Over 1 million henvendelser om dyr i nød
9.9.2020 05:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Fugle eller firben, katte eller køer, hjorte eller heste. Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 er der for alle dyr i nød, og det er noget, danskerne har taget til sig. Siden det firecifrede telefonnummer officielt gik i luften d. 17. august 2011, har telefonerne slet ikke været stille. Det er blevet til over 1 million opkald om alt lige fra påkørte hjorte og svaner med fiskekroge i næbbet til anmeldelser af hvalpefabrikker og grovere sager om vanrøgt og mishandling af dyr.
”Lanceringen af vores vagtcentral har været en milepæl for dyreværnsarbejdet i Danmark. Hvor man før skulle ringe til forskellige myndigheder alt afhængig af, om det drejede sig om en syg sæl, en påkørt ræv eller vanrøgt af en hund, så fik danskerne pludselig som nogle af de første i verden ét telefonnummer, man kunne ringe til på alle tidspunkter af døgnet om dyr i nød. Og vi har haft travlt lige fra første dag. Sidste år modtog vi mere end 124.000 opkald, hvilket var ny rekord,” siger Yvonne Johansen, dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse.
Dyrenes Beskyttelse driver landets største dyreværnsberedskab, som udover vagtcentralen 1812 også består af blandt andet internater, vildtplejestationer, frivillige kredsformænd og dyrereddere, dyreambulancer. Derudover samarbejder Dyrenes Beskyttelse med politiet, Falck, Fødevarestyrelsen, Naturstyrelsen, schweisshundeførere, træklatrere og mange andre for at give dyr i nød den rette hjælp.
En særdeles travl sommer
Mens antallet af henvendelser til vagtcentralen 1812 er steget støt gennem årene, er der særligt ét mønster, som går igen: når resten af Danmark holder ferie, er der travlhed på telefonerne, og sommeren i år har ikke været nogen undtagelse.
”Sommeren er en travl periode, fordi der helt overordnet set er mange flere vilde dyr i naturen. Der er både de fugle, som i andre perioder trækker sydpå, og ikke mindst de mange tusindvis af dyreunger. Samtidig holder vi typisk mere fri om sommeren og tilbringer tid i naturen, hvor man kan møde nødstedte, vilde dyr. Heldigvis handler de fleste, når de ser et dyr i nød, ved at ringe til os, og vores dygtige medarbejdere i vagtcentralen kan hjælpe dem videre med råd, vejledning og hjælp på stedet,” siger Yvonne Johansen.
I maj, juni, juli og august blev der registreret 64.070 opkald sammenlignet med årets fire første måneder, hvor der var 28.851 opkald. Det er mere end en fordobling. Man kan altså i dén grad tale om, at sommeren er højsæson i Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.
Langt størstedelen af sagerne hen over sommeren handlede om de vilde dyr, og her ligger især henvendelser om vilde fugle højt, men der er også mange bekymrede danskere, der ringer ind om hjorte, ræve og svaner.
FAKTABOKS: Du kan fx ringe til 1812 hvis:
- Du finder et dyr med tydeligt tegn på sygdom eller skade
- Du har mistanke om vanrøgt af hus- eller landbrugsdyr
- Du har mistanke om uansvarligt ejerskab af kæledyr
- Du har påkørt et dyr, som overlever ulykken
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 er døgnbemandet alle ugens dage, og hjælpen til ejerløse dyr betales af Dyrenes Beskyttelse.
FAKTABOKS: Sådan er 1812 finansieret
Dyrenes Beskyttelse, som er en frivillig forening finansieret af private donationer, afholder selv størstedelen af organisationens udgifter til dyreformidling og dyreredning, hvilket sidste år løb op i 61,6 mio. kr. Dyrevelfærdsorganisationen modtager dog tilskud på finansloven til drift af vagtcentralen. De sidste tre år har det ligget i størrelsesordenen 6-8 mio. kr. årligt. I det seneste forslag til finanslov for 2021, som regeringen har fremlagt, er der afsat 2 mio. kr. til drift af vagtcentralen.
Kontakter
Yvonne JohansenDyreværnschef
Tlf:28915390yj@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder



Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse revser tidligere regering: Voldsomt lemfældig dyrevelfærdskontrol8.9.2026 09:28:19 CEST | Pressemeddelelse
Det er et eklatant svigt af dyrene, som er blevet begået i perioden 2025 til første halvdel af 2026, mener Dyrenes Beskyttelse, efter justitsministeriet har oplyst, at 1500 opfølgende dyrevelfærdskontroller mangler at blive gennemført i den periode.
Borgerpanel: Omlæg griseproduktionen eller luk den2.9.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et uvildigt borgerpanel kommer med et opsigtsvækkende opgør med dansk svineproduktion: Langt færre grise, markant mere plads, stop for levende eksport, fiksering og halekupering og dyrevelfærd før pris og volumen. Og hvis den konventionelle produktion ikke grundlæggende ændres, mener panelet, at den bør reduceres med 95 procent. Dyrenes Beskyttelse kalder anbefalingerne et markant opgør med den måde, Danmark producerer grise på.
Grønne organisationer og virksomheder: Vores ni anbefalinger til fremtidens danske fødevareproduktion28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bedre plads til dyrene, stop for sojaimport og en hektarstøtte, der belønner grønne resultater. Det er blandt anbefalingerne fra en række virksomheder og organisationer, der vil udnytte Danmarks styrkeposition inden for fødevareproduktion til at skabe et moderne fødevaresystem.
Dyrenes Beskyttelse: Gør fodring af ulve strafbart og beskyt yngleområder18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nærgående ulve skaber utryghed, men hvis vi vil undgå flere konflikter, skal debatten også handle om menneskers ansvar for at lade ulve forblive vilde og vise dem respekt i naturen.
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral fylder 15 år midt i rekordtravl sommer17.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 fylder 15 år i dag. Det fejres ovenpå en rekordtravl sommer, hvor beredskabet er rykket ud 9.444 gange for at redde dyr i nød.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
