Otto Mønsteds Fond

Otto Mønsteds Fond uddeler i alt 350.000 kroner til tre innovative idéer

Del

Den Lyse Idé går til tre aktive studerende, unge forskere eller forskerteams med visionære idéer eller værdifulde løsninger til det danske samfund.

Otto Mønsteds Fond vil i samarbejde med MADE – Manufacturing Academy of Denmark hylde unge forskere og deres banebrydende idéer og løsninger.

Otto Mønsteds ”Den Lyse Idé” uddeles som anerkendelse til studerende- og forskningstalenter med den rette innovative idé, produkt, proces eller løsning, der kan skabe værdi for det danske samfund og erhvervsliv, samt tjene til Danmarks ære.

- Vi er glade for, at Fondens formand Bo Stærmose til maj for første gang kan uddele Den Lyse Idé og The Otto Mønsted Foundation’s MADE Award, idet Fondens hovedformål er at bidrage til Danmarks handel og industri. Otto Mønsted forstod at kombinere handel og teknologi og at anvende teknologiske løsninger til at industrialisere produktionen, siger Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsteds Fond og A/S.

Den Lyse Idé uddeles til tre studerende (bachelor/kandidat), forskere (ph.d./postdoc) eller forskerteams, som præmieres med henholdsvis 200.000 kr., 100.000 kr. og 50.000 kr. til videreudvikling af deres idé eller løsning.

Idéer og løsninger med stort forretningsmæssigt potentiale

Betingelsen for indstillingen er at ansøger/team har en innovativ idé, produkt, proces med kommercielt potentiale, og motivation til at tage det næste skridt i videreudviklingen.

Juryen som udvælger de tre prismodtagere af "Den Lyse Idé", inkluderer fondens formand Bo Stærmose og bestyrelsesmedlem Bjarne Kjær Ersbøll DTU Compute samt eksterne medlemmer Ole Kring Vækstfonden, Jesper Højberg ekstern professor CBS, Kigge Hviid tidligere INDEX Awards og professor Børge Obel Århus Universitet.

Tildelingen vil i særlig grad basere sig på indstillingens formidlingstekst, ud fra følgende vurderingskriterier:

- Excellence i tanke, analyse og dokumentation.
- Graden af originalitet i forskning og/eller produkt, proces etc.
- Sandsynlighed for at "Den Lyse Idé" kan implementeres.
- Forskningsarbejdes betydning for samfund og dansk erhvervsliv.
- Graden af samarbejde med erhvervslivet.
- Graden af forretningsmæssig vision og forståelse der er udvist i forskningsarbejdet.

Der søges via Otto Mønsteds Fonds eget online ansøgningssystem - senest den 22 marts 2019.

Vinderen af ”Den Lyse Idé” bliver annonceret til MADE´s årsdag onsdag den 22. maj 2019 i Industriens Hus, hvor også Otto Mønsteds MADE Award bliver uddelt.

Kontakter

Spørgsmål rettes til:
Otto Frederiksen
olf@omfonden.dk

Billeder

Links

Information om Otto Mønsteds Fond

Otto Mønsteds Fond
Otto Mønsteds Fond
Rathsacksvej 1 3.th
1862 Frederiksberg C

https://omfonden.dk/

Følg pressemeddelelser fra Otto Mønsteds Fond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.