Overskudsmad fra Lidl skal glæde udsatte familier i julen
15.12.2020 08:09:00 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Familier, som ikke har meget at gøre godt med, får flere steder i landet en håndsrækning i form af gratis mad til juledagene.
Maden bliver doneret af dagligvarekæden Lidl, som sammen med den sociale hjælpeorganisation Blå Kors vil uddele de madvarer, der er i overskud, når butikkerne holder julelukket.
Det drejer sig om i alt 10 butikker fordelt på hele landet, hvor frivillige står klar til at afhente alt lige fra rugbrød til frugt og grønt efter lukketid den 23. december.
Et af de steder, som glæder sig til at afhente julemaden, er Familienetværket Friends & Family i København Nordvest som Blå Kors driver sammen med Kirken i Kulturcentret. Her pakker de frivillige maden i poser, som bliver uddelt til udsatte og sårbare familier som en ekstra julegave om formiddagen juleaftensdag:
"Vi håber, at overskudsmaden kan være det ekstra plus i juledagene, som kan gøre, at det ikke kun er juleaften, der bliver lidt ekstra god, men at familierne også har mad til juledagene," fortæller Peter Mikkelsen, som er projektleder i Familienetværket Friends & Family.
Overskud til at hjælpe andre
I Lidl har man de seneste år doneret overskudsmad fra lukkedagene henover julen til Blå Kors’ familienetværk, væresteder og bo- og behandlingstilbud til misbrugere, hjemløse og andre udsatte grupper.
”Corona-krisen rammer de svageste grupper i samfundet ekstra hårdt. Som landsdækkende dagligvarekæde er vi i Lidl bevidste om vores sociale ansvar – et ansvar, hvor vi gennem vores samarbejde med Blå Kors kan hjælpe nogle af de allermest trængte familier i juletiden med overskudsmad fra nogle af vores butikker," siger Dirk Fust, som er administrerende direktør i Lidl.
Udover donation af overskudsmad til Blå Kors, har Lidl i år også støttet Blå Kors' julehjælp til økonomisk trængte familier og indsamlet gaver til børn fra Barnets Blå Hus, som tilbyder hjælp til børn og unge, der vokser op i et hjem med alkohol- eller stofmisbrug.
"Jeg er utrolig stolt over af, at vores medarbejdere har taget initiativ til projektet Lidl Ønskejuletræ, hvor vi sammen har opfyldt næsten 150 julegaveønsker fra børn som har udfordringer på grund af alkohol- eller stofmisbrug. Jeg håber at begge indsatser kan være med til at forsøde juletiden for de mange trængte familier,” fortæller Lidls administrerende direktør, Dirk Fust.
Blå Kors og Lidl har siden 2017 samarbejdet om at mindske madspild til fordel for udsatte i Danmark.
FAKTA: Her er en liste over, hvilke Blå Kors-tilbud, som skal hente overskudsmad i Lidl den 23. december:
- Familienetværket Vejgaard i Aalborg
- Familienetværket Horsens
- Familienetværket Middelfart
- Familienetværket Esbjerg
- Familienetværket Rønne
- Familienetværket Friends & Familiy i København NV
- Blå Kors Humlebæk
- Den Blå Sociale Café i Hjørring
- Den Blå Oase i Aabenraa
Kontakter
Morten Vestberg
Head of Corporate Communications
Lidl Danmark
morten.vestberg@lidl.dk
Tlf.: 52 15 92 59
Thomas Røddik KorneliussenKommunikationschef i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
74-årige Conny kommer hver dag: ”Uden værestedet ville jeg ikke komme ud ad døren”14.9.2026 08:39:32 CEST | Pressemeddelelse
Den Blå Sociale Café har i mere end 30 år været et fast holdepunkt for mennesker i udsatte livssituationer i Hjørring. En af dem er 74-årige Conny, der har været med siden begyndelsen. Nu er værestedet i fare for at miste sin kommunale støtte og dermed lukningstruet.
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





