Aarhus Universitet: Health

Overflødigt kropsfedt øger risikoen for depression

Del

10 kg ekstra kropsfedt øger risikoen for depression med 17 procent, fremgår det af et nyt studie fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Risikoen for depression vokser med 17 procent, når man bærer rundt på 10 kg overflødig kropsfedt. Jo mere fedt, desto mere øges sandsynligheden for at udvikle en depression. Sådan lyder hovedkonklusionerne fra et nyt videnskabeligt studie gennemført af forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital - Psykiatrien.

”Vores undersøgelse indikerer, at fedtets placering på kroppen ikke har så stor indflydelse på depressionsrisikoen, som man måske kunne forvente. Det peger på, at det er de psykologiske følger af fedme, der fører til den øgede risiko for depression – og ikke den direkte biologiske effekt af fedtet. Hvis det modsatte var tilfældet, ville vi have set, at fedtet centralt på kroppen øgede risikoen mest, da det har den mest skadelige effekt rent biologisk,” siger studiets sidsteforfatter læge Søren Dinesen Østergaard. Han er professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og er desuden tilknyttet Afdeling for Depression og Angst ved Aarhus Universitetshospital - Psykiatrien.

BMI duer ikke

Tidligere undersøgelser på området har overvejende brugt Body Mass Index (BMI) som mål for overvægt og fedme. BMI beregnes udelukkende ud fra kropsvægt og højde og er derfor et ret groft mål. Det tager hverken højde for om knoglebygningen er spinkel eller kraftig eller for muskelmassen.

”BMI er et unøjagtigt mål for overvægt og fedme. F.eks. vil mange elitesportsfolk med stor muskelmasse og lav fedtprocent have et BMI på over 25, hvilket er lig med overvægt ifølge den gængse definition. Det giver tydeligvis ikke rigtig mening. Derfor er det en styrke ved vores undersøgelse, at vi har kunnet zoome ind på den specifikke sammenhæng mellem mængden af kropsfedt og risikoen for depression,” forklarer Søren D. Østergaard.

I undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Translational Psychiatry, har forskerne analyseret data fra to store genetiske datasæt fra henholdsvis UK Biobank, der indeholder data om sammenhæng mellem genvarianter og kropsbygning (herunder fedtmasse fordelt på kropsdele) og Psychiatric Genomics Consortium, der indeholder information om sammenhæng mellem genvarianter og depression.

Med hjælp fra en ny metode

Søren Dinesen Østergaard fremhæver også sin forskergruppes valg af metoden ’Mendelsk lodtrækning’ som en styrke. Han peger samtidig på, at fundet er særdeles væsentligt i lyset af den globale epidemi, hvor ca. 40 pct. af verdens voksne er overvægtige.

”Ud over de kendte fysiske konsekvenser af fedme, som f.eks. diabetes og hjertekarsygdom, så er der altså også en betragtelig, nu veldokumenteret, psykisk komponent, der skal håndteres. Det er endnu et argument for at komme fedme-epidemien til livs,” siger Søren Dinesen Østergaard og understreger, at det er vigtigt med en afbalanceret tilgang til emnet:

”Eftersom det formentlig primært er de psykologiske konsekvenser af fedme, som f.eks. negativt kropssyn og mindreværd, der øger risikoen for depression, må samfundets indsatser mod fedme ikke give anledning til udskamning, da det sandsynligvis vil være med til at øge risikoen for depression yderligere. Det er vigtigt at have med i overvejelserne, så man ikke gør mere skade end gavn i forsøget på at bremse fedme-epidemien,” siger Søren D. Østergaard.

---

FAKTA: Mendelsk lodtrækning er naturens svar på et lodtrækningsforsøg

Mendelsk lodtrækning (opkaldt efter den østrigske munk Gregor Mendel, der var fader til den moderne genetik) er en metode, som de seneste år har hjulpet forskere med at overvinde en central udfordring, der knytter sig til mange store befolkningsundersøgelser – nemlig spørgsmålet om årsagssammenhæng (kausalitet). I befolkningsundersøgelser finder forskere ofte sammenhænge mellem to tilstande - fx fedme og depression - hvor det er svært eller nærmere umuligt at få svar på, om der er tale om en decideret årsagssammenhæng. Ved hjælp af mendelsk lodtrækning kan man komme dette svar nærmere.

Man kan beskrive mendelsk lodtrækning (randomisering) som naturens svar på de lodtrækningsforsøg, der udføres, når man skal teste, om en nyt lægemiddel har den ønskede (kausale) effekt i behandlingen af en sygdom. Ved lægemiddelforsøg fordeles deltagerne via lodtrækning til enten at få det aktive lægemiddel eller en kalkpille (placebo) – uden at få at vide, om de får det ene eller det andet. Ved mendelsk lodtrækning udnyttes i stedet, at der sker en helt naturlig randomisering under dannelsen af de kønsceller (ægceller og sædceller), der danner ophav til alle mennesker. Når kønsceller dannes, fordeles forældrenes genvarianter tilfældigt – f.eks. genvarianter, der giver øget kropsfedt. Nogle individer vil have fået mange af disse varianter og andre færre. I den konkrete undersøgelse har forskerne udnyttet denne naturlige og tilfældige variation til at se, om folk, der har fået mange genvarianter for øget kropsfedt, har øget risiko for at få depression.

Bag om forskningsresultatet

  • Genetisk epidemiologisk studie med anvendelse af data fra UK Biobank (sammenhæng mellem genvarianter og fedtmasse baseret på undersøgelse af 330.000 personer) og Psychiatric Genomics Consortium (sammenhæng mellem genvarianter og depression baseret på undersøgelse af 135.000 personer med depression og 345.000 kontrolpersoner).
  • Forskergruppen består af Maria S. Speed, Oskar H. Jefsen, Anders D. Børglum, Doug Speed og Søren D. Østergaard – alle fra Aarhus Universitet.
  • Projektets forskere er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond, Lundbeckfonden, Aarhus Universitets Forskningsfond, EU Horizon 2020 og National Institute of Mental Health.
  • Link til den videnskabelige artikel: https://rdcu.be/bM1VB

Nøgleord

Kontakter

Professor Søren Dinesen Østergaard
Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet
Afdeling for Depression og Angst, AUH - Psykiatrien
Mail: SOEOES@rm.dk
Mobil: 61 28 27 53

Information om Aarhus Universitet: Health

Aarhus Universitet: Health
Aarhus Universitet: Health



Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.

Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.

Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum