500 gæster sidste år – nu åbner kræftforskerne igen dørene for offentligheden
24.3.2026 09:52:17 CET | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Den nyeste viden inden for kræftforskning og -behandling er i fokus, når Aarhus Universitet inviterer patienter, pårørende og nysgerrige borgere til Kræftforskningsaften 2026 – en aften, hvor forskere og læger deler deres viden og svarer på spørgsmål om fremtidens kræftbehandling. Og det er helt gratis at deltage.

Sidste år fyldte omkring 500 gæster Søauditorierne i Aarhus for at høre forskere fortælle om den nyeste udvikling i kræftforskning. Nu gentager Aarhus Universitet succesen og inviterer endnu en gang offentligheden indenfor til en aften, hvor forskningen rykker helt tæt på.
Til Kræftforskningsaften 2026 kan man møde nogle af de forskere og læger, der til daglig arbejder på at udvikle nye måder at forebygge, diagnosticere og behandle kræft på. Gennem korte oplæg og samtaler ved forskellige boder og stande får deltagerne indblik i den forskning, der i disse år er med til at forme fremtidens kræftbehandling.
Arrangementet henvender sig til alle med interesse for kræftforskning og -behandling – patienter, pårørende, sundhedsprofessionelle, politikere, virksomheder og helt almindeligt nysgerrige borgere.
Faktaboks: Kræft i Danmark
- Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark og udgør 28% af alle dødsfald.
- Omtrent 7% af mennesker i Danmark lever med eller efter en kræftsygdom – det svarer til ca. 394.000 personer.
- I 2023 fik 48.133 personer i Danmark konstateret kræft.
- Fire ud af ti i Danmark får kræft, inden de fylder 80 år.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse (https://www.cancer.dk/fakta-kraeft/statistik-om-kraeft/noegletal/)
Kræftforskningsaften 2026
Onsdag d. 15. april 2026
Kl. 17.30 – 21.15
Søauditorierne, Bartholins Allé 3, 8000 Aarhus
Programmet spænder bredt og giver indblik i flere af de forskningsområder, der lige nu rykker ved forståelsen og behandlingen af kræft.
Et af aftenens hovedtemaer bliver immunsystemets rolle i kræftbehandling herunder:
- hvordan immunsystemet kan aktiveres til at bekæmpe kræft
- hvordan aldring og et svækket immunforsvar påvirker kræftbehandling
- nye muligheder for at påvirke immunforsvaret i behandlingen af hjernekræft hos børn
Dekan på det sundhedsvidenskabelige fakultet Anne-Mette Hvas byder velkommen til Kræftforskningsaftenen.
I løbet af aftenen er der indlagt en pause med kaffe, te og kage, hvor deltagerne kan fortsætte samtalerne med forskere og læger.
Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding efter først-til-mølle-princippet. Det fulde program og tilmelding findes på arrangementets hjemmeside.
Kræftforskningsaften er arrangeret af forskningsnetværket på Aarhus Universitet; Det translationelle cancernetværk på Health. Netværket arbejder for at styrke samarbejdet mellem forskere og klinikere – og for at sikre, at ny viden hurtigere kommer patienterne til gavn.
Kontakt
Netværkskoordinator Anja P. Einholm
Aarhus Universitet – Health
Telefon: 93 50 84 08
Mail: ape@au.dk
Billeder
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ny håndbog skal hjælpe fagpersoner med at opdage overgreb mod børn19.3.2026 10:58:35 CET | Pressemeddelelse
Gratis håndbog giver konkrete redskaber til at opdage tegn på vold, omsorgssvigt og overgreb mod børn – og den anviser, hvordan fagpersoner kan handle på en bekymring.
Lille skrumpende organ kan være afgørende for liv eller død19.3.2026 09:58:40 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet rykker ved vores forståelse af immunforsvaret: Et lille organ, som man ellers troede stoppede med at virke tidligt i vores liv, spiller en livslang rolle for risikoen for kræft og hjerte-kar-sygdomme, og for om moderne kræftbehandlinger virker.
Ny doktor sætter fokus på senfølger af medfødt hjertefejl11.3.2026 10:16:53 CET | Pressemeddelelse
Marie Ørum Maagaard er læge, ph.d. og nu også doktor på Aarhus Universitets institut for klinisk medicin. Hun har studeret langtidskonsekvenserne ved en af de hyppigste medfødte hjertefejl.
Et kaskelothjerte? Vi starter bilen med det samme6.3.2026 14:45:45 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet kører gerne til en strand i Nordjylland og skærer hjertet ud af en død, strandet hval.
Forskere finder ny vej til at bremse arvævsdannelse ved sjælden sygdom6.3.2026 10:21:26 CET | Pressemeddelelse
Et molekyle, der normalt bruges til at bekæmpe kræft, kan vise sig at være nøglen til at standse en sygdom, der langsomt forvandler kroppens indre organer til stift arvæv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



