Overborgmester vil droppe byggeafgift og bane vej for flere almene boliger
9.10.2020 13:10:04 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
København har vokseværk. Alene sidste år skød der mere end 6.800 nye boliger op, hvilket er det højeste antal siden 1939. Men der er behov for flere boliger og især boliger, der er til at betale, hvis priserne skal holdes på et rimeligt niveau, og der skal være plads til de knap 10.000 nye københavnere, som kommer til hvert år.
”Vi skal have flere gode boliger, som er til at betale for folk med almindelige indkomster, så København også fremover vil være en blandet by for alle. Det er en mærkesag for mig, at vi som kommune gør alt, hvad vi overhovedet kan for at gøre det attraktivt at bygge flere almene boliger, så huslejerne kan holdes på et rimeligt niveau”, siger Frank Jensen.
Overborgmesteren foreslår derfor, at kommunen giver afkald på den såkaldte tillægskøbesum. Tillægskøbesum er et beløb, som lovgivningen i dag pålægger kommunerne at opkræve fra boligselskaberne, når de bygger mere eller tættere end det oprindeligt var aftalt, da boligselskaberne købte grunden af kommunen. Dermed bliver tillægskøbesummen en fordyrende barriere for de almene selskaber, når de vil opføre flere boliger i deres eksisterende boligafdelinger.
Folketinget skal i begyndelsen af oktober behandle et lovforslag fra regeringen, som vil give kommunerne mulighed for at frafalde kravet om tillægskøbesum. Dog med undtagelse af områder, som har mange almene boliger og er socialt udsatte, da formålet er at skabe mere blandede områder, hvor fx almene og ejerboliger ligger side om side. En mulighed som overborgmesteren ser frem til udnytte:
”Jeg har længe efterlyst muligheden for, at vi som kommune kan frasige os tillægskøbesummen, når der bygges flere boliger i almene boligområder. Vores politiske mål er at skabe flere billige boliger og en mere blandet by, og så er det jo skørt, hvis kommunen optræder som et fordyrende led”, siger Frank Jensen.
En analyse fra Transport- og Boligministeriet peger på, at de københavnske boligselskaber uden for byens udsatte områder potentielt kan opføre ca. 2.000 nye boliger på gennemsnitligt 75 kvadratmeter ved at fortætte boligmassen.
Frank Jensen (S) foreslår at:
- De almene boligselskaber friholdes helt fra at betale tillægskøbesum til kommunen, når de bygger flere boliger på grunde, de tidligere har købt af kommunen.
- Friholdelsen gælder dog kun i områder (delt i skoledistrikter), med højst 30 procent alment boligbyggeri, som ligger uden for udsatte byområder. Dette skyldes, at man ønsker at blande boligtyperne og bygge nye almene boliger blandt andre boligtyper (ejer og lejer), men ikke ønsker områder, der er domineret af almene boliger.
- Krav om tillægskøbesum kan også kunne frafaldes i udsatte boligområder og i andre områder med mere end 30 procent almene boliger, hvis mindst 75 procent af de nye kvadratmeter er private boliger. Dette for at give et bedre blandingsforhold mellem almene og private boliger.
- Krav om tillægskøbesum vil frafalde i alle sager, hvor der etableres tagboliger som led i en større renovering, uanset område.
- Krav om tillægskøbesum vil frafalde i sager, hvor der fortættes med private boliger i almene boligområder, som Københavns Kommune har udpeget som udsatte byområder, men som ikke er på statens såkaldte ”ghettoliste”. Dette vil ikke have økonomisk betydning for den private bygherre, da betalingen vil tilfalde den almene boligorganisation i stedet for at tilfalde kommunen som tillægskøbesum.
Borgerrepræsentationen forventes at behandle overborgmesterens forslag senere på efteråret.
Kontakter
Overborgmester Frank Jensen (S) via pressekonsulent Rasmus Meldgaard, 2057 3862
Vedhæftede filer
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Ny rapport viser stort potentiale: Så mange kunne træde direkte ind på arbejdsmarkedet i København17.3.2026 10:11:50 CET | Pressemeddelelse
Mens hver femte ledige stilling i hovedstaden ikke bliver besat med den ønskede kompetence, er der lige på den anden side af Øresund i Region Skåne 52.000 ledige. En ny rapport kortlægger nu blandt andet muligheden for at få ledige svenskere i job i København.
Høje boligpriser dæmper tilflytningen til København: Så meget forventes hovedstaden at vokse frem mod 20606.3.2026 12:22:57 CET | Pressemeddelelse
København vokser fortsat – men ikke så hurtigt som tidligere. Det fremgår af Københavns Kommunes nye befolkningsprognose, der viser, at hovedstaden voksede med 4.550 borgere sidste år – omtrent 3.000 færre end i 2024. Den lavere befolkningsvækst hænger blandt andet sammen med, at mange unge ikke længere har råd til at flytte til byen.
Københavns Rådhus oplyses i Ukraines farver på fireårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine23.2.2026 09:41:45 CET | Pressemeddelelse
Den 24. februar er det fire år siden, Rusland invaderede Ukraine. I den anledning vil København Rådhus blive lyst op i de ukrainske nationalfarver blåt og gult. Oplysningen sker for at markere solidaritet og sympati med Ukraine.
Københavns overborgmester og borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq til møde i København: Afgørende med et stærkt bånd i urolige tider5.2.2026 14:06:47 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune og Kommuneqarfik Sermersooq har siden 2024 haft et venskabsbysamarbejde. På et møde i dag blev borgmestrene i de to kommuner enige om vigtigheden i at fortsætte det gode samarbejde. Mødet var det første mellem de to borgmestre.
Flere end én million træer på vej: København rejser mere skov uden for byen2.2.2026 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune rejser nu skov svarende til op mod 1,4 millioner nye træer uden for byens grænser. Træerne plantes som led i kommunens klimaindsats og skal bidrage til renere luft, beskytte grundvand og skabe mere natur de næste mange årtier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum