Over 130.000 hjem og fritidshuse: 2021 sætter ny rekord i boliger til salg

Vi er slet ikke så sløve med at sætte boligen til salg, som mange overskrifter om boligmangel og et udbud i bund har givet. Faktisk er boligejerne med et til salg-skilt på hjemmet i det stille ved at sætte ny rekord.
- Ejendomsmæglerne kommer til at slå rekorden fra 2020 i nye boliger til salg. 2021 sætter ny rekord, det kan resten af året ikke ændre på nu, siger Michael Dalsager, der er boligmarkedsanalytiker og talsperson i Home.
Over 112.000 ejere har sat boligen til salg i årets første 42 uger, mens det ’kun’ var knap 97.000 i løbet af de samme uger i 2020. Det er næsten 16 % flere. Det viser udbudstal fra Boligsiden, som ejendomsmæglerkæden Home har analyseret.
Banet for ny rekord
2021 er knap 6000 villaer, rækkehuse, lejligheder, sommerhuse osv. fra at tangere rekorden i 2020, og de seneste mange uger er der kommet mindst et par tusinde nye ejendomme til salg - med undtagelse af uge 42.
- Derfor bliver rekorden slået i løbet af de kommende to-tre uger, slår Michael Dalsager fast.
Det er især første halvår, der har banet vejen for en ny rekord, mens interessen for at sætte boligen til salg har været mindre i andet halvår – også lavere end i 2020.
Men i uge 40 og 41 var interessen for at sætte til salg den samme som for et år siden.
Uge 42 lå igen under 2020, men om det skyldes en pludselig nedgang i lysten til at sælge eller nye rejsevaner i ferieugen, efter at verden igen er åben for de rejsende, kan udbudsstatistikken for indeværende uge vise.
- Men hvis interessen for at sælge bliver den samme som sidste år i resten af 2021, ender det samlede nye udbud på næsten 134.000 boliger til salg.
- I 2020 endte tælleren på godt 118.000 boliger, der blev sat til salg.
- Det vil betyde, at tæt på 16.000 flere boligejere har fået et til-salg-skilt ved vejen eller i vinduet i løbet af i år.
Hvor rekorden præcist lander, afgør interessen de kommende uger – og et nyt sælgerbarometer gennemført af YouGov for Home blandt næsten 1200 boligejere indikerer, at interessen for at sælge bliver stor den kommende tid.
Barometer: Mange boligejere har salgsplaner
14,3 % af boligejerne siger, at de har salgsplaner de kommende seks måneder ifølge målingen fra YouGov.
Det er tale om en stigende tendens sammenlignet med juli-målingen, hvor 12,0 % ville sælge. Og det er signifikant flere end for et år siden, hvor kun 10,4 % overvejede at sælge boligen.
- Det er godt nyt for boligkøberne, for meget tyder altså på, at de kommende måneder også bliver ganske travle for ejendomsmæglerne, siger Michael Dalsager.
Det samlede udbud af boliger til salg i Danmark er på knap 41.000 og har ligget stabilt deromkring de seneste måneder, viser statistikken fra Boligsiden.
FAKTA: Nye boliger til salg – ifølge Boligsiden og Home
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
2021 |
2021 - prognose** |
108.404 |
110.062 |
112.717 |
118.175 |
116.156 |
118.348 |
112.416* |
133.800 |
*Boliger udbudt i perioden uge 1-42
** Hvis antallet af boliger udbudt, bliver det samme fra uge 43-52 som i 2020
Kilde: YouGov for Home, 2025 repræsentative besvarelser blandt folk over 18 år i perioden fra 8. – 12. oktober
Har du planer om at sælge bolig i løbet af de kommende seks måneder? | |
Base: Har ejerbolig eller andelsbolig | 1177 |
Ja (NET) | 14,3% |
Ja, hus/rækkehus | 6,8% |
Ja, lejlighed | 5,1% |
Ja, sommerhus/fritidsbolig | 2,7% |
Ja, anden type bolig | 0,8% |
Nej | 85,7% |
Totalsum | 101,1% |
Nøgleord
Kontakter
Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkBilleder



Links
Information om home a/s
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 130 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** maj 2024
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Postkort fra boligmarkedet: Her går det – særligt – godt3.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvårsstatus: Boligmarkedet er i opsving – med flere fremvisninger, handler og stigende priser – især i ejerlejlighedsmarkedet
Store investeringer: Her er de mest populære boligforbedringer16.6.2025 07:19:05 CEST | Pressemeddelelse
Top 5 ’bolig-upgrade’: Se her, hvad køberne kaster sig over i deres nye hjem. I snit bruger de over 250.000 kr.
'Grøn bølge' på boligmarkedet i maj4.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligbrief fra Home og Danske Bank viser fremgang i fremvisninger, handler og priser sammenlignet med maj sidste år
Nu starter udlejning af 160 lejligheder i Postbyen21.5.2025 07:25:09 CEST | Pressemeddelelse
København: De første lejligheder er allerede reserveret efter få dage i markedet, oplyser Home-mægleren, der står for udlejningen for Danica Ejendomme
Odense: Privat P-plads solgt på rekordfart13.5.2025 07:13:10 CEST | Pressemeddelelse
Parkeringsplads under TBT Tower i Odense C, er solgt til én af flere interesserede købere, oplyser Home. Se prisen her
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum