Over 32.000 skoleelever har dystet i De virtuelle Skole Olympiske Lege: Nu kulminerer legene med et brag af en virtuel finalefest
16.6.2021 14:24:31 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse

Elever som har deltaget i dette års udgave af Skole OL, De virtuelle Skole Olympiske Lege, kan se frem til en storslået afslutning efter tre uger med idræt og fællesskab på skoleskemaet. Klasserne har siden den 25. maj gennemført 11 sjove og udfordrende konkurrencer sammen på deres skole. Klasserne har blandt andet optjent 24.859 færdigheds-badges, sjippet 93.487 gange gennem sjippetovet, og de har i fornem Michael Jordan-style ramt basketkurven 13.753 gange.
På den måde har de indsamlet så mange point som muligt, og på fredag bliver vinderen fra hver årgang kåret til et stort virtuelt liveshow. Det kræver ingen kvalifikation at deltage i finalen, og alle er inviteret med, når klasserne får besked på, om de har vundet oplevelsesrig klassetur til Billund, Børnenes Hovedstad med alt betalt.
”Vi er utrolig stolte og glade for at se, hvordan skolerne og klasserne har taget imod vores nye virtuelle koncept. Resultaterne har tikket ind, og der har virkelig været kamp til stregen. Tilbagemeldingerne fra lærerne er, at de virtuelle lege har skabt både trivsel og styrket fællesskabet i klasserne. Det var præcis det, som vi med vores nye format ønskede at opnå – at samle eleverne igen efter corona”, siger Janni Petersen Trane, projektchef hos Skole OL.
Eleverne har finpudset kampråbet og pyntet klasselokalet op, når finalen bliver transmitteret direkte fra LEGO House. Tv-vært Sofie Østergaard og vært på DR Ultra Jonas Madsen står klar til at tage eleverne gennem finalefesten. Den olympiske flamme bliver tændt, og klasserne kan se frem til fællesdans og livemusik med HipSomHap. Derudover vil der være en ekstra-konkurrence og lodtrækningspræmier på højkant.
Finalefest i Børnenes Hovedstad
Billund Kommune er vært for Skole OL Finalen 2021-2024, og samarbejdet med Skole OL hænger sammen med visionen om Billund som Børnenes Hovedstad. Kommunens børn har derfor også været med til at tilrettelægge og udvikle finalen på fredag. De har blandt andet været med til at opbygge et finale værdigt studie i LEGO House.
“Vi glæder os til at byde vinderne af De virtuelle Skole Olympiske Lege velkommen til Børnenes Hovedstad, Billund, hvor vi har nogle af verdens bedste oplevelser for børn. Takket være vores gode samarbejdspartnere kan vi tilbyde nogle fantastiske præmier, hvor børnene får lov til at lege og dyrke deres kreativitet”, siger Ib Kristensen, borgmester i Billund Kommune.
Med værtskabet for Skole OL Finalen håber Billund Kommune på at vise den børnevenlige by og kommunen frem for alle danske børn. Derfor kan klasserne netop også vinde adgang til én eller flere af Billunds attraktioner: LEGOLAND, LEGO House, WOW Park og Lalandia.
Fakta
De virtuelle Skole Olympiske Lege
Læs mere på www.skoleol.dk
Skole OL
Skole OL er OL i børnehøjde. Det er Danmarks officielle Olympiske Lege for skoleelever, hvor klasserne konkurrerer sammen som et hold. Skole OL er udviklet af Dansk Atletik og Danmarks Idrætsforbund i samarbejde med TrygFonden og Nordea-Fonden. Netto, Bilka og Føtex bidrager til Skole OL. I 2021-2024 er Billund Kommune som hjemsted for Børnenes Hovedstad vært for Skole OL Finalen. Værtskabet er støttet af Ole Kirk’s Fond.
Børnenes Hovedstad, Billund
Billund Kommune er vært for Skole OL Finalen 2021-2024. Finalen sendes direkte fra Billund by - Børnenes Hovedstad, som er centrum for kommunens ambition om at udvikle børn og give dem kompetencer for livet gennem leg, læring og kreativitet. Billund Kommunes arbejde for og med børn har gjort, at kommunen som den første har opnået UNICEF’s anerkendelse som landets første børnevenlige by og kommune. Læs mere om værtskabet, som er støttet af Ole Kirk’s Fond, på www.billund.dk/skoleol.
Kontakter
Udtalelser og spørgsmål til:
De virtuelle Skole Olympiske Lege
Trine Damsgaard Eriksen
Finalechef, Skole OL
trine@skoleol.dk
Tlf. 30 66 73 17
Yderligere info
Julia Venø Schougaard
Projektleder i Culture Works
julia@cultureworks.dk
Tlf. 30 33 34 08
Spørgsmål til Skole OL
Janni Johanne Thrane
Projektchef Skole OL
janni@skoleol.dk
Tlf.: 28 86 84 02
Spørgsmål til Billund Kommunes værtskab
Ronja M. R. Egsmose
Projektleder i Billund Kommune
rmre@billund.dk
Tlf. 79 72 76 06
Andreas Bjerre
Presse- og brandingchef i Billund Kommune
abj@billund.dk
Tlf. 79 72 72 09
Billeder






Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Tilmeldingen for arrangører til SommerSjov 2026 er åbnet24.3.2026 15:15:00 CET | Pressemeddelelse
Billund Kommune åbner nu for tilmelding til årets SommerSjov-program, og alle foreninger, organisationer og andre aktører inviteres til at byde ind med aktiviteter til kommunens børn og unge i sommerferien.
Billund Kommunes folkeskoler har Jyllands bedste løfteevne23.3.2026 12:35:46 CET | Pressemeddelelse
I Billund Kommune bestod 3,6 procent flere skoleelever end forventet folkeskolens afgangseksamen i 2024. Det er tredjebedst blandt alle landets kommuner og bedst i Jylland. Det konkluderer en nyligt udgivet analyse fra tænketanken CEPOS.
Ny vandre- og cykelrute i Hejnsvig fortæller landskabets historie20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 28. marts indvies en helt ny oplevelsesrute i Hejnsvig, hvor besøgende gennem skulpturer, infotavler og lydfortællinger kan få et unikt indblik i landskabets historie. Ruterne omfatter både rundture i Hejnsvig By og i oplandet - bl.a. Grene Sande, Gyttegård Plantage og Fugdal Mose. Den nye attraktion indvies med en festlig indvielse i Hejnsvig, hvor alle er velkomne til at deltage.
Her er de nominerede til Sports- og Kulturgalla 202618.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sports- og Kulturgalla 2026 nærmer sig med hastige skridt, og i dag kan sløret løftes for årets nominerede til priserne, der uddeles ved showet i MAGION fredag den 8. maj.
Ægtepar vinder af Frivilligprisen 202617.3.2026 16:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag formiddag blev Frivilligprisen 2026 overrakt, da Inga og Jakob Kristiansen fra Filskov blev overrasket med Frivilligprisen. De modtager prisen, da de gør en kæmpe indsats i deres lokalsamfund for ældre mennesker, der har brug for en ekstra hånd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
