Overborgmesteren modtager københavnernes bud på bevaringsværdige bygninger

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen har i løbet af foråret sat en eftersøgning i gang efter skæve og oversete bygninger, som har en særlig betydning for københavnerne. Bygninger, der fortæller historien om fortidens København, men som er i fare for at gå tabt i byudviklingen.

”Vi skal bevare byens sjæl, mens vi udvikler byen. Derfor har det været vigtigt for mig at få et overblik over, hvilke bygninger, københavnerne holder særligt af. Sådan så vi politikere bedre kan forhindre, at lokale perler, der fortæller noget om byens historie, rives ned,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).

Arbejdet med byens sjæl er afledt af, at der i de senere år har været en stigning i antallet af bygninger, der er blevet genstand for lokal debat i sager om nedrivning. De enkelte bygninger har måske ikke den højeste værdi ud fra faglige vurderinger, men har alligevel en stor betydning for københavnerne.

”Vi skal blive bedre til at passe på vores historiske bygninger og vores kulturmiljøer. I stedet for at rive ned skal vi give mulighed for, at der kan skabes nyt liv i de gamle bygninger. Vi skal udvikle byen med omtanke - i tæt samspil med en levende kulturarv. Vi skal i langt højere grad bevare bygninger – for at bevare byens sjæl, men også fordi det er mere bæredygtigt. Både i forhold til klima og ressourceforbrug. Jeg ser frem til at arbejde videre med de mange gode bud, som københavnerne er kommet med,” siger teknik- og miljøborgmester Line Barfod (Ø).

Eftersøgningen har ført til, at københavnerne har nomineret 217 bygninger, som de mener, repræsenterer byens sjæl. Et uvildigt dommerpanel med syv medlemmer har herefter gennemgået alle nomineringerne, som ikke i forvejen er udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen eller beskyttet gennem en fredning. Nu har panelet formelt afleveret deres anbefalinger til overborgmesteren og teknik- og miljøborgmesteren.

Et af dommerpanelets medlemmer er lyriker og essayist Søren Ulrik Thomsen:

”I de seneste årtier er København ændret fra at være en by med en nedslidt boligmasse, men til gengæld med en stor social diversitet, til en by fuld af nye kvarterer og totalt istandsatte ældre boliger, men efterhånden helt forbeholdt den højere middelklasse. I denne voldsomme udvikling, er det vigtigt at få sjælen med, og det har byens borgere hjulpet til med ved at pege på bygninger, der for dem inkarnerer København.”

Dommerpanelet har udpeget 50 favoritter blandt nomineringerne, som alle vurderes af høj kvalitet æstetisk og som opfylder de karaktertræk, dommerne ser for byens sjæl. Det er bygninger som B&W-hallerne på Refshaleøen, bodegaen Fuglereden i Nordvest, Telefontårnet på Borups Allé og Villa Kultur på Østerbro.

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen stiller nu et fælles forslag i Borgerrepræsentationen sammen med Enhedslisten, SF, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige om at beskytte dommerpanelets favoritter i kommuneplanen:

”Min drøm er, at vi kan give en by videre til vores børn og børnebørn, der med sine mursten og skæve bygninger fortæller dem om vores fælles historie. Med dommerpanelets rapport og københavnernes input, kan vi nu politisk arbejde for bedre at bevare byens sjæl,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.

Supplerende citater fra Dommerpanelet

Louise Jacobsen, Museumschef for Københavns Museum

"Det er dejligt, at Københavnerne ser en værdi i at transformere og genanvende byens huse til nye formål med respekt og kærlighed for bygningerne og historien. At få blik for bygningsarven og betydningen af det, der omgiver os, er en kæmpe gave til Københavns udvikling. Og byens sjæl."

Karsten Ifversen, forfatter og arkitekturredaktør hos Politiken

"Det er afgørende for byens sjæl, at den i et vist mål bevarer sine små, gamle og lave bygninger. Det skaber ikke bare en nødvendig dynamik i oplevelsen af byens skala, men viser også at den har hjerterum til sine ældre og skæve eksistenser."

