Overvældende succes lukker europæisk pelsprotest før tid

På grund af den overvældende tilslutning til borgerinitiativet ‘Fur Free Europe’, stopper 84 organisationer i EU nu deres underskriftindsamling, mindre end 10 måneder efter den startede.
Oprindeligt skulle den løbe indtil 18. maj i år, men allerede 1. marts lukker indsamlingen med 1.635.000 millioner underskrifter som resultat.
“Det er overvældende så stor tilslutning, der har været til vores call to action, og med langt mere end den påkrævede million underskrifter er EU Kommissionen nu forpligtet til at tage sagen op”, siger Esben Sloth, programchef i World Animal Protection, der er én af de mere end 80 organisationer bag indsamlingen.
Også blandt de danske politikere i Europa Parlamentet er der begejstring for, at så mange borgere bakker op bag et forbud mod pelsbranchens udnyttelse af mink, ræve og mårhunde, der i mange år har lidt under uacceptable forhold i små bure, der på ingen måde kan opfylde dyrenes naturlige behov.
”Det gør vores arbejde meget lettere, når der er så stor opbakning fra borgerne i EU, der ikke vil acceptere, at dyr bliver behandlet så elendigt, som pelsbranchen desværre har gjort i årevis,” siger Margrete Auken (SF), der sidder Europa Parlamentets arbejdsgruppe i forbindelse med borgerinitiativet ’Fur Free Europe’:
“Med underskrifterne i hånden har vi større chance for at presse EU-Kommissionen til at indføre et samlet forbud for hele EU, og det vil ikke kun være et kæmpe fremskridt for dyrevelfærden, men også gavne miljøet,” siger Margrete Auken.
EU Kommissionen har i snart to år arbejdet på en ny dyrevelfærdslov, der skal gælde for hele EU, som forventes at være færdig i efteråret 2023.
“Hvis vi afleverer vores underskrifter, mens Kommissionen alligevel er i arbejdstøjet, er der endnu større muligheder for, at vi kommer igennem med vores krav om et generelt forbud mod pelsavl i hele EU. Og jeg tror faktisk også, at der er gode chancer for, at vi kan få indført et importforbud oveni. Dermed bortfalder enhver diskussion om, at pelsproduktionen flytter til udlandet med dårligere dyrevelfærd til følge,” siger Esben Sloth.
I 2021 fik et lignende borgerinitiativ, under parolen ‘End The Cage Age’, EU Kommissionen til at love, at de ville arbejde for, at afskaffe bure og tremmer i landbruget, da 1,4 millioner skrev under i protest mod bure og tremmer i landbruget.
Det er blandt andet det som Kommissionen arbejder på i forbindelse med den kommende dyrevelfærdslov, der skal gælde for hele EU.
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPressechefWorld Animal Protection Danmark
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder

Information om World Animal Protection Danmark

Amagertorv 29, 2.
1160 København K
https://www.worldanimalprotection.dk/
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden for. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skift i rejsevaner: Danskerne vil have dyrevenlige rejser10.2.2023 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Turister vil have tjek på dyrevelfærden, når de tager på ferie i udlandet, og danske rejseselskaber bakker op bag tendensen, viser ny rapport og undersøgelse fra World Animal Protection.
Modebranchen er færdig med pels3.2.2023 13:46:41 CET | Pressemeddelelse
Den danske modeuge har fjernet pels fra catwalken og snart kan resten af modebranchen i EU blive tvunget til at følge trop.
Coops dødsstød til Irmapigen: Katastrofe for kvalitet og dyrevelfærd31.1.2023 15:49:12 CET | Nyhed
Det er et stort tilbageslag, at Coop sænker niveauet i krisetider, for det er netop i modvind, at et kooperativ skal vise sin styrke og blive ved med at gå forrest, som Irma har gjort i årtier, mener dyreorganisationen World Animal Protection, der er chokeret over, at landets fyrtårn inden for kvalitet, bæredygtighed og dyrevelfærd har fået dødsstødet.
Pelsproduktion på lånt tid27.12.2022 14:36:13 CET | Aktuelt
Pels skal forbydes i hele EU, mener halvdelen af danskerne i en ny undersøgelse, der kommer i kølvandet på et europæisk borgerinitiativ mod pels, der allerede nu har samlet 1,1 million underskrifter.
Trods inflation og krise: EN TREDJEDEL VIL SPISE FRILANDS-STEG ELLER AND TIL JUL13.12.2022 06:00:00 CET | Aktuelt
Trods inflation og krise, betyder det noget for danskerne, om anden og grisen har haft en opvækst med god dyrevelfærd, inden de bliver til steg på julebordene, konkluderer ny undersøgelse, der viser en stigning i danskernes bevidsthed omkring maden - også i juledagene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum