Overnat til vands
Nu kan du overnatte på Danmarks største sø. Halsnæs har nemlig fået endnu et flydende shelter. Denne gang i Arresø.

Det nye shelter er netop blevet søsat og ligger nu i vandet ud for Naturcenter Auderød Havn ved Arrenæs i Frederiksværk. Ønsker du at lægge vejen forbi, så er det med at finde kanoen eller kajakken frem, da shelteret kun kan tilgås fra vandet.
På shelteret er der mulighed for at overnatte på gyngende grund med 360 graders udsigt til naturskønne omgivelser. Der er plads til 2 overnattende, og shelteret kan bruges i hele sommerhalvåret til og med september.
Flere overnatningsmuligheder til vands
Shelteret i Arresø er det andet flydende shelter af sin slags i Halsnæs. Kommunen har desuden et havshelter beliggende i Roskilde Fjord ud for Hvide Klint. Det blev indviet i 2016 og var dengang det første havshelter af sin slags i Danmark. Og nu kan du altså prøve kræfter med endnu et af slagsen.
Book på forhånd
Uanset om du vil overnatte til vands i Arresø eller Roskilde Fjord, så husk at booke dig ind på forhånd. Der kan nemlig være stor interesse for denne type overnatningsmuligheder.
Du kan booke shelterne på friluftsguiden.dk eller via linket her.
Billeder
Information om Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Flere væltede træer på fortov og veje5.8.2022 10:22:40 CEST | Nyhed
Oprydningsarbejdet er nu i gang efter gårsdagens uvejr.
Kampagne: Forældre skaber utryghed på skolevejen4.8.2022 10:34:59 CEST | Pressemeddelelse
Når børnene skal i skole om morgenen, er antallet af biler omkring skolen, for høj fart og manglende hensyn med til at skabe utryghed. Ny kampagne opfordrer forældre til at ændre adfærd.
Bliv røgfri på gratis kursus2.8.2022 11:17:06 CEST | Nyhed
Vil du også holde op med at ryge? Så meld dig til et af vores gratis rygestophold.
Ny forpagter fundet til Kosmorama27.7.2022 11:36:56 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået en midlertidig aftale om driften af biografen i Frederiksværk. Aftalen betyder, at der fra 11. august atter kan vises film i Kosmorama.
Der kan igen bades i Liseleje4.7.2022 13:10:39 CEST | Pressemeddelelse
Borgere og besøgende kan nu igen gå i vandet ved Liseleje Strand. Nye målinger af badevandet viser nemlig, at vandkvaliteten atter er meget god.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum