Ny skov er på vej på det nordøstlige Fyn
12.11.2026 09:22:50 CET | Naturstyrelsen | Pressemeddelelse
Mellem landsbyerne Dalby og Mesinge på Hindsholm er Naturstyrelsen i gang med planlægningen af et nyt skovrejsningsprojekt. Det kommende skovlandskab strækker sig over 64 hektar og skal være med til at styrke beskyttelsen af drikkevandet.

En ny skov er på vej på Hindsholm.
Her skal landbrugsjord i de kommende år forvandles til skov med træer, buske og lysåbne områder, hvor dyr, planter og mennesker kan få glæde af den nye natur.
Naturstyrelsen har købt 64 hektar jord, der skal blive til Smuttebjerg Folkeskov. Skoven skal beskytte grundvandet og give borgerne nye muligheder for at komme ud i naturen.
Skoven skal etableres som urørt skov i regi af Grøn Trepart. Projektet er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Kerteminde Kommune, Mesinge Vandværk og Dalby Vandværk.
Arealerne er købt i perioden fra 2024 til 2026. Nu er arbejdet med at planlægge det kommende skovlandskab i gang.
- Smuttebjerg er områdets højeste punkt, og mange lokale har allerede i dag et forhold til det. Med realiseringen af Smuttebjerg Folkeskov kommer vi til at øge tilgængeligheden til det smukke område omkring Smuttebjerg og samtidig sikre grundvandet, styrke klimaindsatsen og give mere plads til naturen. Det ser vi i den grad frem til. Vi er meget glade for den store tilslutning, der har været ved begge vores borgermøder om projektet, og for alle de gode input, ideer og ønsker, som både de lokale og forskellige interesseorganisationer er kommet med til processen, siger Morten Sune Lindegaard Nielsen, projektleder i Naturstyrelsen.
Skov skal beskytte grundvandet
Et centralt formål med Smuttebjerg Folkeskov er at beskytte grundvandet, så der også i fremtiden kan indvindes rent vand til drikkevand i området.
Samtidig skal skoven optage CO₂ og give borgerne bedre adgang til natur tæt på, hvor de bor.
Det nye område skal rumme både skov og lysåben natur. Nogle arealer skal plantes til, mens andre skal gro til af sig selv.
Planen kommer i offentlig høring
Naboer, borgere og andre interesserede inddrages i planlægningen. Der er afholdt to møder med workshops i andet halvår af 2026.
Efter planen sendes forslaget til den endelige plan i offentlig høring i begyndelsen af 2027. Derefter skal projektet screenes for mulige miljøpåvirkninger og gennem en udbudsproces, inden skoven kan etableres i foråret 2028.
Fakta om Smuttebjerg Folkeskov
- Området ligger mellem Mesinge og Dalby på Hindsholm i Kerteminde Kommune.
- Projektet omfatter 64 hektar.
- Skoven etableres som urørt skov i regi af Grøn Trepart.
- Parterne er Naturstyrelsen, Kerteminde Kommune, Mesinge Vandværk og Dalby Vandværk.
- Etableringen er planlagt til foråret 2028.
- Naturstyrelsen har indgået en aftale med organisationen Growing Trees Network Foundation om donation af træer og buske til skovrejsningen i Smuttebjerg Folkeskov. Donationen er med til at øge de midler, som Naturstyrelsen i forvejen har til skovrejsning.
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Naturstyrelsens pressetelefon, 24 67 76 58
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Kom og plant et træ for fremtiden med Grøn Trepart3.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tag familien med og plant et træ for fremtidens natur, når Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd, Naturstyrelsen og Klimaskovfonden inviterer til Danmark Planter med Grøn Trepart i hele landet 7. og 8. november
Vinder af arkitektkonkurrence er fundet: Oplevelsen af Møns Klint skal løftes med nyt trappekoncept28.10.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et stykke unik dansk verdensarv kan se frem til at blive udstyret med en både oplevelsesrig og tryg passage for de besøgende. Det står klart, efter at MASU Planning har vundet arkitektkonkurrencen med et unikt trappekoncept ved Møns Klint.
Odenses største skov bliver markant større28.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elmelund Skov ved Odense udvides med 120 hektar, der skal omdannes til urørt skov. Udvidelsen skal beskytte drikkevandet, lagre CO2 og give mere plads til friluftslivet. Nordea-fonden støtter skovrejsningen med 5,45 mio. kr., der også bidrager til nye stier.
Rune Juelsborg Karsten bliver ny skovrider i Sønderjylland6.10.2026 10:51:05 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen har ansat Rune Juelsborg Karsten som ny skovrider i Naturstyrelsen Sønderjylland. Han tiltræder 1. november 2026 og afløser skovrider Inge Gillesberg, der går på pension efter 29 år som skovrider i Naturstyrelsen.
Første skridt mod ny stor skov ved Roskilde er taget29.9.2026 12:10:53 CEST | Pressemeddelelse
En ny skov på 700 hektar er på vej ved Gadstrup syd for Roskilde, hvor Naturstyrelsen har købt den første bid landbrugsjord. I samarbejde med Roskilde Kommune og HOFOR kan arbejdet med at gøre skoven til virkelighed for alvor begynde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