Rasmus Jessing, byggedirektør i KAB

"Ved at deltage i dommerkomiteen for ’Byens Sjæl’ har jeg fået et unikt indblik i mine medkøbenhavnernes syn på deres egen by – det har været meget inspirerende. Københavnernes indsendte billeder viser, at de har et godt blik for det, der netop giver byen sjæl. Det er vigtige pointer, vi skal have med, når byen skal udvikles med boliger for alle, nye fællesskaber, grønne områder og plads til bevægelse."

Rikke Rohr, arkitekt, debattør og selvbygger

"Det har været spændende at være en del af processen med at afprøve dette nye politiske redskab. Gennem byens sjæl er der kommet fokus på kvaliteter i byen, som jeg tror de færreste politikere og embedsfolk ville have haft tid til at opdage på egen hånd. Herfra er det naturligvis afgørende at følge hvad de gør med denne nye viden og juryens anbefalinger."

Camilla van Deurs, stadsarkitekt i København

"Københavnernes bidrag til kampagnen Byens Sjæl viser for mig et enormt engagement i byens udvikling og en omsorg for den lokale arkitektur i bydelene. Jeg har fået øjnene op for flere perler med stor kulturhistorisk og arkitektonisk kvalitet. Men nomineringerne udtrykker også københavnernes bekymring for bevarelsen af den industrielle kulturarv og ønsket om en lavere og mere menneskelig bygnings-skala, som flere steder er truet af byudviklingen. De pointer tager jeg med videre i mit arbejde med byens planlægning."

Fakta

• I Byens Sjæl-kampagnen har man kunnet nominere bygninger på hjemmesiden www.byenssjael.kk.dk fra d. 5. maj til d. 23. juni 2022.
• Et dommerpanel med syv medlemmer har gennemgået københavnernes nomineringer. De er sammensat af forskellige faglige profiler, som hver især bidrager med perspektiver på byens udvikling. Medlemmerne tæller stadsarkitekt Camilla van Deurs, erhvervsdrivende og iværksætter Lennart Lajboschitz, museumschef Louise Jacobsen fra Københavns Museum, arkitekturredaktør Karsten Ifversen fra Politiken, byggedirektør Rasmus Jessen fra KAB, arkitekt, debattør og selvbygger Rikke Rohr samt Søren Ulrik Thomsen, lyriker og essayist.
• Byens Sjæl har haft fokus på bygninger i Københavns Kommune, der ikke i forvejen er fredet eller udpeget med grundlag i en høj bevaringsværdi.
• 217 bygninger blev i alt nomineret af københavnerne. 82 af dem blev screenet fra af Københavns Kommune, fordi de i forvejen er beskyttet gennem fredning eller udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen.
• 135 nomineringer gik videre til bedømmelse, og 100 bygninger er blevet endeligt udvalgt af dommerpanelet. Heraf er 50 udvalgt som favoritfelt, fordi de vurderes af høj kvalitet æstetisk, ligesom de i særlig grad repræsenterer de tendenser, dommerne har fundet på tværs af københavnernes nomineringer.
• Dommerpanelet har i arbejdet med nomineringerne fundet 13 tydelige tendenser, der kendetegner københavnernes fortolkning af byens sjæl. Tendenserne er: Lave bygninger, høj æstetisk kvalitet, tidligere industribygninger, bydelsspecifikke bygninger, vidensbyrd om historien, nyere arkitektur, oaser, kollektiv funktion, potentialer, plads til forskellighed, flygtigere tidstegn og ikoniske dekorationer, selvgroede områder samt bymiljøer.
• Dommerpanelets bedømmelse udmunder i en rapport, der forelægges for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, der skal tage stilling til det videre arbejde med byens sjæl i kommunens planlægning.