Over 100 kroner millioner i bøder: Her er Danmarks mest indbringende stærekasser
Selvom danske bilister de seneste år er blevet bedre til at overholde hastighederne på de 20 strækninger, hvor der er opsat permanente såkaldte ´stærekasser´, så er det stadig et anseeligt millionbeløb, de tjener ind hvert år. Det viser nye tal fra Rigspolitiet, som Gjensidige har analyseret.
111.182.200 kroner.
Så meget er der udskrevet bøder for siden 2021, efter de såkaldte stærekasser, der udfører automatisk fartkontrol, blev indsat på udvalgte danske vejstrækninger.
Men selvom de har indbragt mange millioner kroner i statskassen, så har stærekasserne vist sig at være så succesfulde, at antallet af blitzede bilister har styrtdykket i samme periode.
Det viser en gennemgang af tal fra Rigspolitiet, som Gjensidige har foretaget.
Hvor der i 2021 var 42.085 sager om hastighedsoverskridelser ved landets 20 stærekasser, faldt det tal til 25.753 sidste år.
Et fald på knap 40 procent.
Og den udvikling lader til at fortsætte i år, hvor der i årets første fire måneder kun blev oprettet 3926 sager i forbindelse med stærekasser.
En udvikling der er enormt positiv og viser, at stærekasserne har haft en positiv indvirkning på trafiksikkerheden, lyder det fra Henrik Sagild, der er direktør for skade i Gjensidige.
"De strækninger, hvor der er opsat stærekasser, blev særligt udvalgt, fordi der både blev kørt for stærkt og skete for mange ulykker. Og når vi ser så stort et fald i sager om hastighedsoverskridelser på samtlige strækninger, så er det et tydeligt tegn på, at indsatsen virker, og det er i sig selv meget positivt,” siger han.
Men på trods af succesen med at få nedbragt hastigheden på strækningerne med stærekasser, så håber Henrik Sagild, at de samtidig er med til at give bilister en øget bevidsthed om konsekvenserne ved at køre for stærkt.
“Højere fart giver større risiko for ulykker, og derfor er for høj fart også skyld i alt for mange ulykker hvert år. Derfor er det mit håb, at bevidstheden om ikke at blive blitzet i en stærekasse også giver en mere generel forståelse for vigtigheden af at overholde fartgrænserne på strækninger uden permanent fartkontrol,” siger han.
De fem stærekasser med flest sager siden 2021:
1. Vildsundsvej 6,3 km. mrk., Nykøbing Mors: 17.881
2. Gaabensvej, Nykøbing F: 11.612
3. Vildsundsvej 6,7 km mrk., Nykøbing M: 7.845
4. Aalborgvej, Aabybro: 5.617
5. Bogensevej, Odense: 5.383
Nøgleord
Kontakter
Trine AndrupKommunikationschefGjensidige
Tlf:27 52 51 06tran@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.200 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 34 mia. NOK i 2022, mens forvaltningskapitalen udgjorde 135 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Boligejerne er energibevidste, men overvurderer standen af deres egen bolig16.5.2024 07:10:00 CEST | Pressemeddelelse
To ud af tre boligejere mener selv, at deres bolig er i god eller meget god energimæssig stand, viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige. Men kun hver fjerde bolig har et energimærke i de to bedste kategorier A og B.
Her er de dårlige vaner på motorvejen, som bilisterne selv indrømmer10.5.2024 07:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom de fleste bilister nok opfatter sig selv som både ansvarlige og kompetente, så har mange alligevel svært ved at overholde færdselsloven, viser en ny undersøgelse.
Energirenoveringer vinder frem: Stigende efterspørgsel efter særligt lån6.5.2024 07:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Øget komfort og forskønnelse af boligen topper ønskelisten for renoveringslystne danskere. Der er dog også penge at spare både på forbruget og på lånet, hvis man foretager energivenlige renoveringer. Sådan lyder det fra Sparekassen Kronjylland og Gjensidige.
Trods stor interesse: Derfor dropper mange danskere solceller2.5.2024 07:38:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste år er antallet af solcelleanlæg hos private steget med knap 20 procent, men selv om næsten halvdelen af husejere er positivt indstillet for at installere solceller på taget, så er der en udbredt holdning om, at det ikke kan svare sig økonomisk. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige og NRGi
Pas på: I maj måned bliver over 1.000 hjorte påkørt i trafikken26.4.2024 07:41:00 CEST | Pressemeddelelse
Maj måned er historisk set en af de farligste for hjorte, hvor omkring 30 mister livet dagligt efter at være blevet påkørt i trafikken. Derfor bør man være ekstra opmærksom, når man kører ud på de veje som hjortene krydser, lyder rådet fra Lene Rasmussen, der er skadedirektør i Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum