På søndag kickstartes julestemningen i København: Det store juletræ bliver tændt på Rådhuspladsen
22.11.2022 05:06:00 CET | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Den første søndag i advent tændes juletræet for første gang i år, og alle københavnere er inviteret med, fortæller overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S):
”Jeg håber at københavnerne vil komme forbi Rådhuspladsen til en hyggelig eftermiddag, hvor vi sammen kickstarter julen og den hyggelige julestemning i vores by. Julemanden kommer selvfølgelig og hjælper mig med at tænde træet – så jeg håber, at rigtig mange børn vil komme forbi og hilse på ham.”
Klokken 15.00 kører julemanden og hans nissebørn i optog fra Nyhavn mod Rådhuspladsen ledsaget af Hovedstadens Beredskabs juleoptog. De ankommer kl. 15.45, hvor de vil dele slikposer ud ved juletræet. Københavns Kommunes Skoleorkester synger julen ind med julesange, og klokken 16.00 holder overborgmesteren en tale, hvorefter træet bliver tændt.
På grund af energikrisen bliver der flere steder skruet ned for årets julebelysning i København. Det sker også på Rådhuspladsen, hvor årets juletræ vil lyse op i færre timer end normalt.
”Rigtig mange københavnere og virksomheder i byen diskuterer lige nu, om og hvor meget der skal sættes lys til julen på grund af energikrisen. Det gør vi selvfølgelig også på Rådhuset. For mig har det været vigtigt at holde fast i den mere end 100 år gamle tradition for børnenes skyld, samtidig med at vi viser mådehold og kun lader træet stå tændt i udvalgte timer og med et rimeligt energiforbrug,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.
Juletræet vil være tændt fra d. 27. november til d. 27. december alle dage fra kl. 06.00-09.00 og igen fra 16.00-22.30, dog med undtagelse af fredage og lørdage, hvor tændetiden vil være forlænget til kl. 23.30. Det flugter med Tivolis julebelysning for at skabe sammenhæng mellem de to samlingspunkter i juletiden.
Juletræstændingen vil i perioden forbruge ca. 313,6 kWh for de 700 led-lys. Med de nuværende priser koster det ca. 1.300 kr. Årets juletræ er traditionen tro fra Gribskov og 21 meter højt. Udover de 700 led-lys, vil træet blive pyntet med 100 julehjerter fra Børnenes Kontor.
Program for juletræstændingen d. 27. november
|
15.00 |
Julemanden og nissebørnene kører i optog fra Nyhavn mod Rådhuspladsen ledsaget af Hovedstadens Beredskabs juleoptog. |
|
15.45 |
Julemanden og nissebørnene ankommer til Rådhuspladsen og deler slik ud ved juletræet. Københavns Kommunes Skoleorkester vil optræde med julesange. |
|
16.00 |
Overborgmesteren holder tale, hvorefter lyset tændes. |
Kontakter
For spørgsmål til overborgmesteren, kontakt pressemedarbejder Julie Bender Thomsen, 2337 6077, t53e@kk.dk
For pressetilmelding til arrangementet, kontakt Økonomiforvaltningens pressetelefon på 2125 1524.
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Ny rapport viser stort potentiale: Så mange kunne træde direkte ind på arbejdsmarkedet i København17.3.2026 10:11:50 CET | Pressemeddelelse
Mens hver femte ledige stilling i hovedstaden ikke bliver besat med den ønskede kompetence, er der lige på den anden side af Øresund i Region Skåne 52.000 ledige. En ny rapport kortlægger nu blandt andet muligheden for at få ledige svenskere i job i København.
Høje boligpriser dæmper tilflytningen til København: Så meget forventes hovedstaden at vokse frem mod 20606.3.2026 12:22:57 CET | Pressemeddelelse
København vokser fortsat – men ikke så hurtigt som tidligere. Det fremgår af Københavns Kommunes nye befolkningsprognose, der viser, at hovedstaden voksede med 4.550 borgere sidste år – omtrent 3.000 færre end i 2024. Den lavere befolkningsvækst hænger blandt andet sammen med, at mange unge ikke længere har råd til at flytte til byen.
Københavns Rådhus oplyses i Ukraines farver på fireårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine23.2.2026 09:41:45 CET | Pressemeddelelse
Den 24. februar er det fire år siden, Rusland invaderede Ukraine. I den anledning vil København Rådhus blive lyst op i de ukrainske nationalfarver blåt og gult. Oplysningen sker for at markere solidaritet og sympati med Ukraine.
Københavns overborgmester og borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq til møde i København: Afgørende med et stærkt bånd i urolige tider5.2.2026 14:06:47 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune og Kommuneqarfik Sermersooq har siden 2024 haft et venskabsbysamarbejde. På et møde i dag blev borgmestrene i de to kommuner enige om vigtigheden i at fortsætte det gode samarbejde. Mødet var det første mellem de to borgmestre.
Flere end én million træer på vej: København rejser mere skov uden for byen2.2.2026 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune rejser nu skov svarende til op mod 1,4 millioner nye træer uden for byens grænser. Træerne plantes som led i kommunens klimaindsats og skal bidrage til renere luft, beskytte grundvand og skabe mere natur de næste mange årtier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum