Blockbuster

Oscar-vinder er blandt de nye film, der får premiere på Blockbuster i juli

Del
I juli måned får en række anmelderroste film premiere på Blockbuster. Oplev bl.a. dansk-amerikanske Viggo Mortensen i den rørende storfilm Green Book, der vandt hele tre Oscars ved dette års prisuddeling - bl.a. for ‘bedste film’. Du kan også lade dig underholde af superheltefilmen Captain Marvel eller se den danske komedie Selvhenter af Magnus Milang.
Foto: Nordisk Film
Foto: Nordisk Film

Green Book

‘Green Book’ foregår i 1960ernes USA og handler om Tony Lip (Viggo Mortensen), en udsmider fra et italiensk-amerikansk kvarter i Bronx, der bliver hyret til at køre Dr. Don Shirley (Mahershala Ali), en sort pianist i verdensklasse, på en koncertturné fra Manhattan til sydstaterne. Her må de benytte sig af ”The Green Book” for at kunne finde de få steder, som var sikre for afroamerikanere dengang.

Filmen er baseret på en sand historie og vandt den største hæder ved dette års Oscar-uddeling med sejren i kategorierne ‘bedste film’ og ‘bedste originale manuskript’, og derudover vandt Mahershala Ali prisen for ‘bedste mandlige birolle’.

  • Green Book får premiere på Blockbuster den 29. juli 2019
  • Traileren kan ses her

Captain Marvel

‘Captain Marvel’ er et helt særligt superhelteeventyr fra Marvel Studios, der fører os tilbage til 1990erne. I denne hidtil uafdækkede periode i Marvel Cinematic Universe møder vi den kvindelige superhelt Carol Danvers, der vil gå hen og blive en af universets allermægtigste helte.

En kosmisk krig mellem to galaktiske racer har nået Jorden, hvor Danvers og en lille gruppe af forbundsfæller havner midt i den rasende malstrøm.

I hovedrollen som Carol Danvers finder vi den Oscar-vindende skuespillerinde Brie Larson, og derudover har Captain Marvel også stjerner som Samuel L. Jackson og Jude Law på rollelisten.

  • Captain Marvel får premiere på Blockbuster den 8. juli 2019
  • Traileren kan ses her

Selvhenter

Brødrene Emil og Magnus rejser til Spanien for at hente liget af deres fordrukne og nu afdøde far hjem, men transporten af en død far viser sig at ville koste over 70.000 kr., så de skjuler faren i en tagboks på toppen af en alt for lille lejebil. Snart er de to på vild flugt fra politiet, og fars sidste rejse får også mange andre lig i lasten til at vælte ud mellem de to brødre.

Filmens to hovedpersoner Emil og Magnus spilles af de to Millang-brødre af samme navn og blander fiktion med dele af virkeligheden.

  • Selvhenter får premiere på Blockbuster den 29. juli 2019
  • Traileren kan ses her

Aftermath

I efterkrigstidens Tyskland i 1946 tager Rachael Morgan til Hamburgs ruiner for at blive genforenet med sin mand Lewis, en britisk oberst, der er ved at genopbygge byen. Rachael opdager, at de nu deler hjem med en tysk enkemand og hans plagede datter. I disse spændingsladede omgivelser baner fjendskab og sorg vejen for lidenskab og forræderi.

Filmen har dygtige skuespillere som Keira Knightley, Alexander Skarsgård og Jason Clarke på rollelisten.

  • Aftermath får premiere på Blockbuster den 08. juli 2019
  • Traileren kan ses her

Can you ever forgive me

Den tredobbelt Oscar-nominerede ’Can you ever forgive me’ bygger på den fascinerende historie om den amerikanske forfatter Lee Israel, der havde stor succes med sine portrætter af berømte personligheder som Katharine Hepburn og Estée Lauder. Da Lee indser, at hendes bøger ikke længere sælger, og hun kommer i økonomisk knibe, begynder hun at begå bedrageri sammen med sin ven Jack Hock, hvilket kommer til at få store konsekvenser for hendes liv.

Filmens hovedpersoner spilles af Melissa McCarthy og Richard E. Grant, som begge blev nomineret til en Oscar for deres medvirkende i henholdsvis kategorierne ’bedste kvindelige hovedrolle’ og ’bedste mandlige birolle’.

  • Can you ever forgive me får premiere på Blockbuster den 15. juli 2019
  • Traileren kan ses her

 Cold Pursuit

I ‘Cold Pursuit’ møder vi Nels Coxman (Liam Neeson), der arbejder som sneplovsfører og lever et stille liv med sin kone og søn. Men da hans søn pludselig bliver myrdet af den lokale narkobaron, Viking, sendes den stille familiefar ud på et vildt hævntogt.

Filmen er instrueret af norske Hans Petter Moland, som også instruerede filmatiseringen af Jussi Adler-Olsens tredje krimiroman Flaskepost fra P. Udover Liam Neeson medvirker også Laura Dern og Emmy Rossum.

  • Cold Pursuit får premiere på Blockbuster den 22. juli 2019
  • Traileren kan ses her


Britt-Marie var her

I ‘Britt-Marie var her’ møder vi den63-årige svenske Britt-Marie, der forlader sin mand efter 40 års ægteskab. Hun bliver tvunget til at tage sit liv op til revision og gøre op med gamle vaner for at møde den nye verden. Britt-Marie havner helt tilfældigt i den lille flække Borg, hvor livet nærmest står stille for byens få indbyggere. Men – der er nogen, der på trods, drømmer stort i Borg og puster liv i Britt-Maries nyvundne tro på livet og fremtiden.

”Britt-Marie var her” er en skøn perle om nye begyndelser af forfatteren bag succesromanen ”En mand der hedder Ove”. Svenske Tuva Novotny har instrueret, mens Pernilla August spiller Britt-Marie.

  • Britt-Marie var her får premiere på Blockbuster den 22. juli 2019
  • Traileren kan ses her

On the Basis of Sex

‘On the Basis of Sex’ er en rørende fortælling om den unge Ruth Bader Ginsburg, der er nybagt mor og advokat, og som kæmper for at finde sin plads i en mandsdomineret branche.

Filmen fortæller om den spæde start af hendes kamp for kvinders ligestilling. Da Ruth (Felicity Jones) sammen med sin mand Marty (Armie Hammer) påtager sig en skelsættende sag, ved hun, at det for altid kan ændre retssystemets og USA’s syn på kønsdiskrimination.

  • On the Basis of Sex får premiere på Blockbuster den 29. juli 2019
  • Traileren kan ses her

Kontakter

Billeder

Foto: Nordisk Film
Foto: Nordisk Film
Download
Foto: Marvel
Foto: Marvel
Download
Download
Download
Download
Download
Foto: SF Studios
Foto: SF Studios
Download
Download

Information om Blockbuster

Blockbuster
Blockbuster



Om Blockbuster
På Blockbuster kan du let og enkelt købe, leje og se film – helt uden abonnement. Det betyder, at du som kunde kun betaler for de film, du ser. Blockbuster har et kæmpe udvalg – over 11.000 film (heraf 1.200 danske) og byder på alt fra hæsblæsende action til underholdende komedier, rørende filmperler, hyggelige børne- og familiefilm samt masser af premierefilm – direkte fra biograferne til din stue. Blockbuster udvidede i 2017 til Sverige, Norge og Finland.

Læs mere om Blockbuster og se det store udvalg af film på blockbuster.dk.

Følg pressemeddelelser fra Blockbuster

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blockbuster

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye