Overskudsmad fra Lidl hjælper trængte familier i Nykøbing Falster i julen

I takt med at flere husholdninger mærker prisstigninger, er antallet af ansøgninger til julehjælp steget. I slutningen af november havde Blå Kors Danmark modtaget over 12.000 ansøgninger fra økonomisk trængte familier – af dem bor knap 300 på Lolland-Falster.
Derfor gør samarbejdet mellem dagligvarekæden Lidl og Blå Kors Danmark igen i år en stor forskel. Her donerer Lidl overskudsmad fra 20 af kædens butikker på landsplan, der holder julelukket. Mad, som Blå Kors og deres frivillige uddeler til væresteder og trængte familier i 16 forskellige Blå Kors-tilbud på tværs af Danmark.
Et af stederne er Familienetværket Nykøbing Falster, der drives i partnerskab med Luthersk Mission. Her kan de frivillige hente poser med overskudsmad i Lidl efter lukketid lillejuleaften, som de derefter uddeler til familier og enlige, der er tilknyttet Familienetværket.
”Det er en god mulighed for at hjælpe familierne, som værdsætter det meget. Mange familier har svært ved at få økonomien til at hænge sammen på grund af de stigende priser. Maden fra Lidl er et ekstra pift til højtiden og de efterfølgende dage, som har kæmpe betydning,” siger projektleder Niels Ove Rasmussen fra Familienetværket Nykøbing Falster.
“Overskudsmaden fra Lidl falder på et virkelig tørt sted i år”
Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors oplever man, at mange danskere er så pressede på økonomien, at flere springer måltider over for at kunne have råd til de basale ting til juletiden:
”Der er ikke nogen tvivl om, at overskudsmaden fra Lidl falder på et virkelig tørt sted i år. Mange familier og enlige kæmper hver dag med at få pengene til at række, og det er kun blevet forstærket af inflation og energikrise, så for dem er det en stor hjælp,” udtaler Christian Bjerre, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark.
Blå Kors og Lidl har siden 2017 samarbejdet om at mindske madspild og give en håndsrækning til trængte danskere – et samarbejde, der giver ekstra meget mening i højtider som julen, fortæller adm. direktør i Lidl, Jens Stratmann:
”Det er en virkelig trist udvikling, vi ser, hvor mange danskere har svært ved at få det hele til at hænge økonomisk sammen i julen. Det understreger i den grad meningen i det samarbejde, vi har med Blå Kors og deres fantastiske frivillige, hvor vi både hjælper til, at flere får mad på tallerkenen i juledagene og samtidig minimerer madspild. I år er sjette år, vi går sammen om julehjælpen – og det har aldrig været vigtigere.”
Udover overskudsmad har Lidl på landsplan bidraget med gavekort på en samlet værdi af 100.000 kr. til kædens butikker, som Blå Kors uddeler som en hjælp til gaver og julemad til familier med hjemmeboende børn under 18 år, hvor der er en forælder på overførselsindkomst. Dagligvarekæden har derudover givet økonomisk støtte til Blå Kors’ julelejre.
Kontakter
Thomas Røddik KorneliussenChef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkThomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Nyt ungetilbud indvies i Aarhus20.10.2025 09:57:44 CEST | Pressemeddelelse
Gratis fællesskab for unge åbner i Klostergade den 27. oktober.
Den Blå Oase inviterer til valgdebat20.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lokale politikere mødes til debat om socialpolitik og psykiatri den 30. oktober på værestedet Den Blå Oase i Aabenraa.
Blå Kors Genbrug i Rødovre fejrer 5 år med 25 procent på alt i butikken6.10.2025 09:18:39 CEST | Pressemeddelelse
I fem år har de lokale i Rødovre kunne gøre et godt køb i Blå Kors’ genbrugsbutik på Islev Torv. Det markerer butikken med 25 procent rabat på alle varer lørdag den 11. oktober kl. 10-14.
Synets Dag: Flere end 550 udsatte danskere får gratis synstest og briller2.10.2025 08:59:31 CEST | Pressemeddelelse
32 Louis Nielsen-butikker åbner for første gang landet over efter normal åbningstid for at give gratis synstest med sundhedstjek og briller til udsatte danskere tilknyttet Blå Kors Danmark.
30 år med værested for byens udsatte29.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Blå Sociale Café i Hjørring har i 30 år været et mødested for mennesker i svære livssituationer. Det markerer caféen den 1. oktober med en jubilæumsreception.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum