstholm Vildtreservat genslynges vandløb og lukkes grøfter.
Nøgleord
Kontakter
Malene KristensenPressechef
Tlf:22130834malek@nst.dkBilleder
Information om Naturstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Unik naturalliance: Offentlige og private parter skal skabe Danmarks største sammenhængende naturareal i Nordvestjylland2.6.2025 13:35:34 CEST | Pressemeddelelse
Naturen i Thy og Han Herred skal have de bedst mulige vilkår til gavn for dyr, planter, mennesker samt klimaet og miljøet. Derfor går Danmarks største naturfonde sammen med Naturstyrelsen, Thisted og Jammerbugt Kommuner samt Nationalpark Thy for at skabe Danmarks største sammenhængende naturområde indenfor et område på 150.000 hektar.
Presseinvitation: Offentlige og private parter skal skabe stor og sammenhængende natur i Nordvestjylland i en unik naturalliance28.5.2025 11:21:53 CEST | Presseinvitation
Den 2. juni lanceres et stærkt og nyskabende samarbejde mellem fonde, kommuner, en nationalpark og staten, der i fællesskab vil skabe Danmarks største sammenhængende naturområde
Støtte til fornyelse af Opalsø-området på Bornholm16.12.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 8 millioner kroner vil det blive en bedre oplevelse at besøge en af Bornholms største turistattraktioner: Opalsøen.
Danmarks største klima-lavbundsprojekt på vej i Ribe: 2.700 hektar landbrugsjord kan blive våd natur9.12.2024 09:42:02 CET | Pressemeddelelse
I fremtiden skal området øst for Ribe danne rammen om et storstilet projekt, der har enorme miljø-, natur- og klimagevinster. I dag besøger minister for grøn trepart området.
Presseinvitation: Farligt træ i Dyrehaven sprænges væk med dynamit19.9.2024 15:01:20 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag formiddag den 24. september sprænger Naturstyrelsen trækronen væk på en af de gamle bøge nær Ulvedalen af sikkerhedsmæssige årsager.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum