Overvægtige børn risikerer blodpropper senere i livet
20.6.2019 10:25:24 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
I Danmark er hvert femte barn overvægtigt, og for mange kilo på sidebenene kan få store konsekvenser senere i livet. Et nyt resultat offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of the American Heart Association viser, at overvægt i barndommen øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme som voksen. Forskerne kiggede på børn i syv til 13 års alderen. Ud fra deres BMI blev børnene inddelt i grupper af normalvægtige til moderat og svært overvægtige. De blev sammenlignet med børn med et BMI i normalområdet og derefter fulgt gennem voksenlivet for at registrere, hvem der udviklede blodprop i ben eller lunger. ”De, som var overvægtige som børn, fik oftere blodpropper i ben og lunger som voksne, og sammenhængen var tydeligere, jo mere overvægtigt barnet var,” siger Jens Sundbøll, der står bag undersøgelsen. Han er ph.d. på Institut for Klinisk Medicin, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
Overvægt er et stort problem
Eksempelvis var risikoen for blodprop hos kvinder, som i barndommen var i BMI-kategorien ’svær overvægt’ ved syv eller 13 års alderen cirka 50 procent højere end hos kvinder med et normalt BMI som børn. For mænd var risikoen næsten den samme men dog lidt lavere. Resultaterne bekymrer Jens Sundbøll, da stadig flere børn og unge kæmper med overvægt. ”Overvægt og fedme hos børn og unge er et problem, som vokser eksplosivt i hele verden. I løbet af de seneste 35 år er antallet af overvægtige børn steget næsten 50 procent – og vi kan se, at de bliver stadigt yngre, når de bliver overvægtige,” fortæller han.
Overflødige kilo skal væk inden puberteten
Dog har studiet også et positivt budskab. ”Risikoen for blodprop hos dem, som var overvægtige tidligt i barndommen, men som tabte sig inden puberteten, var på samme niveau som hos dem, der var normalvægtige gennem hele barndommen,” siger Jens Sundbøll. Derfor bør fokus ifølge forskeren være på at hjælpe børn med at tabe sig og holde den slanke linje for at forebygge hjerte-kar-sygdomme i voksenalderen. ”Med den viden vi har nu, skal vi som samfund være langt mere opmærksom på, at børn ikke udvikler overvægt. Det sker jo ikke hen over natten, så en forebyggende indsats er mulig,” siger han.
Bag om resultatet
- En befolkningsbaseret kohorteundersøgelse. 313.998 børn - 154.987 piger og 159.011 drenge - var en del af studiet.
- Samarbejdspartnere: Thorkild I. A. Sørensen, Jennifer L. Baker, Lars Ängquist, og Line Klingen Gjærde fra Københavns Universitet og Kasper Adelborg, Anne Ording og Henrik Toft Sørensen fra Aarhus Universitet.
- Undersøgelsen er finansieret af Program for Clinical Research Infrastructure fra Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden, Aarhus Universitets Forskningsfond og EU’s Horizon 2020 Research and Innovation Programme.
Den videnskabelige artikel kan læses i Journal of the American Heart Association
Kontakt
Læge, ph.d. Jens Sundbøll
KEA, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og
Aarhus Universitetshospital
Mail: jens.sundboll@clin.au.dk
Mobil: 28 10 30 62
Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
To ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet får international forskerpris22.10.2026 09:26:43 CEST | Pressemeddelelse
Martin Sønderbøl Jørgensen Christensen og Stine Katrine Rye Østergaard fra Institut for Retsmedicin modtager hver en international forskerpris for deres forskning i knoglemarvskræft.
Ny professor vil styrke samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet22.10.2026 09:21:48 CEST | Pressemeddelelse
Merethe Kirstine Kousgaard Andersen tiltræder den 1. november 2026 som professor i almen medicin på Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed. Hun forsker i, hvordan lægers arbejdsvilkår og samarbejde påvirker både læger og patienter.
Ny metode kan reparere fejl i gener13.10.2026 12:10:57 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har vist, at en ny form for genbehandling kan rette fejl i patienters stamceller. På sigt kan metoden måske bruges til behandling af sjældne, arvelige sygdomme, som påvirker vores immunforsvar.
Aarhus Universitet styrker international forskning med 13 topprofessorer12.10.2026 09:53:40 CEST | Pressemeddelelse
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet har fejret og officielt indsat 13 nye Honorary Skou-professorer fra blandt andre Harvard, Oxford og King’s College London. Fakultetet har nu 65 Honorary Skou-professorer i alt.
Drikkevandsforsker modtager Skou-prisen 20268.10.2026 09:38:31 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Jörg Schullehner fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet modtager Jens Christian Skou-prisen 2026 for sin forskning i sammenhængen mellem drikkevand og sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
