På SDU skaber de studerende deres eget job
I de seneste tre år har omkring 600 studerende skabt deres egen virksomhed iværksættermiljøet SDU Entrepreneurship Labs.
Robotingeniør Yonas Alizadeh er en af dem, der har prøvet kræfter med skabe sin egen virksomhed. Han udviklede app’en Hellow, som nytilflyttede studerende kunne bruge til at aftale at mødes om fx en rundboldkamp eller en grillfest.
- For de fleste kan det virke fjernt at skabe sin egen virksomhed. Hvordan kommer man i gang, og hvordan gør man overhovedet? Jeg lærte først og fremmest, at det ikke er så besværligt at hoppe ud i iværksætterlivet og det at skabe sin egen virksomhed, forklarer den tidligere iværksætter, der i dag er ansat ved robotvirksomheden Kobots.
- Man lærer at tage det meste, som det kommer, hvad enten det drejer sig om oprettelse af et selskab med CVR-nummer, bogføring eller momsindberetning. Derudover har jeg lært, at man kommer langt ved at spørge folk til råds.
Iværksætteri på skemaet
Fonden for Entreprenørskab har opgjort, at iværksætteri i højere grad er en del af undervisningen for SDU-studerende end for studerende på de andre danske universiteter. På SDU stifter 16 % af de studerende bekendtskab med iværksætteri, sammenlignet med 11 % af de studerende på andre universiteter.
Det er ikke kun, når de stifter egen virksomhed, at studerende på SDU kommer i kontakt med iværksætteri. I mange uddannelser er iværksætteri tænkt ind i undervisningen. På SDU er iværksætteri en del af undervisningen på HA-uddannelserne, hvor alle studerende har et entreprenørskabs-fag i første semester.
På HA-linjen Entreprenørskab og Innovation har studerende derudover mulighed for at arbejde en dag om ugen i deres egen virksomhed i fire semestre. Lektor Mette Søgaard er underviser på HA-linjen og forsker i iværksætteri ved Institut for Relationsledelse og Entreprenørskab. Hun har fulgt studerende gennem en årrække, og har set, at der er meget læring at hente i iværksætteriet.
- De studerende bliver mere selvstændige og helhedsorienterede omkring det at drive virksomhed. Og så ser vi, at de bliver realistiske rollemodeller for hinanden på en jordnær måde og inspirerer hinanden til at gå i gang, siger hun.
Fremtidens iværksættere bliver hybrider
Forskningen viser, at det ikke altid er den store succes første gang, en iværksætter starter en forretning. Men på sigt kan erfaringen med at starte en virksomhed gøre det nemmere at forsøge igen.
- Hvor det i dag bliver set som noget stort, hvis man siger sit job op for at starte sit eget, er mindsettet hos de studerende et andet. De unge jonglerer i højere grad mellem at have et job og drive virksomhed, forklarer lektor Mette Søgaard.
- Så vi kigger ind i en fremtid, hvor det at være iværksætter og lønmodtager smelter lidt sammen i en hybrid, fordi det nu bliver mere og mere normalt løbende at skifte mellem de to ting eller måske drive en forretning ved siden af sit job.
Bevidste om at drive forretning
I Sønderborg afholder universitetet og det lokale erhvervsliv konkurrencen Race to the moon, hvor studerende starter virksomheder og kappes om at vinde hovedpræmien for bedste forretningside.
Njal Pettit er chef for Technology Management & Innovation ved Danfoss og en af idemagerne bag konkurrencen. Han har coachet de studerende under forløbet og set dem starte med en ide på et stykke papir for at slutte med en gennemarbejdet ide, som har potentiale til at blive en spændende forretning.
- Jeg oplever, at de studerende får en 360 graders-forståelse for, hvad det vil sige at skabe en forretning. De lærer at overveje, om deres ide er realistisk, om den kan markedsføres og at inddrage stakeholdere og kunder tidligt. Gå på-mod er vigtigt. Det samme er forandringsparathed, siger han.
Danfoss-chefen mener, at kompetencerne er vigtige for alle firmaer, og det derfor er værdifuldt, at studerende møder iværksætteriet under uddannelsen, uanset om en startup bliver til noget eller ej.
- De har oplevet forretningsmæssige udfordringer på egen krop, og det er en fordel, når de kommer ud i erhvervslivet.
Iværksætteren i job
Tre år efter han startede sin virksomhed under studierne og senere lukkede den igen, kan robotingeniør Yonas Alizadeh se, at han drager nytte af sin erfaring fra tiden som iværksætter.
I dag er han ansat som CTO i robotvirksomheden Kobots, der udvikler stemmestyrede robotter til industrien.
- Jeg har brugt erfaringerne fra min iværksættertid i mit nuværende job, for eksempel i forbindelse med, at jeg har ansat praktikanter og nu ansætter til fuldtidsstillinger. Derudover har jeg brugt min faglige erfaring med udvikling af apps, siger Yonas Alizadeh.
Kontakter
Journalist Stine Charlotte Hansen, tlf. 6550 9016
Information om Syddansk Universitet
FAKTA:
SDU har udklækket større startups som fx Sensohive, der har udviklet sig til en global ingeniørvirksomhed, som tilbyder intelligent temperaturmåling af beton i støbeprocessen. Men også små startups, som fx Cortekst, hvor to kvindelige humanister driver et forlag og en virksomhed, der brødføder dem selv. Læs mere om at blive iværksætter på: https://mitsdu.dk/da/job_og_karriere/ivaerksaetteri
FAKTA:
SDU Entrepreneurship Labs 2019:
- 214 startups/363 studerende tilknyttet miljøet
- 15 startups har modtaget ekstern kapital
- 70 startups er CVR-registrerede (ud af 214 aktive startups)
- 32 startups har en omsætning på mere end 50.000 kroner.
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Stephen King hædres med særlig H.C. Andersen-pris10.10.2025 08:59:54 CEST | Pressemeddelelse
Stephen King modtager en særlig H.C. Andersen-pris for sin fantasifulde og mørke fortællekunst, der har tryllebundet millioner af læsere verden over. Prisen markeres med et offentligt arrangement i Odense den 17. november.
Hedebølger i havet kan få oceanerne til at udlede mere CO29.10.2025 08:47:03 CEST | Pressemeddelelse
Vi ved allerede, at marine hedebølger kan skade havets dyr og koralrev. Nu viser et nyt studie, at de også kan svække havets evne til at lagre kulstof.
Nu begynder Danmarks største måling af bevægelse8.10.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 550.000 danskere modtager i dag et spørgeskema i e-Boks fra forskningsprojektet Danmark i Bevægelse. Målet er at gøre os mere aktive.
Christina Anne Vinter udnævnt til professor i obstetrik ved SDU3.10.2025 12:41:09 CEST | Pressemeddelelse
Professoratet skal styrke forskningen i gravide med diabetes og overvægt og bidrage til udvikling, kvalitet og ny viden om forebyggende indsatser for mor og barn.
Stor donation fra Otto Mønsteds Fond baner vej for nyt studenter-iværksætterhus på Syddansk Universitet3.10.2025 09:05:20 CEST | Pressemeddelelse
SDU står over for en bemærkelsesværdig styrkelse af indsatsen for entreprenørskab og innovation blandt de studerende. Otto Mønsteds Fond har besluttet at støtte universitetet med en generøs donation på 50 mio. kroner – en af de største enkeltdonationer fra fonden til dato – til etableringen af et nyt, kreativt innovationshus på campus i Odense.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum